Kunstpædagogisk forskning og formidling i Norden 1995 – 2004

2.2
Kunstformidling anvendes delvis synonymt med kunstpædagogik, fx i de tilfælde
hvor ordet kunstformidling optræder i de publikationer, der bruges som eksempler
i rapporten. Kunstformidling anvendes også i en bredere betydning, nemlig som
alle de formidlingsrettede aktiviteter, der finder sted med og omkring kunstværker,
fx opførelsen af kunstmuseer, kuratering af udstillinger og produktion af kataloger
og andet materiale.
Museumspædagogik og museumsformidling anvendes som ovenstående, når der
fokuseres på alle former for museer, såvel kunstmuseer som fx kulturhistoriske og
naturvidenskabelige museer.
Billedpædagogik anvendes om undervisning og andre former for pædagogiske
aktiviteter, der foregår på skoler og andre uddannelsesinstitutioner, som oftest i
fagene billedkunst (Danmark), bildkonst (Finland), kunst og håndværk (Norge) og
bild (Sverige). Billedpædagogik omhandler produktion og reception af alle former
for billeder og begrænser sig altså ikke til kunstværker.
Medborgerperspektivet
Baggrunden for udarbejdelsen af denne rapport er et ønske om at styrke kunstens
og kunstmuseernes rolle i samfundet set i et medborgerperspektiv. Offentlige
kunstmuseer og kunsthaller i Norden opføres og drives med to hovedformål: at
samle, bevare og forske i national og international kunst og at tilgængeliggøre og
formidle kunsten til så mange borgere i samfundet som muligt. Som det tydeligt
fremgår af de diskuterede publikationer, har vi imidlertid i de nordiske lande en
meget begrænset viden om, hvordan og med hvilke formål vi kan invitere en større
del af vore medborgere til at deltage i de erfaringer, oplevelser og læringsressourcer,
kunsten tilbyder. Dette kan skyldes, at kunstpædagogik ikke har været anerkendt
som et satsningsområde hverken nationalt eller på nordisk plan.
Hvor man i alle nordiske lande beskæftiger sig med forskning i områder som kunstteori,
kunsthistorie og æstetik, og hvor man lægger vægt på at uddanne og støtte
billedkunstnerne, har forskning i kunstpædagogik og kunstformidling aldrig været
prioriteret. I løbet af de sidste 10-20 år har der imidlertid været en stigende interesse
for området både på udstillingsstederne og blandt forskere, og forskellige mindre
og spredte initiativer er sat i gang. Flere og flere kunstmuseer og kunsthaller
opretter stillinger til kunstpædagoger, og forskere fra så forskellige områder som
billedpædagogik, museologi, kunstvidenskab, kommunikationsvidenskab, psykologi
og antropologi er begyndt at interessere sig for det kunstpædagogiske område.
At gøre kunsten til en læringsressource for alle medborgere i de nordiske samfund
kræver dog mere end spredt opmærksomhed og god vilje. Det kræver samlede
indsatser. Denne rapport er et forsøg på at tage et første skridt i retning af en
opprioritering af medborgerperspektivet i nordisk kulturpolitik. Ved at give et kritisk
indblik i den forskning og formidling, der på nuværende tidspunkt findes på området,
er det således hensigten at skabe en platform for videre satsninger inden for
kunstpædagogik i Norden.
Rapportens opbygning
Rapporten er bygget op således, at det empiriske materiale, som danner udgangspunkt
for diskussionerne i kapitel 4 og 5, er placeret som bilag efter hovedteksten.
Bilag I er en liste med en række eksempler på kunstpædagogiske publikationer fra
(i alfabetisk rækkefølge) Danmark, Finland, Norge og Sverige. Publikationerne
omfatter med enkelte undtagelser årene 1995-2004, og de er ordnede i følgende
kategorier: 1) rapporter og undersøgelser, 2) videnskabelige afhandlinger og
bøger, 3) ikke videnskabelige bøger, 4) videnskabelige artikler, 5) ikke videnskabelige
artikler, 6) hovedfagsopgaver/specialer/C- og D-uppsatser. Da kunstpædagogik,
som det også vil fremgå senere i rapporten, ikke er et velafgrænset
felt, har jeg medtaget en del publikationer, hvor kunstpædagogik kun optræder
som en mindre del, eller endda som indfoldet i et mere overordnet tema, typisk
museumspædagogik og museologi. For at listen ikke skulle blive for uoverskuelig,
har jeg dog valgt ikke at medtage eksempler på det store antal billedpædagogiske
publikationer, der findes i Skandinavien, også selvom en del af disse berører kunstpædagogiske
tematikker. Kun billedpædagogiske publikationer, der arbejder med
et specifikt kunstpædagogisk fokus, er medtaget. Bilag II indeholder en liste over
7 engelsksprogede publikationer, ordnet i kategorierne: 1) rapporter og undersøgelser,
2) videnskabelige bøger og 3) ikke videnskabelige bøger. Også her
optræder eksempler på bredere orienteret museumspædagogisk litteratur.
I rapportens første hovedkapitel (kap. 4) beskriver og diskuterer jeg udvalgte publikationer
fra listen i bilag I for at give et indtryk af, hvad de forskellige typer af tek-
18 19
2.3