KLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE

SCENARIEANALYSE
Ligesom for elbiler gør kvoteordninger for CO 2 og nye EU-regler at brintbilen fremover kan regnes
som CO 2-fri, idet CO 2-udledningerne fra produktionen af brint ligger fast frem til 2020.
7.3.3 Busser
Udledningen fra busser pr personkilometer er relativt stor, idet belægningsgraden antageligt er
lille. Dette ville derfor være en fordel at indføre et fleksibelt system af busser i forskellige størrelser
afhængig af behov og kundeunderlag. Hvis busser med plads til 50 mennesker kun i gennemsnit
har f.eks. 10 passagerer er det både økonomisk og miljømæssigt svært at få rentabelt fremover.
Barriererne for et sådant system er, at transportudbyderen skal have et større antal busser,
da spidsbelastningen for alle strækninger typisk vil ligge på samme tidspunkt. En anden måde at
gøre transportudbuddet fleksibelt er, at anvende telebusser eller –taxier i områder, hvor kundeunderlaget
er lille. Ifølge kommuneplanen ser man positivt på at fremme telebusser og/eller taxier.
Det traditionelle drivmiddel for busser i Danmark er diesel. Der er flere internationale erfaringer,
hvor naturgas anvendes som drivmiddel i busser. Teknologien, hvor busser kører på ren naturgas
er velkendt, og sammenlignet med busser drevet på diesel er der en umiddelbar CO 2-reduktion
på 14 %.
Den traditionelle hybridteknologi, er en hybrid mellem en benzin- eller dieselmotor og en elmotor.
Sammenlignet med konventionelle dieselbusser er der en vurderet besparelse på 30 % ved
hybridteknologien.
På sigt kan man forestille sig en hybrid mellem el og naturgas som drivmiddel i busserne, hvorved
både fordelene ved det relativt lave CO 2-indhold i naturgas og optimering af virkningsgraden
ved hybriddrift udnyttes. Den samlede effekt ved kombinationen er ikke vurderet nøjere, men
den estimeres til at ligge i omegnen af 30-35 % i forhold til konventionelle dieselbusser.
I Helsingør har man reduceret energiforbruget til kollektiv trafik ved at gå over til ”buslight”.
Her står letvægtsbusserne for 70 procent af kommunens busdrift. Busserne kører
10-15 procent længere på en liter diesel, og for Helsingørs vedkommende betyder det en
besparelse for miljøet på 200 tons CO 2 om året. Samtidig slider busserne mindre på vejene.
Der kan være forskellige løsninger afhængig af driftsmønstret for busserne. Derfor antages det,
uden at vurdere den optimale teknologi for busser i Gudlborgsund Kommune nærmere, at bussernes
drift samlet set kan optimeres med 25 % per personkilometer. Dette kan ske ved en
kombination af ovenstående eller ved anden teknologiudvikling frem mod 2030. Den offentlige
transport har relativt lille andel af persontransporten i kommunen, hvilket betyder at virkemidlerne
ikke har så stor effekt.
7.3.4 Anvendelse af biobrændstoffer
Biobrændstoffer betegnes som brændstoffer på flydende (biodiesel, bioethanol) eller gasform
(biogas). Biobrændstoffer kan være fremstillet fra biomasse (f.eks. korn, sukkerrør, raps, halm,
træ mm) eller nedbrydelige restprodukter som affald og gylle. Der skelnes mellem 1. og 2. generationsbiobrændsel,
hvor førstnævnte er produceret ud fra sukker- eller stivelsesholdige afgrøder,
mens sidstnævnte produceres ud fra fiberholdige materialer eller syntetisk biodiesel fra forgasset
biomasse eller affald.
Generelt anvendes biomasse i Danmark indtil videre mere energieffektivt til el- og varmeproduktion.
Øget anvendelse af 1. generations biobrændstoffer til transportformål kan desuden presse
fødevarepriserne. 2. generationsteknologierne, der baserer produktionen af brændstofferne på
andre typer biomasse, er stadig på udviklingsstadiet. Men de forventes at blive konkurrencedygtige
med 1. generationsteknologierne på den mellemlange bane.
39