Untitled - University Library

92 MARKENSGRDE
smiler vemodig.
Det har den raske Gustaf straks Raad
for: han nvner Hjalmar. Og Hjalmar det var den yngste
av de to Murere, men ingen av dem var ung som
Gustaf og ingen slik som han. Nei han Hjalmar! sva-
rer Inger foragtelig. Men pludselig tar hun sig i det og vil
hidse Gustaf og sier: Jaja, han Hjalmar
er ikke vrst.
Og han synger saa pent paa Stenen. En Stver! erklrer
Gustaf uten at hidses. Men han kunde vel
vre Natten over? Nei. Saa vilde Flget gaa ifra ham.
Aa nu var vel Gustaf begyndt at bli trt av det. Det
var brillant at nappe hende midt for Nsen paa alle
Kameraterne og ha hende det Par Uker han var paa Ste-
det; men nu skulde han herfra, til andre Arbeider, kan-
ske til en Kjrest derhjemme, det var nye Utsigter. Kun-
de han gaa her og drive for Ingers Skyld? Han hadde
saa god Grund til at avbryte at hun selv maatte forsta
det; men hun var blit saa dristig, saa ansvarsls, hun
brydde sig om ingenting. Det hadde ikke varet saa lnge
mellem dem nei, men det hadde varet Murerarbeidet ut.
Inger gaar sandelig og er trist, ja hun er saa vild-
farende trofast at hun srger. Det er ikke saa godt foFj
hende, hun er uten Skaperi og uten Forlorenhet for-^
elsket. Nei hun skammer sig ikke over det, hun er ei
kraftig Kvindfolk fuld av Svakhet, nu flger hun Na-
turen omkring sig, hun har Hstgld. Mens hun staai
og lager istand Niste til Gustaf blger hendes Bryst ses
Flelser. Hun tnker ikke over om hun har Ret til del
eller om det er Fare ved det, hun gir bare efter, hun ei
blit morsk efter at smake, efter at nyte. Isak kunde lfte