Cursiv 7.indd - DPU

More documents

Recommendations

Info

Naturfagsdidaktiske problemstillinger i et fagsammenlignende perspektiv Jens Dolin Denne artikel har som formål at give en oversigt over de vigtigste problemstillinger og arbejdsfelter inden for naturfagenes didaktik med henblik på at kunne sammenligne med andre fags didaktik. Da opdraget er ret bredt, vil jeg fokusere på de områder, som optager fl est naturfagsdidaktikere såvel i Danmark som internationalt, og som samtidig er områder, der har betydning for fagligt samspil med andre fag. Men først nogle indledende bemærkninger for at vise naturfagenes sammensathed. Har de forskellige naturfag centrale fællestræk? Argumenterne for at samle naturfagene i en fælles gruppe er ikke teoretisk velfunderet, men snarere historisk betinget, baseret på en række oprindelige fællestræk. Faggruppernes berett igelse kan derfor problematiseres i mindst samme grad som fagenes, hvor selve konstruktionen af fag kan ses som en praktisk foranstaltning foranlediget af uddannelsessystemets (og forskningsverdenens) behov for at kunne opdele viden om verden (Dolin, 2006b). Et tydeligt konstruktivistisk synspunkt er formuleret i rapporten Fremtidens Sprogfag: ”Fag er de enheder, vi af praktiske grunde inddeler viden og kunnen i, når vi skal indrett e biblioteker, forskningsinstitutioner og skoler. De er sociale konstruktioner. Deres kerner er ikke evige sandheder, men størrelser, der ændrer karakter sammen 159
160 Jens Dolin med den brug, vi gør af den viden, der er i enhederne.” (Arbejdsgruppen om kernefaglighed i fremmedsprogene, s. 75) De fag, som udgør den naturfaglige gruppe, er også under stadig forandring, og faggruppen dækker over meget forskellige fag. De har alle naturen som genstandsområde, og de har mange fælles tilgange til den, men nogle naturfag er fx ’blødere’ end andre. Fag som naturgeografi og biologi opfatt es som lett ere af elever, mens fag som fysik og kemi anses som svære. Forskellen mellem de to grupper naturfag – mellem de bløde og de hårde naturfag – har rødder langt tilbage i tiden og grunder sig på deres forskellige måde, historisk set, at beskæftige sig med naturen på, typisk baseret på forskellig grad af abstraktion og matematisering (Dolin, 2001). Disse forskelle betyder, at nogle didaktiske problemer, som fx problemer relateret til elevmotivation og arbejdsformer, er meget forskellige i de forskellige naturfag. Det kan derfor problematiseres, om man kan behandle dem under et, men når det alligevel er meningsfuldt, skyldes det, at der er en lang række fællestræk, og at disse træk mere og mere fremhæves i uddannelsessammenhænge. I det gymnasiale system er der indført et ”Naturvidenskabeligt Grundforløb”, som rummer de fi re naturfag, og som skal give en fælles introduktion til naturfagene i det almene gymnasium, naturfagene indgår som samlet gruppe i AT (”Almen Studieforberedelse”), ligesom de er samlet i ”Den Naturvidenskabelige Faggruppe” på HF. I grundskolen er fagene stadig adskilte (selv om fysik/kemi er slået sammen til ét fag), mens man i den angelsaksiske verden har et sciencefag (og i Norge endda til og med 1.g). Ud fra et didaktisk synspunkt er der desuden argumenteret for at se naturfagenes didaktik som en fælles områdedidaktik (Andersen m.fl ., 2004), fordi de giver et samlet bidrag til almendannelsen, og fordi de har anvendelsen af en række didaktiske begreber til fælles. Det kan diskuteres, om matematik er et naturvidenskabeligt fag; dele af matematikken er udviklet i tæt samspil med naturvidenskaberne og kan meningsfuldt betragtes som naturvidenskab, mens andre dele af matematikken har udspring i faginterne problemstillinger. Men matematikdidaktikken er et selvstændigt udviklet fagområde, der er væsentligt ældre og større end naturfagsdidaktikken, hvorfor det ikke vil yde det fuld retfærdighed at inddrage det i denne sammenhæng. Endelig er det vigtigt at understrege, at de emner der behandles, og den måde det gøres på, er meget forskellig for forskellige målgrupper. Naturfagsundervisning for Folkeskolens yngste klasser aff øder arbejde med ganske andre problemfelter end universitetsundervisning i de samme fag.
Page 1 and 2:
CURSIV NR. 7 2011 Sammenlignende
Page 3 and 4:
Følgende titler er tidligere udkom
Page 6 and 7:
Indhold Forord ....................
Page 8 and 9:
Forord Teksterne i dett e emnenumme
Page 10 and 11:
Forord I sin kommentarartikel beton
Page 12:
problemer, og det sker udtrykkeligt
Page 15 and 16:
12 Frede V. Nielsen gensidighedsfor
