Kunstpædagogisk forskning og formidling i Norden 1995 – 2004

More documents

Recommendations

Info

2.2 Kunstformidling anvendes delvis synonymt med kunstpædagogik, fx i de tilfælde hvor ordet kunstformidling optræder i de publikationer, der bruges som eksempler i rapporten. Kunstformidling anvendes også i en bredere betydning, nemlig som alle de formidlingsrettede aktiviteter, der finder sted med og omkring kunstværker, fx opførelsen af kunstmuseer, kuratering af udstillinger og produktion af kataloger og andet materiale. Museumspædagogik og museumsformidling anvendes som ovenstående, når der fokuseres på alle former for museer, såvel kunstmuseer som fx kulturhistoriske og naturvidenskabelige museer. Billedpædagogik anvendes om undervisning og andre former for pædagogiske aktiviteter, der foregår på skoler og andre uddannelsesinstitutioner, som oftest i fagene billedkunst (Danmark), bildkonst (Finland), kunst og håndværk (Norge) og bild (Sverige). Billedpædagogik omhandler produktion og reception af alle former for billeder og begrænser sig altså ikke til kunstværker. Medborgerperspektivet Baggrunden for udarbejdelsen af denne rapport er et ønske om at styrke kunstens og kunstmuseernes rolle i samfundet set i et medborgerperspektiv. Offentlige kunstmuseer og kunsthaller i Norden opføres og drives med to hovedformål: at samle, bevare og forske i national og international kunst og at tilgængeliggøre og formidle kunsten til så mange borgere i samfundet som muligt. Som det tydeligt fremgår af de diskuterede publikationer, har vi imidlertid i de nordiske lande en meget begrænset viden om, hvordan og med hvilke formål vi kan invitere en større del af vore medborgere til at deltage i de erfaringer, oplevelser og læringsressourcer, kunsten tilbyder. Dette kan skyldes, at kunstpædagogik ikke har været anerkendt som et satsningsområde hverken nationalt eller på nordisk plan. Hvor man i alle nordiske lande beskæftiger sig med forskning i områder som kunstteori, kunsthistorie og æstetik, og hvor man lægger vægt på at uddanne og støtte billedkunstnerne, har forskning i kunstpædagogik og kunstformidling aldrig været prioriteret. I løbet af de sidste 10-20 år har der imidlertid været en stigende interesse for området både på udstillingsstederne og blandt forskere, og forskellige mindre og spredte initiativer er sat i gang. Flere og flere kunstmuseer og kunsthaller opretter stillinger til kunstpædagoger, og forskere fra så forskellige områder som billedpædagogik, museologi, kunstvidenskab, kommunikationsvidenskab, psykologi og antropologi er begyndt at interessere sig for det kunstpædagogiske område. At gøre kunsten til en læringsressource for alle medborgere i de nordiske samfund kræver dog mere end spredt opmærksomhed og god vilje. Det kræver samlede indsatser. Denne rapport er et forsøg på at tage et første skridt i retning af en opprioritering af medborgerperspektivet i nordisk kulturpolitik. Ved at give et kritisk indblik i den forskning og formidling, der på nuværende tidspunkt findes på området, er det således hensigten at skabe en platform for videre satsninger inden for kunstpædagogik i Norden. Rapportens opbygning Rapporten er bygget op således, at det empiriske materiale, som danner udgangspunkt for diskussionerne i kapitel 4 og 5, er placeret som bilag efter hovedteksten. Bilag I er en liste med en række eksempler på kunstpædagogiske publikationer fra (i alfabetisk rækkefølge) Danmark, Finland, Norge og Sverige. Publikationerne omfatter med enkelte undtagelser årene 1995-2004, og de er ordnede i følgende kategorier: 1) rapporter og undersøgelser, 2) videnskabelige afhandlinger og bøger, 3) ikke videnskabelige bøger, 4) videnskabelige artikler, 5) ikke videnskabelige artikler, 6) hovedfagsopgaver/specialer/C- og D-uppsatser. Da kunstpædagogik, som det også vil fremgå senere i rapporten, ikke er et velafgrænset felt, har jeg medtaget en del publikationer, hvor kunstpædagogik kun optræder som en mindre del, eller endda som indfoldet i et mere overordnet tema, typisk museumspædagogik og museologi. For at listen ikke skulle blive for uoverskuelig, har jeg dog valgt ikke at medtage eksempler på det store antal billedpædagogiske publikationer, der findes i Skandinavien, også selvom en del af disse berører kunstpædagogiske tematikker. Kun billedpædagogiske publikationer, der arbejder med et specifikt kunstpædagogisk fokus, er medtaget. Bilag II indeholder en liste over 7 engelsksprogede publikationer, ordnet i kategorierne: 1) rapporter og undersøgelser, 2) videnskabelige bøger og 3) ikke videnskabelige bøger. Også her optræder eksempler på bredere orienteret museumspædagogisk litteratur. I rapportens første hovedkapitel (kap. 4) beskriver og diskuterer jeg udvalgte publikationer fra listen i bilag I for at give et indtryk af, hvad de forskellige typer af tek- 18 19 2.3
