Untitled - University Library

I MARKENSGRDE 87
ken og desuten var Oline kommet dit. Hvad hadde Oline
med den Sak? Ho! Og atpaa alt saa hadde Brede Olsen
gjort sig Uvenner med hende. Nu var ikke Oline lnger
til at komme forbi, hun bodde paa Aastedet og kunde
fritte Aksel selv ut i smaa Skift, det var jo mistnkelige
Saker hun levet for, tildels levet av, se her var nu atter
noget med den rette Lugt! I Grunden var Oline nu blit
for gammel og svak til at stelle Hus og Dyr paa Maaneland,
hun burde opgi det; men kunde hun det? Kunde
hun rolig forlate et Sted hvor en saa diger Gaate laa
uopklaret? Hun greidde Vinterens Arbeide; ja hun slet
sig ogsaa igjennem i Sommer, og det var svrt til Styrke
hun hentet sig bare ved Utsigten til at kunne avslre en
Datter av Brede. Sneen gik ikke fr av Marken i Vaar
fr Oline gav sig til at snuse omkring, hun fandt den lille
grnne Haug ved Bkken og
saa straks at Torven var
lagt paa i Ruter; hun hadde ogsaa vret saa lykkelig at
komme over Aksel en Dag han stod og trdde paa den
lille Grav og jvnet den ned. Aksel visste altsaa om det
hele. Oline nikket med sit graa Hode at nu var det hen-
des Tur!
Ikke for det, han Aksel var ikke en uvennes Mand at
vre hos, men han var dygtig paaholdende og talte Ostene
sine og hadde god Rede paa hver Ulddott; Oline hadde
langtfra frie Hnder. Og nu Redningen hans ifjor, hadde
Aksel vist sig som en Herremand og forskyldt hende for
den? Tvrtimot, han holdt stadig fast paa sin Deling av
Triumfen: Javel, sa han, dersom at ikke Oline var kom-
met saa hadde han maattet Hge yte og fryse den Natten;