Untitled - University Library

116 MARKENS GRDE
denne Piken, og efter det som foreligger tr jeg ikke
krve hendes Domfldelse. Det er meget gldelig! sa
Geissler og bukket. Statsadvokaten vedblev: Som Menneske
og Privatmand vil jeg gaa endda videre: jeg vilde
ikke dmme til Straf en eneste ugift Mor som drpte
sit Barn. Det er interessant, sa Geissler, at Hr. Stats-
advokaten og Fruen som vidnet idag er saa enige.
Naa, hun! Men hun talte forresten godt. Nei, men hvad
skal alle disse Domfldelser vre til? Ugifte Mdre har
lidt saa uhrte Kvaler paa Forhaand og er drevet saa
langt ned under alle menneskelige Forhold ved Verdens
Haardhet og Brutalitet at det er Straf nok. Geissler
reiste sig og sa tilslut: Men saa er det Brnene? Ja,
svarte Statsadvokaten, det er srgelig nok med Brnene.
Men naar alt kommer til alt saa er det jo Guds Velsig-
nelse med Brn igjen. Og specielt slike ugte Brn, hvor-
ledes gaar det dem? Hvad blir det av dem? Geissler
vilde kanske rte litt det runde Menneske, eller kanske
vilde han bare gjre sig mystisk og dyp, han sa: Erasmus
var Lsbarn. Erasmus? Erasmus av Rotter-
dam. Naa. Leonardo var Lsbarn. Leonardo
da Vinci? Saa. Ja det gives naturligvis Undtagelser,
ellers var ikke Regelen der. Men i det store og hele!
Vi freder Fugl og Dyr, sa Geissler, det synes litt rart
ikke at frede Spdbrn. Statsadvokaten grep lang-
somt og vrdig efter nogen Papirer paa Bordet til Tegn
paa at han maatte avbryte: Ja, sa han fravrende, ja,
aaja.
Geissler takket for den overordentlig instruktive
Samtale han hadde opnaadd og gik.
il