You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Hørescreening<br />
Undersøgelse sikrer hurtig hjælp til<br />
børn med dårlig hørelse<br />
læs mere side 12<br />
Personaleblad Skejby Sygehus | 14. årgang nr. 2 | april 2005<br />
Indstik<br />
Strategi på Skejby Sygehus<br />
Klædt på til at være patient 6<br />
Fyssen kommer 0<br />
Håndhygiejnen lever ikke op til standarderne 6<br />
7<br />
Kontaktkort<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar
Indhold<br />
4 8<br />
Stafetten med professor Niels Uldbjerg En dag i kompetanceudviklingens tegn<br />
af oversygeplejerske Caroline Dalgaard<br />
og chefsygeplejerske Vibeke Krøll<br />
3<br />
4<br />
6<br />
8<br />
0<br />
2<br />
3<br />
4<br />
Kolofon<br />
Leder<br />
At spritte hænderne<br />
– Hvorfor er det så svært<br />
Stafetten<br />
med professor Niels Uldbjerg<br />
Klædt på til at være patient<br />
Det nye A-hus og<br />
de nye barselsafsnit<br />
Fyssen kommer<br />
Læserbrev og svar<br />
Film om faglig ledelse<br />
Høreundersøgelse til alle nyfødte<br />
9<br />
Det er ikke en snegl af naturvejleder Lars Bøgh<br />
Håndhygiejnen på Skejby Sygehus<br />
Det nye kontaktkort<br />
En dag i kompetance-<br />
udviklingens tegn<br />
Det er ikke en snegl<br />
Siden sidst<br />
Jubilæer<br />
Annoncer<br />
Det nye layout<br />
InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag på 2000 stk.| Ansvarshavende redaktør Sygehusdirektør Villy Helleskov | Redaktion informationschef<br />
Lars Elgård Pedersen tlf. 8949 5040, informationsmedarbejder Kit Krogh-Christensen tlf. 8949 5039, fotograf Tonny Foghmar<br />
Informationsafdelingen tlf. 8949 5048, grafiker Gitte Skovgård Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041, sygeplejerske og journalist<br />
Hanne Børresen Afdeling Q tlf. 8949 8383, portør John Høck Portørcentralen tlf. 8949 8978, sekretær Jette Mikkelsen Fysioterapien tlf. 8949<br />
5571, oldfrue Jane Kingo Perdersen Patienthotellet tlf. 8949 6926 | Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby Sygehus | Sats og tryk<br />
Grafisk Service | Indlæg til InTryk skrives i Word og e-mailes til: sksinf@sks.aaa.dk (Informationsafdelingen). Ved eventuelle spørgsmål rettes<br />
henvendelse til Informationsafdelingen | Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er den første i ulige måneder | Artikler må<br />
ikke gengives uden kildeangivelse.<br />
6<br />
7<br />
8<br />
9<br />
20<br />
22<br />
23<br />
24<br />
Indstik<br />
Se i midten<br />
af bladet
At spritte hænderne<br />
– hvorfor er det så svært ?<br />
Vi ved det alle sammen. Vi har dokumenteret viden om, at smittespredning har stor<br />
betydning for patienterne, og at det gør en stor forskel, at vi bruger 30 sekunder på at<br />
spritte hænderne. Hvert år erhverver 100.000 patienter i Danmark en sygehusinfektion.<br />
Det svarer til ca. 10 % af alle indlæggelser. Patienterne er i gennemsnit indlagt tre dage<br />
mere, end hvis ikke de havde fået en infektion. Det betyder, at de sygehuserhvervede<br />
infektioner koster det danske sygehusvæsen en milliard gode danske kroner. Og hertil<br />
skal så lægges de menneskelige omkostninger.<br />
Vi ved det jo godt<br />
I dette nummer af InTryk vises resultaterne af en audit af håndhygiejne, der blev gennemført<br />
i 2004. Og resultaterne vækker forundring, for på nogle punkter ser det ud til, at<br />
standarden bliver ringere, jo mere vi sætter fokus på området. Men det ser også ud til,<br />
at med alle de forskellige tiltag, der har været, så er vi på rette vej. Ting ta’r tid.<br />
Vi har i det seneste år ikke undladt at gøre opmærksom på, at håndhygiejne betyder<br />
noget. Der er udarbejdet en evidensbaseret klinisk retningslinie, der har været en håndhygiejnekampagne,<br />
der har været gennemført flere audits, håndhygiejne indgår som en<br />
del af den obligatoriske introduktion med det enkle budskab: Sprit dine hænder, smid<br />
dine smykker, overhold uniformsetiketten. Og som det sidste er der udviklet et E-læringsprogram.<br />
Så vi har haft stor fokus på det. Det vigtigste i resultaterne af de audits, der er<br />
gennemført er også, at vi ikke bare bilder os ind, at det går godt eller skidt. Vi vil vide,<br />
om det går godt eller skidt. Ellers ved vi ikke, om vi har et forbedringsområde.<br />
Håndhygiejne som eksempel er et godt eksempel at diskutere ud fra. Når det ser ud til<br />
at være så svært at trænge igennem med et enkelt budskab, som alle i forvejen ved, hvor<br />
svært er det så ikke at få forandret andre ting, som kan være væsentligt mere komplekse ?<br />
Implementering betyder at virkeliggøre ideer. At der er sammenhæng mellem det, vi siger,<br />
vi vil gøre, og det vi gør. At vi er troværdige i forhold til den viden, vi har. Implementering<br />
er at oversætte tanker, teorier eller andet til gøremål. Oversættelsen kræver dialog,<br />
formidling, indsigt og meget mere. Den oversættelse er en væsentlig ledelsesopgave.<br />
Implementering er et tema, som vi i sygehusledelsen vil sætte meget mere i fokus for at<br />
blive klogere, for at lære og ikke mindst for at komme i dialog om, hvad der skal til, for at<br />
en forandring flytter og nytter.<br />
Vibeke Krøll Villy Helleskov Børge H. Jensen<br />
Chefsygeplejerske Sygehusdirektør Cheflæge
tafetten<br />
Samarbejdsstafetten er nået til<br />
den sjette bidragsyder i rækken af<br />
medarbejdere, der giver deres bud på<br />
det gode samarbejde.<br />
I denne udgave er det Professor Niels<br />
Uldbjerg fra Afdeling Y, der tager<br />
udgangspunkt i samarbejdet på<br />
tværs af faggrænser.<br />
Niels Uldbjerg har peget på Niels<br />
Tønning fra Klinisk Biokemisk<br />
Afdeling som næste skribent. Læs<br />
hans bud på det gode samarbejde i<br />
InTryk til juni.<br />
Tidligere bidragsydere har været: Oldfrue Jane Kingo Sørensen > sygeplejerske i Røntgenafsnittet Leon Sørensen > sygeplejerske på<br />
Intensiv Afdeling Lotte Frisk > afdelingslæge Charlotte Siggaard fra Børneafdelingen.<br />
Foto Tonny Foghmar
Hvad er et godt samarbejde for dig? > Professor Niels Uldbjerg Afdeling Y > næste gang Niels Tønning Klinisk Biokemisk Afdeling<br />
Spørg enhver overlæge, og han vil indrømme,<br />
at han har lært meget om sit speciale<br />
af ikke lægeligt personale. Personligt<br />
ville jeg som yngre læge på fødegangen<br />
ofte have været langt ude i tovene, hvis<br />
ikke erfarne jordemødre havde hjulpet<br />
mig. Da jeg var yngre anæstesilæge, var<br />
jeg ret utryg uden en anæstesisygeplejerske<br />
ved min side. Og jeg kunne blive ved.<br />
Også i dag som 51-årig professor er jeg<br />
dybt afhængig af mine samarbejdspartnere.<br />
Jeg vil her give to eksempler på, hvorledes<br />
sådant tværfagligt samarbejde<br />
omkring uddannelsen af yngre læger er<br />
blevet formaliseret. Begge tiltag har været<br />
til endog megen stor glæde for lægerne.<br />
Ultralydsscanning af gravide<br />
I dag indgår der i den gynækologisk<br />
obstetriske speciallægeuddannelse 4<br />
– 6 fokuserede ophold af hver én uges<br />
varighed på afdelingens ultralydsafsnit.<br />
Her scannes gravide til daglig af skannesygeplejersker.<br />
I undervisningsugerne<br />
er der afsat ekstra tid til hver scanning,<br />
således at den uddannelsessøgende læge<br />
og scannesygeplejersken kan få tid til at<br />
træne de enkelte elementer af det ret omfattende<br />
uddannelsesprogram. Den første<br />
undervisningsuge anvendes primært til at<br />
lære lægen systematik. Erfaringen viser, at<br />
læger af natur er nogle rodehoveder, der<br />
skal disciplineres til systematik for ikke at<br />
overse f.eks. tvillinger ved ultralydsscanning.<br />
I de følgende uger trænes i gennemscanning<br />
af de forskellige organer. Dette<br />
uddannelsesprogram baseret på samarbejde<br />
med sygeplejersker har medført, at<br />
mange uddannelsessøgende gynækologer<br />
i dag scanner langt mere kompetent end<br />
deres overlæger.<br />
Bekymring for rolleskift<br />
Da jeg for seks år siden introducerede<br />
tanken om denne formelle uddannelse<br />
af læger ved sygeplejersker, opstod der<br />
nogen bekymring vedrørende rolleskiftet<br />
mellem læge og sygeplejerske. Bekymrin-<br />
gen var klart størst blandt sygeplejerskerne:<br />
„Skal vi nu undervise læger ? Er det<br />
ikke dem, der skal undervise os ?“.<br />
Der er vist kun en enkelt læge, som har<br />
fundet det svært at acceptere, at jeg ved<br />
forventningssamtalen pointerer, at det<br />
er sygeplejersken og ikke lægen, der har<br />
kommandoen på stuen. Konklusionen er,<br />
at dette samarbejde har været en kanon<br />
succes, og at det største problem i dag er,<br />
at vi skal passe på ikke at drukne i succes.<br />
Det er meget hårdt at undervise intensivt<br />
syv timer i træk. Jeg undrer mig desuden<br />
over, at sygeplejerskerne ikke får økonomisk<br />
kompensation for deres indsats.<br />
360º evaluering<br />
I den nye speciallægeuddannelse fokuseres<br />
der ikke blot på den traditionelle<br />
„medicinske ekspert“, men også på andre<br />
lægeroller som kommunikator, samarbejder<br />
og leder. Disse kompetencer er svære<br />
at evaluere og her kommer 360º evalueringen<br />
ind i billedet. Den kan udføres<br />
efter f.eks. ½-års ansættelse i uddannelsesstilling<br />
og består af en rundspørge til<br />
15–20 samarbejdspartnere, der har været<br />
tæt på den uddannelsessøgende læge:<br />
sygeplejersken på ambulatoriestuen,<br />
overlægen på operationsstuen, kollegaen<br />
på reservelægekontoret, sekretæren,<br />
jordemoderen…<br />
Da læger ofte arbejder hver for sig, vil<br />
det i vid udstrækning være ikke lægelige<br />
samarbejdspartnere, der kender den uddannelsessøgendes<br />
„bløde kompetencer“<br />
bedst. Det er derfor vigtigt, at de er villige<br />
til at hjælpe med 360º evalueringen. Hver<br />
af de 15–20 udpegede samarbejdspartnere<br />
får tilsendt et simpelt afkrydsningsskema,<br />
hvori de skal evaluere lægens kompetence<br />
ud fra spørgsmål som Behandler<br />
patienter høfligt og hensynsfuld, „Involverer<br />
patienter i beslutninger om deres behandling“,<br />
„Kontakter kollegaer ved behov for<br />
diskussion om patientbehandling“, „Accepterer<br />
kritik og er i stand til at reagere<br />
konstruktivt“, „Varetager „papirarbejdet“<br />
til tiden (f.eks. epikriser, breve)“. Kryd-<br />
ser man af i utilfredsstillende, skal man<br />
begrunde dette, ellers skal der blot sættes<br />
et kryds for hvert spørgsmål. Disse 15–20<br />
svarskemaer anvendes til en struktureret<br />
samtale mellem den uddannelsessøgende<br />
og hans vejleder. Jeg håber, at så mange<br />
som muligt vil deltage i samarbejdet om<br />
dette vigtige element i lægeuddannelsen.<br />
Som uddannelsesansvarlig overlæge<br />
siger jeg mange tak for samarbejdet.
