Kunstpædagogisk forskning og formidling i Norden 1995 – 2004

Eksempel 3:
Hans Örtegren (2004):
Utvärdering av Kulturrådets konstpedagogiska seminarier,
hösten 2002 – våren 2003,
Statens Kulturråd (under udgivelse).
Evalueringsrapportens formål er at dokumentere, analysere og vurdere deltagernes
opfattelser af et forsøg med efteruddannelse af praktiserende kunstpædagoger,
som det svenske Statens Kulturråd gennemførte i 2002-2003. Efteruddannelsen
blev gennemført i form af seks 2-dages seminarer, som var placeret i
tilknytning til relevante museer og uddannelsesinstitutioner forskellige steder i
Sverige. Hvert seminar behandlede et centralt kunstpædagogisk område, og
underviserne var udenlandske og svenske eksperter. Særlig var mange repræsentanter
for britisk forskning og formidling inviteret som forelæsere. Datamaterialet
består først og fremmest af skriftlige evalueringer, som deltagerne er blevet bedt
om at foretage, dels efter hvert enkelt seminar, dels efter uddannelsens afslutning.
Her viser en sammenfatning, at deltagerne i det store hele var meget tilfredse med
deres udbytte både af de enkelte seminarer og af uddannelsen som sådan. Herefter
dokumenteres og analyseres beskrivelser af ”særlig interessante” kunstpædagogiske
projekter, hvor deltagerne har arbejdet med en implementering af nye
kunstpædagogiske strategier. Her fremkommer det bl.a., at størstedelen af projekterne
retter sig mod børn og unge, samt at formidlingsmodellerne ud fra et kulturpolitisk
perspektiv må betragtes som overvejende ”sociologiske”, idet de fx i høj
grad tager udgangspunkt i publikums aktive og ligeværdige deltagelse i undervisningen.
Afslutningsvis kommer forfatteren med en række forslag til, hvorledes Statens
Kulturråd kan arbejde videre med at styrke og forbedre svensk kunstformidling.
Bl.a. foreslås etablering af en 40 points videregående uddannelse i
kunstpædagogik ved en eller flere højere læreanstalter i Sverige, støtte til national
og nordisk forskning, publicering og konferencer om kunstpædagogik samt fortsat
støtte til bedre samarbejde mellem skole og kulturinstitutioner.
Diskussion:
De tre eksempler hører til blandt de mest omfattende af de indsamlede rapporter.
De indeholder værdifuld dokumentation af centrale nordiske satsninger på det
kunstpædagogiske område, som har fundet sted inden for de sidste 10 år. Eksempel
1 og 3 anvender desuden udvalgte teoretiske rammesætninger: I eksempel 1
anvendes curriculumteori, og i eksempel 3 foretages analyserne ved hjælp af organisationsteori
og kulturpolitisk teori. Disse analyser kvalificerer rapporternes analy-
ser i en forskningsmæssig sammenhæng. Fælles for de tre rapporter er, at de
eksemplificerer, præciserer og dokumenterer nogle af de presserende problemer,
som findes i nutidens kunstpædagogiske praksis: manglen på forskning i de
uddannelses- og læreprocesser, der finder sted på museer og kunsthaller, manglen
på kunstpædagogisk uddannelse blandt lærere og formidlere, det mangelfulde
samarbejde mellem skoler og museer samt manglen på samlede nationale og nordiske
indsatser, der kunne samle, udveksle og koordinere de mange værdifulde,
men spredte initiativer, der finder sted.
C. Rapporter der udvælger og opsummerer eksisterende
viden inden for et særligt område
Rapporter på listen:
De fire rapporter i denne gruppe, som findes på listen, er alle udarbejdet under
Norsk Museumsutvikling (siden 2003 ABM-utvikling - Statens senter for arkiv, bibliotek
og museum).
Eksempel:
Ellen Karoline Henriksen og Merethe Frøyland (1998):
Hva vet vi om læring i museer? Om museumspedagogikk,
Norsk Museumsutvikling.
Rapporten henvender sig til museumsansatte, der ønsker at få indblik i aktuelle
spørgsmål, der angår publikums oplevelse og læring i forskellige typer af museer.
Begrebet ”museumspædagogik” omhandler i denne rapport formidling via udstillinger
og ikke formidling forestået af en lærer eller en kunstpædagog, og stort set
alle eksempler er hentet i naturhistoriske og etnografiske museer. De områder,
rapporten behandler, er målgrupper, læringssyn, publikumsundersøgelser og praktiske
råd. Med udgangspunkt i amerikansk og norsk kildemateriale, og med særlig
reference til Falk og Dierkings bog The Museum Experience (se kap. 5), opsummerer
rapporten den mest kendte viden på området, som er udviklet i USA.
Diskussion:
Denne type rapport forekommer at have stor værdi med hensyn til at udvælge,
organisere og videreformidle aktuel viden og aktuelle tendenser i museumspædagogikken
til museernes ansatte, som måske ikke i en travl hverdag har tid til at
sætte sig ind i større mængder litteratur. Rapporten er i sin udformning selv et
26 27