Kunstpædagogisk forskning og formidling i Norden 1995 – 2004

formidle og eksemplificere eksisterende viden og ikke at udvikle nye overgribende
teorier. Listen indeholder syv monografier, hvoraf de fem er fra Norge. Af de syv
antologier på listen er tre danske, to finske og to svenske. De har til fælles, at de
indeholder bidrag fra forskellige faggrupper, fx lærere, læreruddannere, kunstpædagoger,
forskere og kunstnere.
Eksempel 1:
Arne Marius Samuelsen (2003):
Formidling av kunst til barn og unge,
Oslo: Universitetsforlaget.
Denne bog er nok den første i Norden, der giver en samlet introduktion til kunstformidling
på museer særligt rettet mod lærere og pædagoger, der arbejder med
børn fra 0-16 år. Ud fra ”et sosiokulturelt læringssyn”, som handler om læring som
resultat af et møde mellem kulturens koder og barnets virkelighed, introduceres de
vigtigste elementer i kunstformidlingen: kunsten, eleven, de fysiske rammer, forskning
og billedanalyse. Bogen indeholder en lang række eksempler på formidlingssituationer,
hvoraf de fleste er observeret af forfatteren selv. Endvidere gives
eksempler fra artikler, forskningsrapporter m.v. Bogen er ikke på nogen måde
udtømmende, men søger først og fremmest gennem eksemplerne at vise lærere
og pædagoger, hvorledes de rent praktisk kan gribe mødet med kunsten an, og at
argumentere pædagogisk for, hvorfor nogle tilgange er mere hensigtsmæssige i
forhold til børn end andre.
Eksempel 2:
Jens Peter Munk og Kirsten Møller,
red. (2002):
Jeg har et museum,
København, Dansklærerforeningen.
Bogen indeholder 15 små artikler ordnet i fire kapitler, som diskuterer kulturprojektet
”Jeg har et museum”, som foregik i årene 2000-2001 i et samarbejde mellem
en billedskole, tre kunstmuseer og seks klasser fra fire forskellige folkeskoler.
Forfatterne er lærere eller formidlere, som har været involveret i projektet, og som
beskriver forløbene ud fra deres forskellige synsvinkler. Bogen er stramt opbygget
med mange billeder og skrevet i et let forståeligt og personligt sprog. Den henvender
sig iflg. bagsideteksten til ”kunstformidlere, dansk- og billedkunstlærere,
lærerstuderende og alle andre, der er interesseret i, hvordan man kan formidle
kunst til børn og unge fra 1. klasse til 10. klasse”.
Diskussion:
Mange lærere efterlyser bøger om formidling af kunst, og her kan introduktioner
som ovennævnte være af stor værdi, fordi de netop tager udgangspunkt i lærerens
situation og henvender sig direkte til ham/hende. (Det samme gælder for Ingrid
Siedelmann Knudsens, Brit Paulsens, Gunnar Danbolts og Karin Malmquists
bøger). Projektfokuserede antologier som Jeg har et museum formidler et enkelt
projekt fra flere forskellige synsvinkler og giver dermed mulighed for at fungere
som inspiration for forskellige grupper af kunstpædagogiske praktikere. Det er
imidlertid overraskende, at der ikke findes flere bøger af denne type, ligesom der
tilsyneladende kun findes enkelte nordiske pædagogiske bøger rettet mod museumsansatte
kunstformidlere. Der ligger således en vigtig opgave i at skabe yderligere
målrettet formidling mod disse grupper.
Videnskabelige artikler
Artikler i på listen:
Listen omfatter 23 eksempler på nordiske videnskabelige artikler om kunstpædagogik,
hvilket tyder på, at en del bidrag til kunstpædagogisk forskning publiceres i
artikelform. Videnskabelige artikler omfatter artikler, som er forskningsbaserede og
som er publicerede i internationale antologier eller videnskabelige tidsskrifter, fx
Nordisk Museologi. Som i de øvrige grupper gælder det, at mange af artiklerne
beskæftiger sig med det museumspædagogiske område i bred forstand.
Eksempel 1:
Merethe Frøyland (2003):
”Multiple erfaringer i multiple settinger – MEMUS,
et teoretisk rammeverk om museumsformidling”,
i: Nordisk Museologi 2/2003
Artiklen tager udgangspunkt i den amerikanske psykolog Howard Gardners teori
om ”multiple intelligences”, og den fokuserer på, hvorledes forskellige typer af læring
bedst kan fremmes på museer generelt. Dette afføder en teori for praktisk handling
på museer, som kaldes MEMUS: teorien peger på, hvorledes forskellige aspekter af
udstillinger kan sætte hver enkelt af Gardners otte intelligenser i centrum og dermed
styrke læringen hos publikum ved at give dem forskellige tilgangsveje. Ved at
trække på amerikansk, empirisk forskning om læring på museer giver artiklen desuden
en række eksempler på publikums reaktioner på forskellige settings.
34 35
3.4