Klædt på<br />
til at være patient<br />
Pleje og behandling af patienterne<br />
forandrer sig og udvikles hele tiden.<br />
Det skal vi forholde os til hver dag.<br />
Denne artikel handler om patienttøj,<br />
som vi i skyndingen glemte at få<br />
med, da udviklingen tog fart.<br />
En kvinde kommer til dagklinikken for at<br />
få foretaget et kirurgisk indgreb i håndleddet.<br />
Hun bliver bedt om at klæde om<br />
til patienttøj: undertrøje, trusser, skjorte,<br />
sokker og badekåbe. Dernæst skal hun gå<br />
tilbage til venterummet, hvor der sidder<br />
mange mennesker, kvinder og mænd med<br />
et andet ærinde, i deres eget tøj. Denne<br />
kvinde fortæller mig at hendes blufærdighedsgrænse<br />
er overskredet og lidt til. Hun<br />
føler sig nøgen og meget lille.<br />
Dette eksempel er langt fra enestående;<br />
der er sikkert utallige patienter, der har<br />
lignende oplevelser på de danske sygehuse<br />
hver eneste dag. Men vi har ikke<br />
megen viden og dokumentation om dette<br />
område.<br />
Der findes utallige artikler om lægers<br />
uniformer, og hvilken betydning patienter<br />
tillægger dem. Det er til gengæld ikke lykkedes<br />
mig at finde litteratur om, hvordan<br />
patienter oplever at være iklædt patienttøj!<br />
Jeg har derfor valgt at indvie læserne i<br />
mine overvejelser om emnet.<br />
I mange professionelle sammenhænge<br />
tales om begrebet empowerment. Oversat<br />
til dansk er det evnen og styrken til at<br />
tage beslutninger, træffe valg som enkeltperson<br />
eller som gruppe, som sætter personen<br />
eller gruppen i stand til at forbedre<br />
deres livssituation eller helbred.<br />
Tekst sygeplejerske Mette Kürstein, Y-observation | Foto Tonny Foghmar<br />
Patienters styrke<br />
I en artikel om empowerment i sygepleje<br />
opstiller forfatterne syv punkter, der skal<br />
efterleves i sygeplejen, for at patienter<br />
kan opnå denne evne og styrke.<br />
1) Omgå mennesker ligeværdigt hvor man<br />
inddrager menneskers erfaringer og<br />
oplevelser.<br />
2) Sikre individuelle plejeplaner udarbejdet<br />
sammen med patienten.<br />
3) Sygeplejersken lærer af patienten på<br />
samme måde som patienten lærer af<br />
sygeplejersken.<br />
4) Sygeplejersken bør udvise empatiskforståelse<br />
for at fremme empowerment<br />
hos den enkelte patient.<br />
5) Den enkelte patient oplever at have<br />
kontrol af egen situation.
6) Den enkelte patient oplever selfefficacy,<br />
altså tro på egen evne til at<br />
organisere og udføre handlinger, som<br />
er nødvendige for at mestre fremtidige<br />
problemer.<br />
7) Den enkelte patient oplever internalisering,<br />
altså at kunne inkorporere holdninger,<br />
værdier, normer i en selv som<br />
bevidst eller ubevidst ledende princip<br />
gennem læring og socialisering i forhold<br />
til patientens egen livssituation.<br />
Disse syv principper bør efter min mening<br />
ikke kun være gældende i sygeplejen,<br />
men i alle forhold omkring patienten, for<br />
eksempel også når portøren eller lægen<br />
har kontakt med vedkommende. Ellers<br />
taber de i værdi og mening.<br />
Tøjet afspejler humør<br />
I hverdagen klæder vi os efter humør, efter<br />
hvilken opgave vi skal løse eller hvilket<br />
tøj, der ligger øverst i bunken. Vi kender<br />
alle følelsen af at føle sig fysisk utilpas i<br />
noget tøj. Kikset er ordet. Ikke fordi det<br />
strammer, men fordi det alligevel ikke<br />
lige var dagen, hvor den spraglede skjorte<br />
eller røde kjole var et godt valg.<br />
Sundhedspersonale har det nemt. De<br />
finder ind i rollen, når de smutter i deres<br />
uniform, og stiver sig af med den.<br />
Født af sundhedsvæsnets hierarkiske<br />
miljø dukker fortidens autoritet frem fra<br />
gemmerne, når vi beder patienter klæde<br />
om. Klædt om til at være patient bliver<br />
man anonym. Karakteristiske kendetegn<br />
forsvinder. Anonymiteten fratager ansvar.<br />
Patienten Isabelle Schwartzbach<br />
beskriver det med disse ord i en artikel i<br />
Ugeskrift for Læger:<br />
„Det er klart, at hvis jeg havde været<br />
sød (klædt om til patienttøj og lagt sig<br />
i sengen), ville jeg kunne have undgået<br />
den næste halve times diskussioner, men<br />
at være sød er ikke ligefrem en af mine<br />
målsætninger i livet. Det er derimod at<br />
bevare min identitet på sygehuset.<br />
Når man er indlagt så meget, som jeg<br />
er, kan man ikke tillade sig at fralægge<br />
sig sin identitet igen og igen, for så bliver<br />
man en anden – i værste fald bliver man<br />
patient, også når man ikke er indlagt“.<br />
Den nøgne patient<br />
I det indledende eksempel beskriver en<br />
kvinde sig som nøgen, trods det at hun<br />
har tøj på, hospitalstøj. At være patient<br />
er at være nøgen i mere end en forstand.<br />
Blufærdighed er en individuel størrelse.<br />
Den knytter sig til personen og karakteriserer<br />
ikke en gruppe. Blufærdighed kan<br />
ikke beskrives som en tilstand, der begynder<br />
og slutter. Blufærdighed tager form<br />
efter den situation, personen er i.<br />
I kendte og trygge omgivelser vil den<br />
vise sig på en måde. I ukendte omgivelser<br />
er blufærdigheden i spil. Det er min<br />
erfaring, at patientens nervøsitet og<br />
angst ikke er ligefrem proportional med<br />
indlæggelsesårsag, kirurgisk indgreb<br />
eller behandling. Den afhænger i høj<br />
grad af patientens psyke, livserfaring og<br />
mestringsevner. Ønsker patienten at have<br />
ansvar eller tage ansvar, har vi udmanøvreret<br />
ham – afvæbnet ham – gjort ham sårbar,<br />
mere end han er i forvejen. Samtidig<br />
forventer vi, at patienten tager ansvar. Her<br />
opstår en konflikt og signalforvirring.<br />
Patienttilfredshedsundersøgelser viser,<br />
at kommunikation mellem sundhedspersonale<br />
og patienter er et omdrejningspunkt,<br />
der får hårde ord med på vejen af<br />
patienter og pårørende. Kommunikationen<br />
kan måske i yderste konsekvens have indflydelse<br />
på, om patienten bliver rask eller<br />
får den rette behandling.<br />
Patienttøj til børn<br />
For år tilbage valgte man på børneafdelinger<br />
at droppe kitlen og give plejepersonalet<br />
farverig uniform i stedet. Ser man sig<br />
omkring på en børneafdeling, har langt de<br />
fleste børn eget tøj på. Her på SKS kan de<br />
også vælge mellem røde, grønne og blå<br />
joggingdragter. Patienttøjet til voksne er<br />
imidlertid ikke fulgt med tiden, men fremstår<br />
som en anakronisme. Materialerne har<br />
skiftet, men modellerne er de samme som<br />
i 1982, da jeg begyndte min uddannelse.<br />
På årsmødet 2004 i Dansk Selskab for<br />
Kvalitet i Sundhedssektoren opfordrede<br />
ordførende direktør i Jyske Bank Anders<br />
Dam til at materialisere bløde værdier til<br />
hårde værdier. Og han nævnte blandt andet<br />
patienttøjet som en væsentlig faktor i<br />
forbedring af kvaliteten.<br />
I sundhedsvæsnet bejler vi ikke til<br />
kunderne. De kommer af sig selv, og<br />
de har ikke andre steder at gå hen. Jeg<br />
ser en sammenhæng mellem den bløde<br />
værdi, empowerment, kommunikation<br />
og patienttøj. Derfor synes jeg, det ville<br />
være interessant og relevant at analysere<br />
i hvilke situationer det er nødvendigt at<br />
bruge hospitalstøjet og i hvilket omfang.<br />
Umiddelbart må hygiejniske forhold<br />
være den eneste vægtige grund til i nogle<br />
situationer at kræve, at patienten har<br />
patienttøj på. En operation i et håndled,<br />
hånden på hjertet, kræver vel ikke<br />
fuldstændig omklædning til hospitalstøj.<br />
Vi ønsker at give patienten den bedst<br />
mulige behandling. Men den bedst mulige<br />
behandling omfatter i allerhøjeste grad<br />
også patientens oplevelse af sit ophold og<br />
sin situation.<br />
Derfor må sygehusvæsnet analysere,<br />
hvordan patienters individuelle behov<br />
kan opfyldes – også når det handler om<br />
påklædningen.<br />
Kommentarer til emnet er velkomne på:<br />
mpk@sks.aaa.dk<br />
Litteratur:<br />
1. Nyatanga, L.; Dann, K.L.;Empowerment<br />
in nursing: the role of philosophical<br />
and psychological factors. Nursing<br />
Philosophy,3,pp.234-239. Blackwell<br />
Science Ltd.2002<br />
2. Zachariae, B.; Petersen, A.; Læge<br />
– patientkommunikation i onkologisk<br />
ambulatorium- en undersøgelse af<br />
sammenhænge mellem lægens kommunikationsstil,<br />
patienttilfredshed og<br />
ændringer i patientens stemningsleje<br />
og oplevede evne til at mestre sygdom<br />
og behandling. Delpublikation nr.4 i<br />
skriftserie om „De mellemmenneskelige<br />
relationer“.<br />
3. http://www.m-w.com/dictionary.htm<br />
4. Schwartzbach, I. 1001 hospitalsnat.<br />
Ugeskrift for Læger 2001; 163:7213-<br />
7217.
