Untitled - University Library

MAKKENSGRDE 17
Barbro er heller ikke borte, hun spiller med Slvring
paa en Haand og Guldring paa en anden jo der hadde
hun sandelig faat Guldringen ogsaa og hun har et
Forklde paa som rkker fra Halsen til Ftterne, saa
det er likesom ikke hun som er tyk, hvem det nu ellers
er. Og da hun faar Kaffen frdig og Gjsterne drikker
syr hun frst litt paa en hvit Duk og hkler derpaa litt
paa en Krave og driver flere jomfruelige Sysler, Barbro
er ikke brydd av Besket og det er godt, Tonen blir na-
turlig derved, Eleseus kan vre paa Overflaten igjen
ung og fjasende.
Hvor har du gjort av han Aksel? spr
Sivert. En-
kvar Stdn, et eller andet Sted, svarer hun og retter sig.
Ja nu kommer du vel aldrig mere hjem til Marken?
spr hun Eleseus. Det er vel hist usandsynlig, svarer
han. For her er ikke Sted for den som er vant til
Byen. Jeg var tilfreds jeg kunde slaa Lag med dig.
Naa, det mener du nu ikke? Mener jeg det ikke? Jeg
har smakt hvorledes at det er at vre i By og hvor-
ledes at det er at vre i Bygd, for jeg har vret i
strre By end som du; saa skulde jeg ikke vantrives her?
Jo det mente jeg ikke, du som har vret i selve Ber-
gen! skyndte han sig at si, det var da svrt hvor utaalsom
hun var! Det vet jeg visst at hadde jeg ikke Avisen
at lse i saa for jeg min Vei straks, sa hun. End
han Aksel da og siden altsammen, det var det jeg mente?
Ja han Aksel det blev nu ikke min Sak. End du selv,
har du kanske ikke nogen som venter paa dig i Byen?
Nu kunde ikke Eleseus late vre at skape sig noget