Untitled - University Library

MARKENSGRDE 25
det kan gjrne vre at hun hadde opdaget hvad han
var i Lag med, hun kom ialfald ikke, han maatte selv
svpe Liket paa bedste Maate og flytte det til den nye
Grav. verst la han Grstorven paa igjen som fr og
skjulte alt, det var nu intet andet synlig efter ham end
en liten grn Haug blandt Buskene.
Han mtte Barbro paa Tunet da han kom hjem.
Hvor du har vret? spurte hun. Bitterheten var vel
gaat av ham, han svarte bare: Ingen Steder. Hvor har
du selv vret? Aa men Barbro tok kanske et Varsel
av Uttrykket i hans Ansigt, hun gik ind uten at si mere.
Han gik efter.
Hvorledes er det, sa han og spurte bent frem, hvad
skal det bety at du ikke lnger bruker Fingerringene
dine? Kanske fandt hun det raadeligst at gi litt efter,
hun lo og svarte: Du er saa morsk at jeg maa le! Men
naar du vil at jeg skal slite paa Ringene til Hver-
det! Dermed fandt hun dem frem
dags saa skal jeg gjre
og satte dem paa.
Men nu saa hun vel at hans Ansigt blev dumt og til-
fredsstillet, hun spurte dristig: Er det mere du har imot
mig for? Jeg har ikke imot dig, svarte han. Og du
skal bare vre som du var fr, hele Tiden fr, da du
kom hit. Det er det jeg mener. Det er nu ikke saa let
at vre likeens jamt og samt. Han vedblev: Da jeg
kjpte
Stedet efter Far din saa var det om at du heller
vilde vre dernede, saa kunde vi flytte dit. Hvad du tror
om det? Ho, der hadde han tapt, aa nu var han rdd
for at miste sin Kvindfolkhjlp og bli opraadd med