Det nye A-hus<br />
A8<br />
A7<br />
Børneafdelingen bliver udvidet<br />
med to nye afdelinger: A7 og A8.<br />
Fordelingen af fagområder vil blive<br />
omorganiseret, men afdelingen vil<br />
fortsat have 91 senge.<br />
Den nye Børneafdeling forventes at<br />
blive en realitet 1. september 2005.<br />
A1<br />
• Neurologi, Center for Sjældne Sygdomme,<br />
socialpædiatri, psykosomatik,<br />
trivselsbørn og endokrinologi.<br />
A2 •<br />
• Akut pædiatri, infektioner, allergi,<br />
luftvejssygdomme og cystisk fibrose.<br />
• Akut modtagelse og observationspladser.<br />
• Distriktspædiatri.<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen<br />
A5<br />
A6<br />
A4<br />
Klinisk Biokemisk Afdeling<br />
Børneambulatoriet<br />
A1<br />
A3<br />
• Hæmatologi og onkologi.<br />
Dagafsnit og ambulatorium.<br />
• Rheumatologi og immunologi.<br />
Dagafsnit og ambulatorium.<br />
A4<br />
• Onkologi, hæmatologi, rheumatologi<br />
og immunologi.<br />
A5<br />
• Intensiv pædiatri og neonatologi.<br />
A3<br />
A2<br />
Fysioterapi- og<br />
Ergoterapiafdelingen<br />
A6<br />
• Neonatologi.<br />
Akut Børnemodtagelse<br />
A7<br />
• Kardiologi.<br />
Døgnsenge og ambulatorium.<br />
A8<br />
• Nefrologi, urologi og gastroenterologi.<br />
Døgnsenge og dagafsnit.
De nye barselsafsnit<br />
De nye barselsafsnit er splinternye<br />
og forventes at være klar til<br />
indflytning den 1. juni. De kommer<br />
til at bestå af Afsnit Y1 og Y2 samt<br />
dagkirurgien, der organisatorisk<br />
hører til Afdeling I.<br />
Y1<br />
• Der kommer 20 enestuer på afsnittet.<br />
• Afdelingen tages i brug 1. juni.<br />
1. sal<br />
Y2<br />
Y2<br />
• Der kommer 20 enestuer på afsnittet.<br />
• Afdelingen tages i brug 1. juni.<br />
Stue<br />
Y1<br />
Kælder<br />
Kælder<br />
• Dagkirurgisk Afsnit.<br />
• Der ansættes en funktionsledelse med<br />
afdelingssygeplejerske og overlæge<br />
omkring 1. maj.<br />
• Afsnittet tages i brug 1. august.<br />
• Afsnittet har fire operationsstuer.<br />
• Der flyttes operationer fra K-OP og<br />
afdeling Y´s dagklinik. Kar-kirurgisk<br />
Sektion opererer<br />
• Afsnittet finansieres gennem overflytning<br />
af ressourcer fra eksisterende<br />
afdelinger samt meraktivitet.<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen
Fyssen k
ommer<br />
Nogen finder dem påtrængende.<br />
Andre anser dem for et nødvendigt<br />
onde. Men skal der styr på skavankerne,<br />
kommer man altså ikke uden<br />
om fysioterapeuterne. InTryk har fået<br />
lov til at følge med et par af dem.<br />
„Det går simpelthen bare godt. Jeg synes<br />
næsten ikke, det var nødvendigt at<br />
komme i dag,“ siger Andreas mor storsmilende,<br />
mens hun forventningsfuldt hanker<br />
op i liften med sin lille datter og følger<br />
efter fysioterapeuten Mette Nørgaard ind<br />
i den lune undersøgelsesstue.<br />
Andrea er seks måneder gammel og<br />
døjer med en såkaldt lejringsbetinget<br />
hoveddrejning. Senen, der løber ned langs<br />
halsen på venstre side, er for stram til, at<br />
Andrea kan dreje hovedet ordentligt mod<br />
venstre. Det er derfor, hun nu for tredje<br />
gang er på besøg hos Mette.<br />
Skæv i knolden<br />
Problemet er langt fra usædvanligt,<br />
og man oplevede en markant stigning<br />
i tilfældene, da Sundhedsstyrelsen i<br />
1990’erne anbefalede, at spædbørn bør<br />
sove på ryggen for at mindske risikoen<br />
for vuggedød.<br />
„Spædbørns knogler er meget bløde,<br />
og baghovedet bliver skævt, hvis man<br />
konsekvent lader barnet hvile med hovedet<br />
til en bestemt side. Er dét sket, kan<br />
barnet ikke selv dreje hovedet den anden<br />
vej, og derfor bliver senen stram,“ forklarer<br />
Mette, mens hun tjekker Andreas<br />
fremskridt.<br />
Mette ruller den lille pige fra side til<br />
side og lokker med lækre lyde fra rangler<br />
og trælegetøj, der får en nysgerrig Andrea<br />
til at dreje hovedet i den ønskede retning.<br />
Vel at mærke uden at overkroppen følger<br />
med. Det sørger Mettes faste hånd for.<br />
Undervejs får Andreas mor tips og<br />
råd til, hvordan de skal arbejde videre<br />
derhjemme.<br />
Efter en halv time har den unge dame<br />
fået nok af fysioterapeuten. Hun vil hellere<br />
have en tår vand og smage lidt på<br />
legetøjet.<br />
„Det ser rigtig godt ud, du skal nok<br />
blive fin,“ konstaterer Mette, men hun<br />
vil alligevel gerne se Andrea igen om tre<br />
uger.<br />
Lidt knotten er man vel altid<br />
Nu skal Martin på fem måneder prøve<br />
kræfter med Mette. Han er indlagt på A3,<br />
fordi han har en byld i lungesækken. Men<br />
i dag er det ikke derfor, at Mette har ham<br />
på programmet.<br />
Under indlæggelsen har fysioterapeuterne<br />
nemlig opdaget, at Martin har svært<br />
ved at strække benene, som han bør. Og<br />
det skal der gøres noget ved.<br />
Inden Mette går ind på stuen, sludrer<br />
hun kort med Martins sygeplejerske. Det<br />
går fint med Martin, så der er ikke noget,<br />
der forhindrer Mette i at gå i gang.<br />
Martin småsover og bliver ikke just<br />
begejstret for fysioterapeutens ankomst.<br />
Han bliver mildest talt rasende, da Mette<br />
tager alvorligt fat på de nødvendige<br />
strækøvelser.<br />
Mettes hænder arbejder intensivt, mens<br />
hun småpludrer med den rødglødende<br />
hidsigprop. Samtidig udveksler hun oplevelser<br />
af fremgang med hans mor. De er<br />
enige om, at det går meget bedre.<br />
Martin skal formentlig overflyttes til<br />
hjemsygehuset samme dag. Mette skal<br />
derfor have fat i den lokale fysioterapeut,<br />
som skal arbejde videre med Martins ben.<br />
Indtil da kan Martin puttes under dynen,<br />
som han dog ret hurtigt får sparket af. Måske<br />
for at vise, at han har fattet konceptet;<br />
At strække ben.<br />
En gammel kending<br />
Det er sin sag at være ni år gammel, totalt<br />
vild med sport og samtidig være plaget<br />
af både gigt i knæene og stramme sener i<br />
fodledene.<br />
Morten er et af de 450 gigtbørn, der er<br />
tilknyttet Skejby Sygehus. Han er kommet<br />
hele vejen fra Fyn og har taget sin familie<br />
med.<br />
Mette er specialist i gigtbørn, og hun<br />
og Morten kender hinanden rigtig godt.<br />
„Hele hans liv handler om sport, og<br />
derfor er det vigtigt, at han kan være med<br />
på trods af gigten,“ forklarer Mette på vej<br />
ind i „Kærnehuset“, hvor hun skal deltage<br />
i en opfølgende lægesamtale med Morten<br />
og hans familie.<br />
Alt tyder dog på, at Morten er med helt<br />
fremme, hvor tingene sker. Håret stritter<br />
moderigtigt i alle retninger, og blå mærker<br />
af nyere og ældre dato vidner om en<br />
endog meget aktiv hverdag.<br />
Erfarent smider han bukserne og indtager<br />
briksen. Uden de store dikkedarer<br />
placerer Mette begge hænder på Mortens<br />
ene knæ og lægger vægten i. Han bliver<br />
helt skæv i fjæset. Det er noget, der kan<br />
mærkes.<br />
Til gengæld er der ikke ende på begejstringen.<br />
Der er nemlig ingen, der kan<br />
huske, at Morten før har kunnet strække<br />
så meget i knæledene. Den iværksatte<br />
behandling virker, og Mette er tydeligt<br />
tilfreds.<br />
Tilbage i fysioterapien er det nu de<br />
voksne, det handler om. Det er mandag.<br />
Klokken er elleve, og:<br />
„Skeden er en skydedør“<br />
Det skorter ikke på billeder til det indre<br />
lærred, når fysioterapeuten Katie Leaborn<br />
underviser nybagte mødre i, hvordan man<br />
bedst strammer understellet op efter en<br />
fødsel. Det gør hun mandag, onsdag og<br />
fredag.<br />
Ud over den med skydedøren kan hun<br />
blandt andet også en med tamponer.<br />
„Det fremmer forståelsen for, hvilke<br />
muskler der skal i arbejde,“ forklarer<br />
Katie.<br />
Ordene går rent ind hos de fem, der<br />
denne mandag har taget imod tilbudet om<br />
barselsgymnastik i fysioterapien.<br />
Udmattede slanger de sig mere eller<br />
