KLIMAPLAN GULBORG- SUND KOMMUNE

SCENARIEANALYSE
2.1.1 Energipolitisk aftale
I februar 2008 blev der indgået en bred energipolitisk aftale, som blandt andet sikrer bedre vilkår
for vindmøller og anden vedvarende energi som biomasse og biogas. Vedvarende energi skal i
2011 dække 20 procent af Danmarks energiforbrug.
Der var desuden enighed om at hæve afregningspriser på elektricitet fra landvindmøller og biogas
samt at der skal rejses 400 store havvindmøller. Som led i energiaftalen blev det vedtaget,
at der skal være øget biomasseanvendelse og frit brændselsvalg på centrale kraftværker. Samtidig
styrkes indsatsen for at spare på energien, således at der i 2020 forbruges fire procent mindre
i forhold til 2006. (www.kemin.dk og www.ens.dk).
2.1.2 Lov om biobrændstoffer
I maj 2009 blev en Lov 1 om bæredygtige biobrændstoffer 2 vedtaget. Her blev det bestemt, at alle
importører og producenter af brændstoffer skal sikre, at biobrændstoffer udgør mindst 5,75 % af
virksomhedens årlige salg af brændstoffer målt efter energiindhold fra 2012. Biobrændstofferne
skal leve op til EU's kriterier for økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed. For så vidt
angår de miljømæssige bæredygtighedskriterier er kravet, at drivhusgasfortrængningen er på 35
%, hvilket skærpes i 2017 til 50 % for eksisterende faciliteter og til 60 % for faciliteter, hvis produktion
påbegyndes fra 2017 og frem.
I beregning af effekten fra transportsektoren betragtes biobrændstoffer som CO 2-neutrale, idet
forbrændingen af biobrændstoffer er CO 2-neutral mens produktionen af biobrændstoffer, som ikke
er CO 2-neutral, antages at ligge uden for kommunens grænser.
2.1.3 Grøn vækst
Regeringen har den 16. juni 2009 indgået en aftale om Grøn Vækst med Dansk Folkeparti. Planen
indeholder en lang række initiativer, der har til hensigt at sikre et bedre miljø, mere natur,
færre drivhusgasser og samtidig styrker landbruget og dermed væksten i samfundet
Planen indebærer blandt andet, at landbruget skal være leverandør af grøn energi og at landbrugets
rolle som leverandør af grøn energi skal styrkes. Der sigtes mod, at op til 50 % af husdyrgødningen
i Danmark kan udnyttes til grøn energi i 2020, hovedsageligt gennem opførelsen af
flere biogasanlæg. Der gennemføres en række initiativer til fremme af landbrugets rolle som leverandør
af grøn energi, bl.a. gennem tilskud til opførelse af biogasanlæg.
2.2 International klima- og energipolitik
Både EU og FN arbejder på fælles retningslinjer og politik for reduktion af CO 2-udslippet.
I EU's klima- og energipakke – den såkaldte 20-20-20 plan, er der opsat mål som forpligtet medlemslandene
til at reducere deres udslip af drivhusgasser med 20 % inden år 2020 i forhold til
2005. Samtidig er der et mål om, at 20 % af energien i år 2020 skal komme fra vedvarende
energikilder som eksempelvis vind, sol, biogas, vandkraft og lignende. Endelig vil man have gang
i en indsats i forhold til de områder, der ikke er belagt med særlige kvoter som, individuel opvarmning
af bygninger, transport og landbrug. Udledninger fra disse ikke kvotebelagte områder
skal dog ”kun” reduceres med 10 % i forhold til 2005.
Både EU’s og Danmarks klima- og energipolitik er forankret i FN’s klimakonvention. Konventionen
er forankret i en række synteserapporter, som vurderer udledning og konsekvenser af udledningen
af drivhusgasser. Den første aftale var Kyoto-protokollen, som en lang række lande har ratificeret,
siden 1997, hvor den blev vedtaget i Japan. Protokollen er den første juridisk bindende
aftale mellem landene om deres forpligtelser på reduktion af drivhusgasudledningen. Aftalen
trådte dog først i kraft da Rusland i 2004 ratificerede aftalen. De industrialiserede lande er samlet
forpligtet til at reducere deres udledninger af drivhusgasser med 5,2 % i perioden 2008-2012 i
1 LOV nr 468 af 12/06/2009
2 Biobrændstoffer betegnes som brændstoffer på flydende (biodiesel, bioethanol) eller gasform (biogas).
Biobrændstoffer kan være fremstillet fra biomasse (f.eks. korn, sukkerrør, raps, halm, træ mm) eller nedbrydelige
restprodukter som affald og gylle. Der skelnes mellem 1. og 2. generationsbiobrændsel, hvor førstnævnte er
produceret ud fra sukker- eller stivelsesholdige afgrøder, mens sidstnævnte produceres ud fra fiberholdige materialer
eller syntetisk biodiesel fra forgasset biomasse eller affald.
5