Untitled - University Library

MARKENSGRDE 29
land endda mere tvungent og ulevelig, uten Tillit, uten
Glde, altid paa Vakt. Det gik bare en Dag isenn, men
saalnge det i det hele tat gik maatte Aksel vre til-
freds. Han hadde nu engang faat denne Pike til sig og
trngte hende og hadde vret Kjrest med hende og
bundet sit Liv til hende, det var ikke nogen let Sak at
omgjre sig selv og Livet. Barbro visste alt som vedkom
Nybygget: hvor Kopper og Kar stod; naar Kjyr
og Gjeiter skulde bre; om Vinterioderet blev snaut eller
rikelig; at den Mlk var til Ystings og den Mlk til Mat,
en Fremmed vilde ikke ha Greie paa noget, og en
Fremmed var kanske ikke til at opdrive.
Aa men mangen Gang hadde Aksel Strm hat den
Tanke at skifte ut Barbro for en anden Taus, hun var
stundom et Troll var hun og han var nsten rdd hende.
Selv i den Tid han hadde det Uheld at ha Held med sig
hos hende kunde han iblandt vike tilbake for hendes
mrkelige Grumhet og uhviske Adfrd, men hun var
pen og hadde ste Stimder ogsaa og begrov ham godt i
sin Favn. Det var dengang, nu var det ophrt. Nei Tak,
hun skulde ikke ha op igjen den Elendigheten! Men det
er ikke let at omgjre sig selv og Livet: Saa lat os gifte
os straks! sa Aksel og trngte paa. Straks? svarte
hun. Nei jeg faar nu frst til Byen med Tnderne mine,
de er snart bortvrket alle ihop.
Saa maatte det bare vedbli at gaa som fr, og Barbro
fik ikke egentlig Ln mere, men hun fik langt over Ln-
nen, og hver Gang hun var Penger og Skillinger be-
gjrendes og fik dem takket hun ogsaa som om det