Page 17 and 18:
14 Frede V. Nielsen I dimensionen s
Page 19 and 20:
16 Frede V. Nielsen vans for forst
Page 21 and 22:
18 Frede V. Nielsen med det modsvar
Page 23 and 24:
20 Frede V. Nielsen af fag inden fo
Page 25 and 26:
22 Frede V. Nielsen Dimensioner i e
Page 27 and 28:
24 Frede V. Nielsen for analyse af
Page 29 and 30:
26 Frede V. Nielsen - På grundlag
Page 31 and 32:
28 Frede V. Nielsen - Didaktisk per
Page 33 and 34:
30 Frede V. Nielsen dage, især at
Page 35 and 36:
32 Frede V. Nielsen Keywords: compa
Page 37 and 38:
34 Ellen Krogh åbne spørgsmål om
Page 39 and 40:
36 Ellen Krogh mellem fag og didakt
Page 41 and 42:
38 Ellen Krogh fortsat må være me
Page 43 and 44:
40 Ellen Krogh ressourcer end verba
Page 45 and 46:
42 Ellen Krogh et integreret aspekt
Page 47 and 48:
44 Ellen Krogh sproglige billede at
Page 49 and 50:
46 Ellen Krogh lough, 1992). I denn
Page 51 and 52:
48 Ellen Krogh Nielsen, Frede V. (2
Page 54 and 55:
Sammenlignende fagdidaktik på syst
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Dog kan man om forholdet mellem fag
Page 66 and 67:
grad af refl eksion end man kendte
Page 68 and 69:
hvis litt eraturdel netop hovedsage
Page 70 and 71:
Elevernes reaktion på denne indsat
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Konklusion Udviklingen i gymnasiet
Page 76 and 77:
Luhmann, Niklas. (2000). Sociale sy
Page 78 and 79:
Kommunikationsformer som didaktisk
Page 80 and 81:
L: Det gør hun da faktisk. Hvad er
Page 82 and 83:
Ved hjælp af begreberne specialise
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
ning der fokuserer på fagspecifi k
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 94 and 95:
situation som denne elev fra 8. kla
Page 96 and 97:
Didaktiske modeller som grundlag fo
Page 98 and 99:
Lykknes, Annett e & Smidt, Jon (200
Page 100 and 101:
Billeder og visualiseringer i et fa
Page 102 and 103:
Det fagdidaktiske felt, der gennem
Page 104 and 105:
Skolebilleder Billeder og visualise
Page 106 and 107:
den for fagets fagreference - nemli
Page 108 and 109:
I forhold til billedkunstfaget bliv
Page 110 and 111:
aktualiserer fordringen om en brede
Page 112 and 113: Tre perspektiver på visuelle afk o
Page 114 and 115: Visuel kultur som praksis Når hver
Page 116 and 117: her fi nder sted. Afk odning af for
Page 118 and 119: Referencer Billeder og visualiserin
Page 120 and 121: Staff ord, Barbara (2008). The rema
Page 122 and 123: Færdighedsdimensionen Færdighed o
Page 124 and 125: at tage dem op og videreføre dem i
Page 126 and 127: Færdighedsdimensionen i musisk-æs
Page 128 and 129: Når man taler om ”æstetiske fag
Page 130 and 131: Mange musikere - og måske særligt
Page 132 and 133: Færdighedsdimensionen i musisk-æs
Page 134 and 135: mål, planer og perspektiver. Af sa
Page 136 and 137: Referencer Bowman, W. (2004). Cogni
Page 138 and 139: Noter 1 Richard Wagner tilstræbte
Page 140 and 141: Sprogfærdigheder Færdigheder i l
Page 142 and 143: og medialiseret samfund hvor de mø
Page 144 and 145: Sprogfærdigheder i læreplaner for
Page 146 and 147: Også denne tankegang er i overenss
Page 160 and 161: Krumm, Hans-Jürgen (2001). Kinder
Page 164 and 165: Disse overvejelser kan samlet set p
Page 166 and 167: Naturfagsdidaktiske problemstilling
Page 168 and 169: Naturfagsdidaktiske problemstilling
Page 170 and 171: Bruner, Jerome (1960). The Process
Page 172 and 173: Kommentarartikel Formål og ambitio
Page 174 and 175: Skolefaget musik begrunder sig ud f
Page 176 and 177: Ambitionsniveau Sammenholdningsfakt
Page 178 and 179: Kommentarartikel Sammenlignende fag
Page 180 and 181: Kommentarartikel - Sammenlignende f
Page 186 and 187: Kommentarartikel Fagdidaktiske rele
Page 188 and 189: Kommentarartikel - Fagdidaktiske re
Page 190 and 191: Kommentarartikel Lyst og ulyst i en
Page 192 and 193: Den uddannelsespolitiske udfordring
Page 194 and 195: Referencer Fink-Jensen, K., Nielsen
Page 196 and 197: Kommentarartikel Sammenlignende fag
Page 200 and 201: De enkelte elementer, der indgår i
Page 202 and 203: Kommentarartikel Tværfaglig fagdid
Page 204 and 205: esultater og konsekvenser. Der er h
Page 206 and 207: når de har elever, der skal skrive
Page 208 and 209: Kommentarartikel Færdigheder og pr
Page 210 and 211: • Sven-Erik Holgersen: Færdighed
Page 212:
Som tema for sammenlignende fagdida
Page 215 and 216:
212 Karen Sonne Jakobsen Lektor, ca
Page 217 and 218:
214 Mads Th. Haugsted Lektor, ph.d.
show all

Cursiv 7.indd - DPU

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?