Untitled - University Library

MARKENS GRDE 133
slge! Om han reiste bort saa kunde Gaarden staa igjen
her, det var en bom konstant Gaard og en splendo
Gaard, han fik den nok solgt. Dokker vil ikke gi det
jeg vil ha for han, sa Aronsen. De var inde i Kum-
mene, var i Fjset, i Pakboden, de saa over Resterne
av de stakkars Varer: nogen Mundspil, Klokkekjder,
sker med roset Papir, Hngelamper med Prismer,
altsammen uslgelige Saker blandt Nybyggerne. Og saa
forresten var det litt Bomuldsti og nogen Kasser med
Spiker.
Eleseus gjorde sig til og saa faglrt paa
Slags Varer har ikke jeg Bruk for, sa han. Nei Dokker
kan late dem vre, svarte Aronsen. Men jeg
skal by Dokker femten Hundrede Kroner for Gaar-
alt. Den
den som den staar med Varer og Dyr og altsammen,
sa Eleseus. Aa han var saa likeglad, hans Bud var bare
et Slags Flokseri, han vilde vise sig.
De kjrte hjem igjen. Nei det blev ingen Handel, Ele-
seus hadde skambydd Aronsen og fornrmet ham: Jeg
estimerer ikke at hre paa digl sa Aronsen og duttet
ham, duttet denne bylrte Spirrevip som vilde lre Handelsmand
Aronsen om Varer. Saavidt jeg vet har jeg
ikke drukket Dus med dig, sa Eleseus like saa fornrmet.
Det maatte bli til Fiendskap for Livet.
Men hvorfor Aronsen alt fra frste ieblik var saa
kaut og saa lite ndd om at slge? Det hadde sin Grund,
Aronsen gik nemlig med et Slags Haap igjen.
Der var holdt et Mte nede i Bygden
for at drfte
den Tilstand som var opstaat ved at Geissler ikke vilde