mindre elegant på de grønne madrasser<br />
rundt om på gulvet.<br />
„Prøv så at stramme mavemusklerne<br />
samtidig med, at I strammer bækkenbunden,<br />
og hold den, mens I tæller til<br />
tredive,“ lyder det muntert fra Katie.<br />
Selv om det er svært, er det alligevel<br />
også lidt skægt. Pigerne morer sig kosteligt<br />
over Katies sproglige input i seancen,<br />
der varer en lille time.<br />
Mødrene er kommet på benene igen og<br />
sætter kursen mod de nyfødte.<br />
Katie kan lige nå en hurtig bid frokost,<br />
inden eftermiddagens opgaver på Y.<br />
Tekst Hanne Børresen | Foto Tonny Foghmar
Kantinen har gjort det igen!<br />
Ja de fleste ved vel efterhånden hvad<br />
der menes – nemlig at priserne endnu en<br />
gang har fået et hak opad!<br />
Jeg er efterhånden begyndt at tænke<br />
over, om Kantinen skal have dækket et underskud<br />
et andet sted, for med de priser<br />
må pengene da gå til ét eller andet.<br />
For bedst at illustrere det, så her et<br />
uddrag af frokostmenuen fredag den<br />
28/1–05. For det første så var personalekantinen<br />
endnu en gang lukket, og ved<br />
ankomst til kantinen klokken 12.25 var<br />
det derfor de „sørgelige“ rester der var<br />
tilbage. Udbuddet var da:<br />
Sandwich med tomat og salat (og nej intet<br />
andet): .........................................19,00 kr.<br />
Sandwich med tunsalat:...............19,00 kr.<br />
Ostepie/tærte: ..............................20,25 kr.<br />
(1 tærteform delt i 8 dele)<br />
Asparges suppe m/ 1 stk brød: ....16,50 kr.<br />
Ellers var der salatbordet og pålægsbordet.<br />
Selvfølgelig skal kantinen „løbe rundt“,<br />
men prisen på aspargessuppe, tærten<br />
eller sandwich med tomat og salat er<br />
fuldstændig ude af proportioner efter min<br />
mening. Så vidt jeg erindrer, var aspargessuppe<br />
mv. noget af det jeg spiste i min<br />
studietid i slutningen af måneden, når det<br />
kneb med likvide midler, så produktionsprisen<br />
kan vel ikke være ret høj.<br />
Med venlig hilsen<br />
Lars Jakob Pedersen<br />
IT-afdelingen<br />
Svar til Lars Jakob Pedersens indlæg<br />
Kære Lars Jakob<br />
Jeg vil selvfølgelig gerne kommentere dit<br />
indlæg – „Kantinen har gjort det igen“.<br />
Det forholder sig sådan, at kantinepriserne<br />
– med godkendelse af sygehusledelsen<br />
– skulle have være reguleret i efteråret<br />
2004.<br />
Af flere årsager fandt prisreguleringen<br />
først sted i januar 2005.<br />
Når man forsøger at drive forretning i regi<br />
af Århus Amt er man underlagt visse reguleringer<br />
– nemlig reguleringer af budgetterne<br />
en gang pr. år.<br />
I nedenstående skema fremgår reguleringen<br />
i procent.<br />
Regulering i % 2004 2005<br />
Løn 2,8 % 2,5 %<br />
Andre udgifter 2,0 % 1,7 %<br />
Indtægter 2,5 % 2,2 %<br />
Lad os se på eksemplet landgangsbrød:<br />
Pris før januar 2005: ............. 18,50 kr.<br />
Pris pr. januar 2005: .............. 19,00 kr.<br />
Prisreguleringen udgør således 0,50 kr.<br />
eller 2,7 % af en pris, der – og vel og mærke<br />
dækker såvel løn såvel som varekøb.Jeg<br />
mener ikke, at kunderne i kantinen har<br />
grund til at føle, at prisernes himmelflugt<br />
har set dagens lys.<br />
Kantinen lukkes af og til i forbindelse<br />
med større arrangementer, og her for<br />
nylig på grund at intern eksamen. Disse<br />
lukninger finder sted efter aftale med<br />
Sygehusledelsen.<br />
Vi anstrenger os dog meget, i samarbejde<br />
med Drift- og Serviceafdelingen, i at minimere<br />
generne mest muligt.<br />
Såfremt det er mulig, anvender vi såvel<br />
gæstekantinen og mødelokale 4 til bespisning<br />
i forbindelse med større arrangementer.<br />
Dette betyder, at kantinen lukkes<br />
færre gange nu end tidligere set.<br />
Jeg synes selvfølgelig, det er meget kedeligt,<br />
at du ikke fandt udvalget i kantinen<br />
særlig stort fredag den 28. januar 05.<br />
Ikke for at undskylde det, men vi prøver<br />
på – IKKE – at producere mere mad end<br />
vi forventer at sælge – der bliver vi af<br />
og til „snydt“ i forhold til vores „gæt på“<br />
hvor mange, der ønsker de enkelte retter.<br />
Det kan være årsagen til, at der kan være<br />
udsolgt af nogle retter ind imellem.<br />
Med venlig hilsen<br />
Ole Hoffmann Sørensen<br />
Cheføkonoma
Film<br />
om faglig ledelse<br />
I slutningen af februar var der<br />
usædvanligt besøg på afdeling Y2.<br />
Blandt patienter og personale sås<br />
pludselig et filmhold fra Århus<br />
Sygehus, og det fulgte en formiddag<br />
afdelingssygeplejerske Trine Madsen,<br />
hvor hun stod og gik.<br />
Det var ikke fordi, Trine havde planer om<br />
at gå til filmen – det var snarere filmen,<br />
der gik til Trine. Og dét skyldtes en idé,<br />
chefsygeplejerske Vibeke Krøll fik, da hun<br />
sidste sommer var „i praktik“ på nogle af<br />
sygehusets forskellige afdelinger.<br />
„Da jeg besøgte afdeling Y2 og så<br />
Trines måde at lede afdelingen på, opstod<br />
der så mange spændende situationer,<br />
at jeg fik en idé om at lave en kort film<br />
om ledelse. Ikke fordi alle skal gøre, som<br />
Trine gør det; ledelse afspejler et fagligt<br />
og personligt kendetegn og varierer fra<br />
person til person. Men Trine har en meget<br />
spændende og meget tydelig ledelsesstil,<br />
der kan give inspiration og rejse debat.<br />
Det er dét, jeg er ude efter,“ siger Vibeke<br />
Krøll.<br />
Fluen på væggen<br />
Filmholdet fra Århus Sygehus blev hyret til<br />
opgaven, og arbejdet gik i gang i begyndelsen<br />
af året. Da man ønskede at lave en<br />
så ægte film som muligt, blev det aftalt, at<br />
filmholdet skulle følge Trine på udkig efter<br />
nogle bestemte situationer, men stadig<br />
med mulighed for at uforudsete „gyldne<br />
øjeblikke“ blev fanget på bånd.<br />
Om fire timer med et kamera i hælene<br />
og et andet i loftet, siger Trine Madsen:<br />
„Det var hektisk, men det var egentlig<br />
ikke så svært at opføre sig naturligt,<br />
selv om der hele tiden var et kamera i<br />
nærheden.“<br />
Trine Madsen understreger, at hun ikke<br />
kommer med nogen „facitliste“ på ledelse<br />
i filmen.<br />
„Jeg har ikke nogen opskrift på den<br />
rigtige ledelse, og jeg kan da ofte være i<br />
tvivl i hverdagen. Det er blandt andet også<br />
det, filmen handler om. At lede i en udfordrende<br />
hverdag, hvor der sker mange<br />
uforudsete ting,“ siger Trine Madsen.<br />
Filmens målgruppe er funktionsledere<br />
på Skejby Sygehus og på andre sygehuse.<br />
Den skal bruges i forbindelse med undervisning,<br />
foredrag og kurser – og til at<br />
skabe debat ude på de enkelte afdelinger.<br />
Filmen forventes klar i løbet af april.<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar
Nyt tilbud:<br />
Høre undersøgelse<br />
til alle nyfødte<br />
Hvalp er helt ny. Han er så ny, at han<br />
ikke har noget navn endnu. Hans forældre<br />
– Simone Diam og Johannes Ludvigsen – fik<br />
ham for fire dage siden, og de vil gerne<br />
lære ham bedre at kende, før de beslutter<br />
sig for et navn. Foreløbig kalder de ham<br />
bare Hvalp.<br />
Denne formiddag i februar er Hvalp<br />
sammen med Simone og Johannes på vej<br />
hen for at få undersøgt sin hørelse på<br />
Patienthotellet på Skejby Sygehus. Det er<br />
sidste dag, han har sammen med sin mor<br />
på hotellet, før de skal hjem, så det passer<br />
fint at få overstået undersøgelsen nu.<br />
Alligevel er stemningen ikke i top. Da<br />
Simone ruller Hvalp ind i undersøgelseslokalet,<br />
giver han et vræl fra sig nede fra<br />
gåvognen. Det tegner ikke lyst. Et vigtigt<br />
element i undersøgelsen er, at barnet er<br />
roligt, helst sovende, så hvis Hvalp ikke<br />
snart slapper af, kan det blive svært at<br />
gennemføre undersøgelsen.<br />
Behov for behandling<br />
Hvert år fødes omtrent 250 børn i<br />
Danmark med behandlingskrævende<br />
høretab. Det vil sige, at de har behov for<br />
