Cursiv 7.indd - DPU

More documents

Recommendations

Info

Kommunikationsformer som didaktisk kategori tyder imidlertid på at dett e ændres nu hvor der både uddannelsespolitisk og i uddannelsesforskningen er sat fokus på faglig læsning og skrivning. For eksempel er der i forbindelse med en norsk indsats omkring faglig læsning og skrivning sat fokus på lab-rapporter i grundskole og i videregående skole. Om denne rapporttype skriver den norske naturfagsdidaktiker Erik Knain: Laboratorierapporten er en utbredt sjanger i naturfag, og med god grunn. Den er knytt et til praktiske og utforskende arbeidsmåter i naturfag, og den oppøver fagskriving. Samtidig kan utbytt et fra rapportskrivningen bli større hvis elevene utvikler et språk om ikke bare dens indhold, men også om dens form og hensikt. Det kan oppnås hvis rapportskrivingen blir del av en lengre arbeidsprosess hvor elevene arbeider med tekster i kunnskapsutviklingen. (Knain 2008: 215) Lab-rapporterne peger ifølge Knain mod et helt afgørende element i naturvidenskaben, for hvad havde den været uden observationer og forsøg? Og hvad havde den været uden tekster? For den udvikling som formede naturvidenskaben, betød ikke alene en ændring i synet på hvad den fysiske verden består af, ”det var også en tekstlig reform” (Knain 2008: 216). Også i Knains verdensbillede er naturfagsfaglig viden og skriftlig kommunikation to sider af samme sag. Jeg har som vejleder for en norsk ph.d.-studerende, Anne Håland, haft mulighed for på afstand at følge anvendelsen af lab-rapporter i en 5. klasse. Som udgangspunkt for sit (skrivepædagogiske) projekt stillede hun spørgsmålet: Hvordan sætt er modeltekster sig spor i elevernes tekster og skriveprocesser? En modeltekst er i denne sammenhæng et eksempel på en tekstt ype som eleverne senere selv skal anvende. Pointen bag brugen af modeltekster er at eleverne gennem omgangen med dem får en viden om hvordan en sådan tekst er skruet sammen, samt en mulighed for at fornemme samspillet mellem knowing that og knowing how inden for et relevant domæne uden for skolen. Modeltekster skal samtidig ses som led i bestræbelser på at iscenesætt e kommunikationssituationer der har reference til det domæne som tekstt ypen og (fagligt) emne er indfældet i uden for skolen. Brugen af modeltekster i denne sammenhæng har til formål at demonstrere et lille hjørne af det Gee i citatet ovenfor omtaler som ”a practice other people have already mastered.” De lab-rapport-modeltekster som indgik i Hålands projekt, var konstrueret af hende i samarbejde med en naturfagsdidaktiker. De blev udleveret og gennemgået i forbindelse med de første eksperimenter og fungerede som baggrundsstof da eleverne parvis skrev lab-rapporter i forbindelse med nye eksperimenter. I Figur 1 er en gengivelse af en sådan rapport – to 5. klassepigers debut som rapportskrivere. 1 87
88 Vibeke Hetmar Figur 1: Lab-rapport skrevet af to drenge i 5. klasse Jeg bringer pigernes tekst som afsæt for en pointe der samler op på de ovenstående refl eksioner over rekontekstualisering og domænereferencer. Teksten har en høj grad af overensstemmelse med modelteksterne, bortset fra teksten under Diskussion som i modelteksten direkte forholder sig til det spørgsmål der var stillet under Introduktion (som altså i pigernes udgave er ændret til Instruksjon), men pointen her er ikke sammenligning mellem modeltekst og elevtekst. Det er derimod den form for lab-rapport som Håland efter lidt research og en række overvejelser valgte at lægge sig fast på. Det er en form der adskiller sig fra de
Page 1 and 2:
CURSIV NR. 7 2011 Sammenlignende
Page 3 and 4:
Følgende titler er tidligere udkom
Page 6 and 7:
Indhold Forord ....................
Page 8 and 9:
Forord Teksterne i dett e emnenumme
Page 10 and 11:
Forord I sin kommentarartikel beton
Page 12:
problemer, og det sker udtrykkeligt
Page 15 and 16:
12 Frede V. Nielsen gensidighedsfor
Page 17 and 18:
14 Frede V. Nielsen I dimensionen s
Page 19 and 20:
16 Frede V. Nielsen vans for forst
Page 21 and 22:
18 Frede V. Nielsen med det modsvar
Page 23 and 24:
20 Frede V. Nielsen af fag inden fo
Page 25 and 26:
22 Frede V. Nielsen Dimensioner i e
