KLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE

SCENARIEANALYSE
Målene bør sættes i forhold til den indsats, der i givet fald besluttes iværksat, denne bør igen stå
i forhold til det samlede energiforbrug.
9.4.2 Organisering
Grundlaget for succes, når energiledelse skal implementeres i en virksomhed, er at systemet er
forankret i toppen af organisationen. Dernæst skal det række ud til alle medarbejdere, der kan
påvirke forbruget i driften eller via fremtidige projekter. Energiledelsessystemet skal derved understøtte
beslutningsprocesser på alle niveauer, så roller og ansvarsfordelinger er synlige og veldefinerede
for alle implicerede parter. Guldborgsund Kommune har på nuværende tidspunkt ikke
etableret en egentlig organisation omkring energiledelse.
For at sikre målopfyldelsen vil det være nyttigt at have en tværgående enhed som varetager det
overordnede arbejde med energiledelsesarbejdet. Denne enhed skulle have overblikket over de
virkemidler der indgår i energiledelsesarbejdet, tage initiativ til nye tiltag og sikre at arbejdet ude
i de enkelte forvaltninger og institutioner varetages efter hensigten. Nedenstående virkemidler
tænkes indført i energiledelsessystemet:
Etablering af energistyring med systematisk indsamling og analyse af energidata til
understøttelse af indsatsen for forbedringer
Synliggørelse af emnet overfor alle medarbejdere, herunder synliggørelse af fremskridt
mod målet
Indkøbspolitik
Energirigtig renovering
Identificering af energispareprojekter, herunder særlig indsats for at sikre, at fremtidige
energimærker opnår en høj og stabil kvalitet, der sikrer, at alle større potentialer
for energibesparelser bliver synliggjort
Kompetenceudviklingsplan
Årlig opfølgning på indsatsen og udarbejdelse af årshandlingsplaner
Tværgående samarbejder mellem energiansvarlige i forvaltningerne
9.4.3 Energistyring
Energistyring er et element i et energiledelsessystem, som har til formål at effektivisere den daglige
drift gennem forbedret adgang til information om energiforbruget. Desuden kan energistyring
bruges aktivt til at lokalisere potentielle energibesparelser.
Selve arbejdet med energistyring skal som udgangspunkt varetages af de enkelte forvaltninger,
hvor der er udpeget miljøkoordinatorer. Medarbejderne på de enkelte institutioner har ansvaret
for at indtaste el- og varmeforbrug og i øvrigt notere sig, hvis forbruget stiger uforklarligt.
Det kan være svært for den enkelte institution af tilvejebringe ressourcerne til at etablere energistyring,
men et fælles forum, hvor der opsættes diverse simple værktøjer til at hjælpe bygningens
driftsorganisation til at indtænke energiforhold kan give det fornødne overskud. Hvis der er
flere mindre institutioner kunne man måske forestille sig, at de går sammen om at finansiere en
medarbejder, der varetager opgaver indenfor energiforbrug og besparelser. Alternativt kan institutionerne
indgå i et samarbejde med en privat part om at varetage energistyringen for institutionerne
og sikre, at den indhentede viden bliver kommunikeret til de relevante parter og bliver
omsat i handling for at reducere energiforbruget.
9.4.4 Indkøbspolitik
En indkøbspolitik skal sikre, at der bliver truffet de rigtige beslutninger i forbindelse med nyanskaffelse
af energiforbrugende produkter. Med energirigtige indkøb forstås, at totaløkonomiske
hensyn vægter højere end investeringsomkostningerne. Indkøbspolitik vedrører indkøb af alle
typer af energiforbrugende produkter. Man kunne ligeledes sagtens forestille sig, at indkøbspolitikken
formulerer indkøb af supplerende energibesparende foranstaltninger – f.eks. styringsværktøjer,
så driftstiden reduceres i videst muligt omfang. Dette indebærer f.eks. tidsure på drikkevandsautomater,
lysstyring, elspareskinner mm.
En effektiv indkøbspolitik forudsætter en centralisering af indkøbsfunktionen for energiforbrugende
udstyr samt et stadigt fokus på energieffektivitet i valget af udstyr. Klimanetværket kan facili-
49