hjælpemidler eller operation for at kunne<br />
høre og lære at tale. Det er afgørende for<br />
indsatsen, at diagnosen bliver stillet hurtigt<br />
efter fødslen, så man kan iværksætte<br />
en behandling hurtigst muligt. På den<br />
måde hjælper man bedst børnene med at<br />
få en god tale- og sprogudvikling.<br />
„For et barn kan et høretab betyde, at<br />
det går glip af mange af de lyde, der er<br />
med til at danne en nuanceret opfattelse<br />
af verden. Det kan – ud over besværet<br />
med at høre og tale – også have betydning<br />
for barnets sociale udvikling, så det<br />
er vigtigt, at vi hurtigt finder dem, der har<br />
brug for hjælp“ siger sygeplejerske Anne-<br />
Mette Espensen, som skal udføre Hvalps<br />
undersøgelse.<br />
Hvalp er et ud af i alt fire børn, der er<br />
meldt til høreundersøgelse mellem klokken<br />
11.30 og 12.30 denne onsdag. Anne-<br />
Mette og hendes kollega sygeplejerske<br />
Lizzi Strunge står for dagens undersøgelser,<br />
og der er nok at se til. De er allerede<br />
beskæftiget med to andre babyer, så Lizzi<br />
opfordrer Simone og Johannes til at sætte<br />
sig ned med Hvalp og vente. Simone har<br />
taget Hvalp op af vognen, men han er<br />
stadig urolig og klynker lidt. „Prøv at give<br />
ham lidt bryst,” foreslår Lizzi. Simone<br />
lægger Hvalp til rette og knapper op.<br />
Undersøgelse af alle nyfødte<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar<br />
I forbindelse med finanslovsaftalen for<br />
2004 besluttede de politiske partier, at<br />
der skulle indføres høreundersøgelse<br />
af alle nyfødte for at sikre, at børn, der<br />
hører dårligt, får hurtig hjælp. Derfor fik<br />
amterne penge til og pålæg om at tilbyde<br />
høreundersøgelser til alle nyfødte. Undersøgelserne<br />
er blevet mulige på grund<br />
af den nyeste teknologi med pålidelige<br />
måleapparater, som alle kan betjene efter<br />
en kort og enkel oplæring.<br />
I undersøgelseslokalet er Hvalp faldet<br />
til ro og sover efter at have fået lidt mælk.<br />
Anne-Mette er færdig med sin første undersøgelse<br />
og kommer nu hen og hilser på<br />
Simone og Johannes. Så er det Hvalps tur.<br />
Anne-Mette sætter tre elektroder fast<br />
på hans hoved, og så får han en lille, blød<br />
øreprop i højre øre. Hun er forsigtig, så<br />
hun ikke vækker ham. Når elektroder<br />
og øreprop sidder som de skal, sendes
en række kliklyde ind i Hvalps øre via<br />
øreproppen, og så studerer Anne-Mette<br />
computeren for at se, om Hvalps øre<br />
reagerer, som det skal.<br />
20 undersøgelser om dagen<br />
Skejby Sygehus begyndte at lave undersøgelserne<br />
i januar 2005. Efter en lidt langsom<br />
begyndelse bliver der nu undersøgt<br />
gennemsnitligt 16 børn om dagen, hvilket<br />
svarer til det forventede. Foreløbig har Patienthotellet<br />
sendt 16 børn til en grundig<br />
undersøgelse på Audiologisk Afdeling på<br />
Århus Sygehus, fordi undersøgelsen ikke<br />
har vist, at børnene hørte normalt.<br />
„Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet<br />
hører dårligt. Forklaringen kan være<br />
ørevoks eller fosterfedt i øret på barnet.<br />
Så i de situationer, hvor et barn sendes<br />
videre, er det vores opgave at berolige<br />
forældrene med, at deres barn ikke nødvendigvis<br />
har høretab, samtidig med at vi<br />
ikke lover for meget,“ siger Anne-Mette.<br />
Foreløbig ser det ikke ud til, at Hvalp<br />
skal sendes videre. En stor glad Smiley<br />
viser sig på måleinstrumentets display og<br />
markerer, at hørelsen på Hvalps højre øre<br />
er glimrende. Anne-Mette tager proppen<br />
ud af den stadigt sovende Hvalps øre, og<br />
sætter en ny i det venstre øre.<br />
Smiley er hurtigt tilbage på displayet.<br />
Undersøgelsen er gået så godt som<br />
muligt; intet tyder på, at der skulle være<br />
noget galt med Hvalps ører.<br />
En høreundersøgelse tager mellem fem<br />
minutter og en halv time. Hvalps undersøgelse<br />
hører til blandt de absolut hurtigste,<br />
så det der begyndte med lidt bekymrede<br />
miner, ender nu med glade og lettede<br />
smil.<br />
Hjælp i tide<br />
Gennemsnitligt vil der på de fem undersøgelsessteder<br />
i Århus Amt blive fundet 14<br />
børn om året med høretab. Af de 16 børn<br />
Patienthotellet foreløbig har sendt videre<br />
til en grundigere undersøgelse på Audiologisk<br />
Afdeling på Århus Sygehus har et af<br />
disse fået diagnosticeret høretab.<br />
„Naturligvis er det en trist nyhed for et<br />
forældrepar. Men en tidlig diagnose gør,<br />
at man kan give barnet rigtig god hjælp.<br />
Det er hele pointen ved det her,“ siger<br />
Anne-Mette Espensen, som er glad for den<br />
nye opgave:<br />
„Det er med til at gøre vores job afvekslende,<br />
og det er meget selvstændigt<br />
arbejde. Samtidig er forældrene glade for<br />
tilbuddet, og vi kan finde de børn, der<br />
har brug for hjælp. Det er en meningsfuld<br />
opgave. Endelig har det været utroligt<br />
spændende og udfordrende at være med<br />
til at starte hele dette tilbud op fra bunden,“<br />
siger hun. Simone og Johannes er<br />
også tilfredse:<br />
„Det er et fint tilbud. Jeg har ikke været<br />
bekymret for, hvordan det skulle gå. Og<br />
nu er jeg selvfølgelig bare glad for, at det<br />
gik, som det skulle,“ siger Simone på vej<br />
tilbage til sit værelse, hvor der skal pakkes<br />
før hjemturen.<br />
Nu kan hun og Johannes være sikre på,<br />
at når de finder det helt rigtige navn til<br />
deres søn, så kan han også høre det. Men<br />
foreløbig er han „bare“ Hvalp. Og han<br />
sover stadig trygt.<br />
Børn med høretab<br />
• I Danmark fødes hvert år cirka<br />
250 børn med behandlingskrævende<br />
høretab<br />
• I Århus Amt fødes hvert år cirka<br />
14 børn med behandlingskræven-<br />
de høretab<br />
• Fem sygehuse i Århus foretager<br />
hørescreeninger<br />
• Ordningen med at undersøge<br />
nyfødte varer foreløbig til efterår<br />
2006.<br />
• Amterne har fået 25 mio kr. til<br />
opgaven.<br />
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Håndhygiejnen på Skejby Sygehus<br />
lever ikke op til standarderne<br />
Der er tilsyneladende lang vej<br />
endnu, før håndhygiejnen på Skejby<br />
Sygehus lever op til de fastlagte<br />
standarder. Det viser tre stikprøveundersøgelser<br />
udført på sygehuset i<br />
2004.<br />
Cirka hver tiende patient bliver ramt af en<br />
infektion i forbindelse med en behandling<br />
på et dansk sygehus, og god håndhygiejne<br />
er den bedste, enkeltstående måde at<br />
forhindre smitte på. Derfor var håndhygiejnen<br />
et særligt indsatsområde på Skejby<br />
Sygehus i 2004, hvor der blandt andet blev<br />
indført en klinisk retningslinie for almen<br />
håndhygiejne og gennemført en kampagne<br />
for bedre håndhygiejne. Alligevel har<br />
personalet et godt stykke vej endnu, før de<br />
lever op til de fastsatte standarder.<br />
Undersøgelserne består af observationer<br />
af de ansattes brug af smykker, brug<br />
af handsker samt brug af hånddesinfektionsmiddel<br />
før og efter en procedure.<br />
Observationerne er udført i 2004 ved tre<br />
stikprøver, hvor den ene lå før indførelsen<br />
af den kliniske retningslinie for almen<br />
håndhygiejne, den næste lå 1–2 måneder<br />
efter indførelsen, og den sidste stikprøve<br />
lå 3–4 måneder efter indførelsen af den<br />
kliniske retningslinie.<br />
Ingen forbedring<br />
Stikprøverne viste ingen forbedring, når<br />
det handler om brug af handsker og om<br />
Resultater opgjort for de tre<br />
stikprøver.<br />
Viser observerede forskelle i<br />
compliance for håndhygiejne<br />
mellem plejepersonale og læger<br />
4-5 mdr. efter indførsel af en<br />
klinisk retningslinie i 2004 på<br />
Skejby Sygehus.<br />
brug af hånddesinfektionsmiddel. Til<br />
gengæld er der mere positive takter, når<br />
det handler om brug af håndsmykker.<br />
