Untitled - University Library

96 MARKENS GRDE
sa han Aronsen, jeg var bare tilfreds jeg aldrig hadde
sat min Fot i dette Hullet med mig og
mine! Ja Dokker
tnker nu vel ikke paa at slge? spurte jeg. Jo, svarte
han, det er net hvad jeg tnker paa. Denne Myrmarken,
sa han, dette Hullet og denne rken! Jeg tar ikke ind
en Krone paa hele Dagen mere, sa han.
De lo av Aronsen og hadde ingen Medynk med ham,
Tror du han slger? spurte Isak, Ja det lt han ji
om. Og nu har han alt skilt sig med Drengen. Ja det er
en artig og konstig Mand han Aronsen, det er visst! Ham
skiller sig med Drengen som kunde arbeide med Vinter-
veden og kjre hjem Hi med hans egen Hest, men han
beholder Fuldmgtigen, Det er nok sandt, han slger
ikke for en Krone om Dag mere, for han eier ikke Varer
i Bua; men hvad skal han saa med Fuldmgtigen? Min-
ders det er av Stormgtighet og Overmagt:
at han maa
ha en Mand til at staa ved Pulten og skrive i store Pro-
tokoller. Hahaha, ja det er net som han skulde vre r-
pitterlite galen han Aronsen!
De tre Mnd arbeider til Middags, spiser av sine Mat-
skrpper og prater en kort Stund, De har sine Ting at
drfte. Markens og Nybyggenes Ve og Vel, det er ikke
Smaatterier, men de behandler dem med Sindighet, de
er rolige, deres Nerver er uslitte og gjr ikke det de ikke
skal. Nu begynder Hsten, det tier overalt i Skogen om-
kring, Fjldene staar der. Solen staar der,
Maane og Stjrner komme, alt er faste Forhold, det er
i Kvld vil
fuldt av Venlighet, en Favn, Her har Menneskene Tid
til at hvile i Lyngen, med en Arm til Hodepute.