Page 27 and 28:
24 Frede V. Nielsen for analyse af
Page 29 and 30:
26 Frede V. Nielsen - På grundlag
Page 31 and 32:
28 Frede V. Nielsen - Didaktisk per
Page 33 and 34:
30 Frede V. Nielsen dage, især at
Page 35 and 36:
32 Frede V. Nielsen Keywords: compa
Page 37 and 38:
34 Ellen Krogh åbne spørgsmål om
Page 39 and 40: 36 Ellen Krogh mellem fag og didakt
Page 41 and 42: 38 Ellen Krogh fortsat må være me
Page 43 and 44: 40 Ellen Krogh ressourcer end verba
Page 45 and 46: 42 Ellen Krogh et integreret aspekt
Page 47 and 48: 44 Ellen Krogh sproglige billede at
Page 49 and 50: 46 Ellen Krogh lough, 1992). I denn
Page 51 and 52: 48 Ellen Krogh Nielsen, Frede V. (2
Page 54 and 55: Sammenlignende fagdidaktik på syst
Page 64 and 65: Dog kan man om forholdet mellem fag
Page 66 and 67: grad af refl eksion end man kendte
Page 68 and 69: hvis litt eraturdel netop hovedsage
Page 70 and 71: Elevernes reaktion på denne indsat
Page 74 and 75: Konklusion Udviklingen i gymnasiet
Page 76 and 77: Luhmann, Niklas. (2000). Sociale sy
Page 78 and 79: Kommunikationsformer som didaktisk
Page 80 and 81: L: Det gør hun da faktisk. Hvad er
Page 82 and 83: Ved hjælp af begreberne specialise
Page 86 and 87: ning der fokuserer på fagspecifi k
Page 94 and 95: situation som denne elev fra 8. kla
Page 96 and 97: Didaktiske modeller som grundlag fo
Page 98 and 99: Lykknes, Annett e & Smidt, Jon (200
Page 100 and 101: Billeder og visualiseringer i et fa
Page 102 and 103: Det fagdidaktiske felt, der gennem
Page 104 and 105: Skolebilleder Billeder og visualise
Page 106 and 107: den for fagets fagreference - nemli
Page 108 and 109: I forhold til billedkunstfaget bliv
Page 110 and 111: aktualiserer fordringen om en brede
Page 112 and 113: Tre perspektiver på visuelle afk o
Page 114 and 115: Visuel kultur som praksis Når hver
Page 116 and 117: her fi nder sted. Afk odning af for
Page 118 and 119: Referencer Billeder og visualiserin
Page 120 and 121: Staff ord, Barbara (2008). The rema
Page 122 and 123: Færdighedsdimensionen Færdighed o
Page 124 and 125: at tage dem op og videreføre dem i
Page 126 and 127: Færdighedsdimensionen i musisk-æs
Page 128 and 129: Når man taler om ”æstetiske fag
Page 130 and 131: Mange musikere - og måske særligt
Page 132 and 133: Færdighedsdimensionen i musisk-æs
Page 134 and 135: mål, planer og perspektiver. Af sa
Page 136 and 137: Referencer Bowman, W. (2004). Cogni
Page 138 and 139: Noter 1 Richard Wagner tilstræbte
Page 140 and 141:
Sprogfærdigheder Færdigheder i l
Page 142 and 143:
og medialiseret samfund hvor de mø
Page 144 and 145:
Sprogfærdigheder i læreplaner for
Page 146 and 147:
Også denne tankegang er i overenss
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Krumm, Hans-Jürgen (2001). Kinder
Page 162 and 163:
Naturfagsdidaktiske problemstilling
Page 164 and 165:
Disse overvejelser kan samlet set p
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Bruner, Jerome (1960). The Process
Page 172 and 173:
Kommentarartikel Formål og ambitio
Page 174 and 175:
Skolefaget musik begrunder sig ud f
Page 176 and 177:
Ambitionsniveau Sammenholdningsfakt
Page 178 and 179:
Kommentarartikel Sammenlignende fag
Page 180 and 181:
Kommentarartikel - Sammenlignende f
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
Kommentarartikel Fagdidaktiske rele
Page 188 and 189:
Kommentarartikel - Fagdidaktiske re
Page 190 and 191:
Kommentarartikel Lyst og ulyst i en
Page 192 and 193:
Den uddannelsespolitiske udfordring
Page 194 and 195:
Referencer Fink-Jensen, K., Nielsen
Page 196 and 197:
Kommentarartikel Sammenlignende fag
Page 198 and 199:
Page 200 and 201:
De enkelte elementer, der indgår i
Page 202 and 203:
Kommentarartikel Tværfaglig fagdid
Page 204 and 205:
esultater og konsekvenser. Der er h
Page 206 and 207:
når de har elever, der skal skrive
Page 208 and 209:
Kommentarartikel Færdigheder og pr
Page 210 and 211:
• Sven-Erik Holgersen: Færdighed
Page 212:
Som tema for sammenlignende fagdida
Page 215 and 216:
212 Karen Sonne Jakobsen Lektor, ca
Page 217 and 218:
214 Mads Th. Haugsted Lektor, ph.d.
show all

Cursiv 7.indd - DPU

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?