Her er antallet af de observerede, der går<br />
med smykker, faldet fra 31 procent i den<br />
første måling til 15 procent i den sidste.<br />
Men på trods af den positive tendens, er<br />
der stadig langt, til man når den fastsatte<br />
standard på to procent.<br />
Hygiejnesygeplejerske Sussie Laustsen<br />
mener dog, at udviklingen går i den<br />
rigtige retning:<br />
„De allerseneste målinger, vi har foretaget<br />
i 2005 tyder på, at udviklingen er vendt,<br />
så det går markant bedre. Det tager<br />
simpelthen tid at ændre foks vaner, så en<br />
kampagne slår ikke bare igennem øjeblikkeligt.<br />
Den samme tendens har vi set<br />
andre steder,“ siger hun.<br />
Forskel på faggrupper<br />
Stikprøverne viser også en forskel på faggruppernes<br />
reaktion på indførelsen af den<br />
kliniske retningslinie. I den første måling<br />
og målingen 1–2 måneder efter indførelsen<br />
af den kliniske retningslinie var der<br />
ingen forskel på faggrupperne, men i den<br />
sidste måling, havde plejepersonalet et<br />
bedre resultatet end lægerne – om end<br />
ingen af grupperne levede op til standarderne.<br />
Der er dog usikkerheder ved tallet,<br />
oplyser Sussie Laustsen:<br />
„Hvis lægerne er blevet observeret med<br />
et ur på en afdeling, er de blevet talt med.<br />
Men det er ikke sikkert, at den pågældende<br />
læge rent faktisk har patientkontakt.<br />
På den måde kan tallet være højere,<br />
end det rent faktisk er, fordi vi ikke har tal<br />
på, om lægen for eksempel tager uret af<br />
under stuegang. Men noget tyder på, at<br />
lægerne endnu ikke har taget anbefalingerne<br />
i retningslinierne helt til sig,“ siger<br />
Sussie Laustsen.<br />
Derfor anbefaler hun og resten af gruppen<br />
bag undersøgelsen, at der uddannes<br />
nøglepersoner blandt læger i oberservation<br />
af håndhygiejne, ligesom der er blandt<br />
plejepersonalet.<br />
„Nøglepersonerne er vigtige. De er med<br />
til at holde fokus på håndhygiejnen ude<br />
på afdelingen, og hvis de selv har været<br />
ude og observere håndhygiejne, får de<br />
nogle redskaber, der kan være med til at<br />
dokumentere udviklingen,“ siger Sussie<br />
Laustsen.<br />
Behov for fortsat indsats<br />
Undersøgelsens hovedkonklusion er, at<br />
Skejby Sygehus fortsat skal yde en indsats<br />
for at forbedre håndhygiejnen. Udviklingen<br />
skal følges løbende ved at hygiejnenøglepersoner<br />
på de enkelte afsnit og<br />
afdelinger årligt udfører observationer,<br />
der samles og bearbejdes i Klinisk Mikrobiologisk<br />
Afdeling.<br />
Derudover foreslår observatørerne en<br />
række indsatspunkter, hvoraf nogle af<br />
dem allerede er sat i værk. For eksempel<br />
Standarder (%) Før måling 1–2 mdr. efter måling 4–5 mdr. efter måling<br />
Max 2 % bærer håndsmykker 131/427 = 31 % 192/816 = 24 % 90/607 = 15 %<br />
Mindst 85 % anvender handsker<br />
ved ikke rene procedurer<br />
156/204 = 76 % 178/262 = 68 % 125/183 = 68 %<br />
Før mindst 75 % rene procedurer<br />
udføres hånddesinfektion<br />
211/444 = 48 % 260/553 = 47 % 228/455 = 50 %<br />
Efter mindst 75 % ikke rene procedurer<br />
udføres hånddesinfektion<br />
356/507 = 68 % 443/739 = 60 % 329/564 = 58 %<br />
Måling 4-5 mdr. efter (standarder) Læger Plejepersonale<br />
Brug af smykker (max 2 %) 50/132 = 38 % 40/286 = 14 %<br />
Handsker ved ikke rene procedurer (min 85 %) 11/32 = 34 % 68/103 = 66 %<br />
Hånddesinfektion før (min 75 %) 13/37 = 34 % 176/352 = 50 %<br />
Hånddesinfektion efter (min 75 %) 16/31 = 52 % 235/398 = 59 %
er det bestemt, at personalet i fremtiden<br />
kun skal have adgang til kortærmede<br />
uniformer, og at der skal sættes flere<br />
dispensere til hånddesinfektionsmiddel<br />
op. Desuden er der udviklet et e-læringsprogram<br />
om håndhygiejne.<br />
Blandt øvrige forslag fra observatørerne<br />
er at lave en mere omfattende stikprøve<br />
af lægers håndhygiejne for at få et reelt<br />
billede af håndhygiejnen blandt læger, og<br />
at sætte flere ure op på afdelingerne.<br />
Men vigtigst af alt er, at ledelse og personale<br />
hele tiden har emnet i fokus:<br />
„Det kræver en stor indsats. Selv når vi<br />
opnår at leve op til standarderne, må vi<br />
ikke foregøgle os selv, at nu er alt godt.<br />
Det kan hurtigt gå den forkerte vej igen,<br />
så vi må holde fast i dette emne og have<br />
fokus på det. Hele tiden,“ siger Sussie<br />
Laustsen.<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen<br />
Kontaktkort<br />
Århus Amtsråd har besluttet, at alle patienter på amtets sygehuse skal have tilknyttet<br />
en sundhedsfaglig kontaktperson, som er hovedansvarlig for behandlingen.<br />
En kontaktperson eller kontaktteam er defineret som en eller flere sygeplejersker<br />
og/eller læger, som udgangspunkt på speciallægeniveau, der tilknyttes den enkelte<br />
patient under indlæggelse og ved eventuel opfølgende ambulant behandling.<br />
Kontaktpersonen eller teamet skal være tovholder for patientforløbet og have den<br />
primære kontakt til patient og pårørende.<br />
Princippet er, at ingen patient i et patientforløb skal efterlades i et „tomrum“<br />
uden at vide, hvem hun/han kan kontakte. Patientforløb skal i denne sammenhæng<br />
forståes som forløb, hvor en sygehuskontakt indgår og kun i sjældne tilfælde<br />
efter endt forløb, da det her er praktiserende læge, som er kontaktperson.<br />
Kontakten til sygehuset er således kun for patienter, som er i forløb på sygehuset.<br />
Kontaktkort-ordningen bliver gennemført på følgende kliniske afdelinger på<br />
Skejby Sygehus: Afd. A, B, C, K, T, Y, Q og I (intensiv) og træder i kraft ultimo<br />
marts måned.<br />
Kontaktkort med afdelingens navn, telefonnr, træffetid, kontaktpersonens/-teamets<br />
navne m.v., udleveres i løbet af det første indlæggelsesdøgn. I forbindelse<br />
med ambulante forløb fortsætter den samme kontaktperson/-team, som har<br />
været tilknyttet patienten under indlæggelsen. Nogle afdelinger har dog valgt<br />
at tilknytte nye kontaktpersoner i det ambulante forløb. Patienter, som kun er i<br />
ambulant forløb, får udleveret kontaktkort ved første besøg.<br />
Hvis patienten skønnes ikke at kunne administrere kontaktkortet, udleveres det<br />
til pårørende, hvilket ligeledes sker ved patientens død.<br />
Alle afdelinger har valgt en fast træffetid. Sekretær tager telefonen og viderevisiterer<br />
henvendelser til rette kontaktperson/-team. Hvis kontaktperson ikke er<br />
tilstede, og ikke andre i afdelingen kan besvare spørgsmålet, oplyses patienten<br />
om, hvornår kontaktpersonen er tilstede. Ved opkald udenfor træffetid henvises<br />
til træffetid. Opkald i forbindelse med kontaktkort-ordningen dokumenteres.<br />
Patienter, som permanent overføres til anden afdeling såvel internt på sygehuset<br />
som eksternt til andre sygehuse, overgår til ny kontaktperson/-team. Er der tale<br />
om kortvarig ophold på anden afdeling, er kontaktpersonen/-teamet i stamafdelingen<br />
fortsat tilknyttet. Der tages udgangspunkt i, hvad der kan betragtes som<br />
stamafdeling for den pågældende patient.<br />
Tekst Akkrediteringsansvarlig kvalitetskonsulent Henrik Kousholt
En dag i<br />
kompetenceudviklingens tegn<br />
Tekst Formand for Kompetencerådet, oversygeplejerske Caroline Dalgaard<br />
og chefsygeplejerske Vibeke Krøll<br />
Kompetencerådet lukkede<br />
den 7. marts „vinduet op“ på en<br />
temadag om kompetenceudvikling.<br />
De indbød alle interesserede medarbejdere<br />
og ledere på Skejby Sygehus<br />
til at komme med input til videreudviklingen<br />
af den måde, vi indtil<br />
nu har arbejdet med kompetence<br />
på i sygehuset. Godt 100 ledere og<br />
medarbejdere deltog.<br />
Der var bl.a. inspiration fra kompetenceudviklingschef<br />
Christian H. Brosolat fra<br />
Aalborg Portland A/S og fra direktør Poul<br />
Blaabjerg, Center for Ledelse. Spørgsmålene<br />
til de to var „Hvad er kompetenceudvikling?“<br />
