Untitled - University Library

MARKENSGRDE 19
Var det mulig at Inger kunde lyve sa a herlig V Hun
ilte naturligvis sandt at Kua var hendes. Det blev nu
romt paa Plassen, paa Gaarden, der blev vrendes, det
ar snart sagt ikke den Ting som manglet! Aa den Inger,
an elsket hende og hun elsket ham tilbake, de var ni-
3mme, de levet i Trskeens Tidsalder og hadde det godt.
at os sove! tnkte de. Og saa sovnet de. Om Morgnin-
en vaknet de til den nste Dag, det var et og andet at
ale med da ogsaa, javel, Strid og Glde som Livet det err
Der var nu for Eksempel disse Tmmerstokkene, skul-
e han prve at lgge dem op? Isak hadde desangaaende
at inene med sig naar han var nede i Bygden og
adde utfunderet Byggemaaten, han kunde hugge en
fov. Og var han ikke absolut ndt til at gjre
det? Her
ar kommet Sau tilgaards. Ku tilgaards, Gjeiterne var
lit mange og vilde bli flere, Buskapen sprngte sin Aveling
av Gammen, han maatte fmde en Utvei. Det hvde
t gaa i Gang straks mens Poteten blomstret og Slaatten
ndnu ikke var begyndt. Inger maatte gi ham en og an-
ien Haandsrkning.
Isak vakner om Natten og staar op, Inger
sover sten-
laardt efter sin Vandring. Han gaar atter til Fjset. Nu
iltaler han jo ikke Kua saaledes at det gaar over til vmnelig
Smiger, men han klapper hende pent og under-
ker hende paany paa alle Kanter om hun ikke skulde
av en fremmed Eiermand. Han
la et Mrke, et Tegn
inder intet Mrke og gaar lettet bort.
Der ligger Tmmeret. Han begynder at rulle paa det,
it lfte det op paa Muren i en Rute, i en stor Rute til Stue
2*