2.4 ster indeholder. Til dette formål foretager jeg yderligere kategoriseringer, således at fx ”rapporter og undersøgelser” opdeles i 4 kategorier: A) statistikker og oversigter, som giver et overordnet billede af kunstformidlingen i et enkelt land eller område i et bestemt tidsrum, B) status- og evalueringsrapporter ang. enkelte udvalgte projekter inden for kunst- og kulturformidling, C) rapporter der udvælger og opsummerer eksisterende viden inden for et særligt område og D) mindre erfaringsopsamlinger og beskrivelser. Jeg udvælger herefter 1-3 eksempler inden for hver kategori til beskrivelse og diskussion. Rapportens andet hovedkapitel (kap. 5) består af en diskussion af de 7 udvalgte engelsksprogede publikationer i bilag II. Diskussionerne anvendes til komparative analyser af skandinavisk og angelsaksisk forskning og formidling af kunstpædagogik. Rapportens sidste to kapitler indeholder en opsummering af diskussionerne og en kort diskussion af mulighederne for at styrke kunstpædagogik som et interdisciplinært forskningsfelt i Norden. Rapporten afsluttes med anbefalinger til hvilken type af aktiviteter, et muligt samnordisk forskningsprogram kunne tænkes at varetage. En kvalitativ tilgang Da det registrerede materiale på listen i bilag I ikke er fuldstændigt, kan det ikke danne udgangspunkt for kvantitative analyser, hvor man fx måler antallet af publikationer fra de forskellige lande op imod hinanden, eller hvor man ser på hvilken type af artikler, der samlet set er publiceret flest af. I stedet har jeg valgt at gøre en række kvalitative nedslag i publikationerne på listen, således at jeg udvælger et antal publikationer til diskussion, som jeg mener kvalitativt kan belyse og eksemplificere en bestemt type af publikationer i forhold til temaet ”kunstpædagogisk forskning og formidling i Norden”. Udvalget er foretaget således, at jeg dels har valgt publikationer, hvor kunstpædagogikken står så centralt som muligt, dels har søgt at vælge nogle publikationer, som jeg vurderede som ”ambitiøse” i kategorien, for på den måde at vise eksempler på ”good practice”. Det må i den forbindelse bemærkes, at jeg ikke diskuterer mere end ét eksempel på en finsk publikation, hvilket dels skyldes, at de finske publikationer har været svære at skaffe hjem med så kort varsel, dels at jeg kun kan læse den del af de finske publikationer, der er udkommet enten på svensk eller engelsk. Endvidere har det ikke været muligt at hjemskaffe alle de artikler, der er medtaget på listen, hvilket yderligere har begrænset valgmulighederne i forhold til hvilke publikationer, jeg har udvalgt til diskussion. En model over typer af registrerede publikationer Nedenstående model opsummerer og systematiserer det registrerede materiale. Modellen placerer de forskellige typer af publikationer i et kontinuum, hvor den ene pol udgøres af praksis, mens den anden udgøres af forskning. Herimellem placeres først de ”praksisnære” publikationer, som har til opgave at vejlede og beskrive praksis og siden, nærmere forskningspolen, de ”forskningsnære” publikationer, som på forskellig vis søger at systematisere eksisterende viden. • Ph.d. – og doktorafhandlinger • Videnskabelige bøger • Videnskabelige artikler • Status- og evalueringsrapporter • Oversigter og statistikker • Hovedfagsopgaver/specialer/ • C- og D-uppsatser • Rapporter, der udvælger og • opsummerer eksisterende viden • inden for en særligt område • Ikke videnskabelige bøger • Ikke videnskabelige artikler • Mindre erfaringsopsamlinger • og beskrivelser 20 21 2.5 Forskning Systematisering af eksisterende viden Vejledning og beskrivelse af praksis Praksis
Page 1: nordiska akvarellmuseet Helene Ille
Page 4 and 5: Kunstpædagogisk forskning og formi
Page 6 and 7: Författarens förord Denne rapport
Page 8 and 9: 5. Sammenfattende diskussion . . .
Page 10 and 11: • Der er i de seneste år udarbej
Page 14 and 15: 2.6 Opdelingen er inspireret af den
Page 16 and 17: Eksempel 3: Hans Örtegren (2004):
Page 18 and 19: Eksempel 1: Anna Lena Lindberg (198
Page 20 and 21: formidle og eksemplificere eksister
Page 22 and 23: 3.6 Diskussion: På samme måde som
Page 24 and 25: 4. 4.1 Kunstpædagogisk forskning o
Page 26 and 27: practice”: Her konstateres det, a
Page 28 and 29: Eksempel 3: Eilean Hooper-Greenhill
Page 30 and 31: B. Bøger, som har karakter af fors
Page 32 and 33: mets forskellige faser og tiltag. D
Page 34 and 35: 5.1 kunstpædagogiske satsninger. K
Page 36 and 37: 6. 6.1 Art Appreciation Education R
Page 38 and 39: • supporting Nordic and internati
Page 40 and 41: Dag Sveen, red.(1995): Om kunst, ku
Page 42 and 43: Finland: Milka Mustonen (2003): Tai
Page 45: nordiska akvarellmuseet Helene Ille

Kunstpædagogisk forskning og formidling i Norden 1995 – 2004

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?