Untitled - University Library

MARKENS GRDE 139
ikke netop det at Eleseus var strkere, men han hadde
lngere Armer og kunde veive bedre ut under Uenig-
heter.
Men den Sivert! Nu og da fandt han et Rypereir i
Skogen, engang talte han om et Musbol og gjorde sig
interessant, en anden Gang om en menneskestor rret
i Elven; men det var det klare Paafund av ham, han
var ikke fri for at gjre sort til hvitt, Sivert, men var el-
lers en bra Kar. Da Katta fik Smaa var det han som
bragte hende Mlken, da hun frste for strkt til Ele-
se ned i
seuSj og Sivert blev ikke trt av at staa og
denne urolige Kasse, dette Hjem som aulet av Labber.
Og end Hnerne da som han daglig observerte. Hanen
med sin Hingstebringe og sin Pragt, Hnerne som
gik der og smaasnakket og plukket Sand eller pludse-
lig skrek uhyre beskadiget efter Vrpingen.
Der var nu Storvderen. Lille Sivert var blit meget
belst i Sammenligning med fr, men han kunde ikke
si om Vderen at Gud, for en romersk Nse han har!
Det kunde han ikke si. Men Sivert kunde det som bedre
var: han kjendte Vderen fra Lam og skjnte den og
var ett med den, en Slgtning, Medskapning. Engang
hadde et mystisk Urindtryk flakket gjennem hans San-
ser, det var en Stund han aldrig glemte: Vderen gik
og aat paa Marken, pludselig slog den Hodet op og
tygget ikke mere, stod bare og
saa. Sivert saa uvil-
kaarlig i samme Retning nei, intet mrkelig. Men
da kjendte Sivert selv noget mrkelig indvendig: Det
er mest som han staar og
ser i Edens Have! tnkte han.