og „Hvad betyder det for<br />
kultur, ledelse og organisation at sætte<br />
kompetenceudvikling på dagsordenen?“.<br />
Og så blev der arbejdet i workshops ud<br />
fra spørgsmålene: Kompetenceudvikling<br />
– hvad kræver det af ledelse? Kompetenceudvikling<br />
og lønstrategi – hvordan hænger<br />
det sammen? Kompetenceudvikling er<br />
andet end kurser – hvilke muligheder er<br />
der for kompetenceudvikling i hverdagen?<br />
Hvordan vurderer og måler man kompetencer?<br />
Vigtige fokusområder<br />
Det er ikke nyt at arbejde med kompetenceudvikling<br />
på Skejby Sygehus. I sygehusets<br />
strategitræ indgår relevant kompetenceudvikling<br />
og prioritering af det som<br />
væsentlige fokusområder. Derfor er det<br />
også væsentligt at se os selv i spejlet og<br />
spørge, om vi kan gøre det endnu bedre,<br />
end det vi gør i dag.<br />
Kompetenceudvikling er en af forudsætningerne<br />
for, at patienterne kan<br />
modtage en sundhedsfaglig ydelse af høj<br />
kvalitet. Derfor skal der selvfølgelig et<br />
tydeligt ledelsesfokus på det.<br />
Rådet fik mange gode input til det<br />
videre arbejde. „Kompetenceudvikling er<br />
kun et middel til at nå målene, det er ikke<br />
noget i sig selv“. „At beskrive kompetencer<br />
er faktisk ret kompliceret, måske ikke<br />
alt lader sig beskrive“. „Men gør det nu<br />
alligevel så enkelt, at det bliver til at arbejde<br />
med“ – det var blot nogle af de råd,<br />
der kom. Kompetencerådet vil nu „lukke<br />
vinduet“ for en stund og studere alle anbefalingerne.<br />
Vinduet åbnes, når der er et<br />
mere færdigt forslag til videreudviklingen<br />
af „konceptet“ på Skejby Sygehus.<br />
Kompetencerådet er et tværfagligt<br />
sammensat råd, som har til formål<br />
at videreudvikle „konceptet“, så<br />
Skejby Sygehus anvender samme<br />
tilgang uanset faggruppe, og hvor<br />
det arbejde, der skal udføres skal<br />
sikre involvering af de medarbejdere<br />
og ledere, der til daglig allerede nu<br />
anvender det i praksis. Rådet skal<br />
endvidere bidrage til, at kompetenceudvikling<br />
bliver en integreret del af<br />
dagligdagen (og ikke alene lønstrategi).<br />
I arbejdet skal det bedste fra<br />
det nuværende „koncept“ anvendes.<br />
Læs mere om Kompetencerådet på<br />
sygehusets intranet.<br />
Hvordan vurderer og måler man kompetencer?<br />
ved Chefsygeplejerske Vibeke Krøll<br />
2 „Hvad betyder det for kultur, ledelse og<br />
organisation at sætte kompetenceudvikling<br />
på dagsordenen?“ ved direktør Poul Blaabjerg,<br />
Center for Ledelse 3 „Hvad er kompetenceudvikling“<br />
ved kompetenceudviklingschef<br />
Christian H. Brosolat, Aalborg Portland A/S<br />
4 Kompetenceudvikling – hvad kræver det<br />
af ledelse? ved oversygeplejerske Caroline<br />
Dalgaard Gruppearbejde 6 Pausegymnastik<br />
ved Martin Ryberg<br />
2 3 4<br />
6
Før jul kunne jeg i avisen læse, at<br />
Skejby Sygehus har fået et nyt vartegn<br />
– en stor sneglehuslignende skulptur, som<br />
netop på grund af ligheden med et sneglehus<br />
har fået navnet „Nautilen“. En rigtig<br />
flot skulptur, som man bestemt også får<br />
øje på, når man kommer til sygehuset.<br />
Nu er det bare sådan at en Nautil er en<br />
blæksprutte og ikke en snegl.<br />
Hvordan kunstnerens kobling mellem et<br />
sneglehus og en Nautil er opstået må stå<br />
hen i det uvisse. Ganske vist er de begge<br />
skalklædte bløddyr (dyrene altså) og er<br />
dermed også meget fjernt beslægtede.<br />
Men „Nautilen“ må være en Nautil, fordi<br />
den er en blæksprutte – ikke fordi den<br />
ligner en snegl!<br />
Vi kalder jo heller ikke en fisk for en<br />
hval, selvom de begge er hvirveldyr.<br />
Ældgammel slægt<br />
Nautiler tilhører blæksprutterne og er en<br />
ældgammel slægt. De har stort set ikke<br />
ikke en snegl !<br />
ændret udseende eller levevis de sidste<br />
500 millioner år.<br />
Vi kender ca. 3000 forskellige nautilusarter<br />
fra forsteninger, men kun seks arter<br />
af slægten lever stadig i dag, på dybt vand<br />
i det sydvestlige Stillehav og i Det Indiske<br />
Ocean. Dermed er nautiler en slags<br />
levende fossiler.<br />
Nautiler er relativt primitive sammenlignet<br />
med deres nulevende slægtninge<br />
inden for blækspruttefamilien. De er<br />
f.eks. de eneste med en udvendig skal,<br />
alle andre nulevende blæksprutter har<br />
en indvendig skal. Nautiler har op til 90<br />
arme, som de fanger byttet med, men de<br />
har hverken sugeskiver eller kroge.<br />
Nautiler er ikke de store jægere som de<br />
fleste af deres slægtninge, men lever i vidt<br />
omfang af ådsler på havbunden. De kan<br />
dog også snuppe en krabbe i ny og næ. I<br />
centrum mellem armene sidder et hornnæb,<br />
som er særdeles effektiv til at knuse<br />
skaller med.<br />
Nautilernes ældste slægninge er i<br />
øvrigt en anden blækspruttelignende sag,<br />
en Orthoceratit. Den har en lang konisk<br />
skal, som vi ofte kan se i marmorgulve og<br />
-vindueskarme. Orthoceratitterne levede<br />
for ca. 400 millioner år siden. De vættelys<br />
man finder på stranden er også forstenede<br />
blæksprutter, Belemnitter, og de levede<br />
i de danske farvande i Kridttiden for sølle<br />
65–150 millioner år siden.<br />
At „Nautilen“ er en blæksprutte, må vel<br />
også være helt på sin plads, når man ser<br />
på institutionens mangeartede funktioner<br />
– og med sneglefart går det da ikke!<br />
Så „Nautilen“ er altså ikke et sneglehus,<br />
men et blækspruttehus !<br />
Tekst naturvejleder Lars Bøgh | Foto Tonny Foghmar
Siden sidst...<br />
1. Terapiløbehjul til gigtbørn<br />
Fysioterapi Nord har modtaget et specialfremstillet<br />
terapiløbehjul til afprøvning<br />
blandt gigtbørn.<br />
Ved overdragelsen deltog fra Rotary<br />
Esben Andersen og Jørgen Thaysen og fra<br />
Fysioterapien Mette Nørgaard.<br />
Med venlig hilsen<br />
Mette Nørgaard<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar & John Kristensen<br />
2<br />
2. Ny kørestol har flere fordele<br />
Skejby Sygehus’ nye kørestol har vist sig<br />
at være velegnet til flere patientgrupper.<br />
Siden den blev anskaffet i februar har den<br />
været brugt flittigt til sygehusets kraftigste<br />
patienter såvel som til andre patienter.<br />
Chefportør Morten Møller oplyser, at<br />
den også har vist sig gavnlig til patienter,<br />
der af den ene eller den anden grund har<br />
problemer med at sidde i en almindelig<br />
kørestol. For eksempel er der en patient<br />
med kræft, der får ondt i benet i en<br />
almindelig kørestol, som nu bliver kørt i<br />
den nye stol, hvor der er langt mere plads<br />
til benene.<br />
• Oven i købet kan kørestolen gøres til en<br />
seng med et snuptag, så de patienter,<br />
der har ondt ved at skulle op og sidde,<br />
kan stille og roligt blive løftet over i<br />
stolen, hvorefter vi gradvist kan rejse<br />
dem op, siger Morten Møller.<br />
Stolen kan klare 300 kilo.<br />
3. Legetøj til A3<br />
Mette Fisker fra medicinalfirmaet Pfizer<br />
overrakte den 21. januar 10.000 kr. til<br />
afdeling A3, som den kunne bruge til at<br />
købe nyt legetøj for.<br />
Med til overrækkelsen var også Alexia<br />
Bertelsen, som havde peget på Børneafdelingen<br />
som modtager af gaven.<br />
Pædagog Gitte Strandgaard tog sammen<br />
med patient Emma Andersen imod gaven<br />
på vegne af hele afdelingen.<br />
Infektions- og nyrepatienter<br />
har fælles læge om natten<br />
Infektionsmedicinsk Afdeling Q og<br />
Nyremedicinsk Afdeling C har fået fælles<br />
forvagt om natten. Det er forvagten på<br />
Nyremedicinsk Afdeling C, der fra 1. marts<br />
også tager sig af patienterne på Infektionsmedicinsk<br />
Afdeling Q om natten.<br />
Ordningen skal give Afdeling C mulighed<br />
for at oprette en 8. lægestilling<br />
i forvagtslaget. Desuden forventes det,<br />
at de yngre læger i begge afdelinger får<br />
bedre mulighed for læring, fordi de får<br />
mere dagarbejdstid.<br />
3
4<br />
4. Ny prostata-behandling er populær<br />
Patienter med forstørret prostata har taget<br />
godt imod Urinvejskirurgisk Afdelings<br />
nye behandlingstilbud. I begyndelsen af<br />
marts havde 15 patienter været igennem<br />
den såkaldte PLFT-behandling, og de næste<br />
seks patienter var allerede booket.<br />
Metoden går ud på, at mikrobølger<br />
opløser forsnævringen omkring urinrøret,<br />
og behandlingen har den store fordel, at patienterne<br />
undgår operation og indlæggelse.<br />
I første omgang tilbydes 30 patienter<br />
behandlingen på Skejby Sygehus.<br />
Den første midlertidige status tyder på,<br />
at patienterne er glade for behandlingen.<br />
Afdelingen har ringet til patienter tre<br />
måneder efter behandlingen, og her har<br />
hovedparten været tilfredse. Det endelige<br />
resultat kan dog først gøres op seks måneder<br />
efter behandling, hvor der er kontrol.<br />
De første kontroller finder sted i maj.<br />
6<br />
5. Præmie til C2<br />
Plejegruppen på Afdeling C2 fik torsdag<br />
den 10. marts overrakt en præmie som<br />
vinder af E-læringsprogrammet om håndhygiejne.<br />
Der blev trukket lod blandt de 22 afsnit,<br />
der var kommet igennem hele programmet,<br />
og C2´s 12 sygeplejersker, tre sygehjælpere<br />
og ene social- og sundhedsassistent<br />
var de heldige vindere af et gavekort<br />
til Nordisk Film.<br />
På billedet overrækker projektleder<br />
Dina Due prisen til Vivi Johansen, Annelise<br />
Fabricius, Marianna Højholt, Jytte Hansen,<br />
Lone Moeslund, Lotte Matthiassen og<br />
Inge Mikkelsen.<br />
6. Kan du se røgen?<br />
Røgen fra el-kirurgi er væk på Gynækologisk<br />
Operationsafsnit.<br />
Overlæge Lone Kjeld Pedersen har sammen<br />
med arbejdsmiljøkoordinator Helle<br />
Lehmann og teknisk souschef Jan Pedersen<br />
været med til at udvikle et håndtag,<br />
der forener en god diatermi-kniv med et<br />
effektivt røg-sug.<br />
Kirurgerne har haft store krav til<br />
instrumentet, men det ser ud til, at det<br />
7<br />
er lykkedes at lave et håndtag, der ligger<br />
godt i hånden uden at skygge, så kirurgen<br />
kan se, hvor han skærer.<br />
Løsningen er installeret på Gynækologisk-Obstetrisk<br />
Afdeling og godkendt af<br />
Arbejdstilsynet. Nu vil udstyret også blive<br />
installeret på de øvrige kirurgiske afdelinger<br />
på Skejby Sygehus.<br />
7. Masterplanen<br />
Århus Amtsråd peger på ét sygehus<br />
i Århus.<br />
På et møde i Århus Amtsråd 1. februar<br />
2005 besluttede amtsrådet en masterplan<br />
for Århus Universitetshospital, der samler<br />
de somatiske sygehusafdelinger i Skejby.<br />
Regionsrådet i den kommende Region<br />
Midtjylland skal – når det har afløst<br />
amtsrådene i 2007 – have mulighed for<br />
at drøfte planen sammen med en plan for<br />
regionens samlede sundhedsvæsen.
Tillykke<br />
Henriette Fynbo (maleri)<br />
25 års jubilæer<br />
40 års jubilæum<br />
Den 1. februar 2005<br />
fejrede ledende bioanalytiker<br />
Bodil Graugaard, KIA,<br />
40 års jubilæum<br />
Udstilling i April<br />
Den 1. februar 2005<br />
fejrede afdelingssygeplejerske<br />
Karin Buchardi Jensen, Q2,<br />
25 års jubilæum<br />
Den 1. marts 2005<br />
fejrede sygeplejerske<br />
Tinne Andrea Jensen, Afdeling I,<br />
25 års jubilæum<br />
Udstilling i Maj<br />
Eduardo Soza og Hanne Stockholm Exe (blandform)<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar<br />
Annonce<br />
Festsange<br />
personlige og sjove,<br />
og de rimer, kan jeg love.<br />
er det en TALE, du vil have,<br />
kan jeg også en sådan lave.<br />
Læser du dette, så giv mig et ring,<br />
så jeg hurtigt kan komme i sving.<br />
Pris: 225,- excl. opsætning<br />
Max. 14 dages leveringstid<br />
Jytte Halborg,<br />
Tlf. privat 8746 0604<br />
E-mail: JYH@udd.aaa.dk<br />
Henriette Fynbo (skulptur)<br />
www.sundhed.dk/info/sks-kunst
Annoncer<br />
Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold,<br />
solarium, bordtennis og dart<br />
Henvendelse:<br />
S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorridoren i kælderen<br />
ved tværgang 6), tlf. lokal 6296<br />
Mandag kl. 14.35 - 15.00<br />
(indmeldelse/udmeldelse/nøgler)<br />
Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Sygehus<br />
Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse
InTryk har fået nyt<br />
Personalebladet InTryk har fået<br />
nyt layout. Med det nye A4-format<br />
og den anderledes papirkvalitet er<br />
bladet moderniseret og finjusteret,<br />
så det i de kommende år fortsat kan<br />
danne rammen om store og små<br />
historier med betydning for alle os<br />
på Skejby Sygehus.<br />
De som husker hvordan det allerførste<br />
InTryk så ud, vil måske huske bladets<br />
daværende logo: Et blåt øje. Vi har i det<br />
nye logo anvendt en stiliseret form af et<br />
øje, øjet som symbol for de indtryk som<br />
personalebladet er fyldt med. Det nye<br />
logo vil på en gang være et fast og genkendeligt<br />
element fra blad til blad – men<br />
det vil også være et „levende“ logo, som<br />
ændrer sig sammen de skiftende forsidefotos,<br />
da der er hul igennem, så man kan<br />
se hvad øjet ser.<br />
Tekst og papir<br />
Det nye papir vil lade fotografierne<br />
komme til deres ret. Papirtypen er meget<br />
mere glansfuld/glossy og det gør at man<br />
bedre kan se hvad der står. Det er fordi<br />
papiret ikke suger ret meget farve, når<br />
der trykkes på det. Jo mindre papiret<br />
suger, jo tættere er det på virkeligheden<br />
fordi farverne ikke flyder sammen<br />
<br />
Svanemærket er en garanti<br />
for, at tryksagerne hører til de<br />
mindst belastende for miljøet<br />
og overholder en række miljøkrav<br />
i alle faser af tryksagens<br />
livscyclus fra produktion af<br />
råvarer til bortskaffelse af<br />
tryksagen. For at en tryksag<br />
kan få påtrykt Svanemærket,<br />
stilles der bl.a. krav til valg af:<br />
Papir, trykfarve, færdiggørelse<br />
og emballering.<br />
Bladet skulle som sagt være mere moderne<br />
og det har vi blandt andet gjort ved<br />
at ændre typografien. Fra en meget brugt<br />
og slidt type til en mere moderne slags,<br />
der står tydelig frem i overskriften.<br />
Brødteksten i bladet er også blevet anderledes.<br />
For den med det gode øje, kan<br />
man se at skrifttypen ikke er så avisagtig<br />
som før og „fødderne“ er ikke så tydelige.<br />
Det er en meget læsevenlig type, der<br />
gør, at øjet har let ved at genkende ordene<br />
og ikke bliver forstyrret af forstyrremde<br />
elementer. – Vi har valgt denne skrifttype<br />
ene og alene for jeres skyld.<br />
Stramt og enkelt<br />
I det nye blad har vi med det stramme<br />
og enkle design, forsøgt at gøre bladet<br />
så let aflæseligt som muligt. At layoutet<br />
er enkelt behøver ikke at betyde at det<br />
er kedeligt – jo mere stringent det er jo<br />
mere spænding og liv kan man skabe ved<br />
ind imellem at bryde linierne – uden at<br />
give køb på overskueligheden.<br />
For typografivalget som for det øvrige<br />
layout er det spillet mellem de fnug/fjerlette<br />
og de tunge/massive elementer som<br />
udgør temaet.<br />
Bladet er nu også svanemærket. Det vil<br />
sige, at der er garanti for, at bladet hører<br />
til de mindst belastende for miljøet.<br />
Voila …<br />
Værsgo – vi håber at det nye blad giver<br />
jer lyst til at bidrage med indtryk, ideer,<br />
historier og kommentarer. Hvad enten du<br />
gerne vil skrive en artikel selv eller i samarbejde<br />
med redaktionen, eller hvis du har<br />
en idé til et emne, du synes, vi skal skrive<br />
om, er du velkommen til at kontakte os på<br />
sksinf@sks.aaa.dk.<br />
Deadline for artikler er den første i<br />
ulige måneder. Af hensyn til sammenhængen<br />
i bladet og muligheden for at<br />
præsentere artiklerne bedst muligt er den<br />
maksimale længde 7500 anslag inklusive<br />
mellemrum.