Cursiv 7.indd - DPU

Kommentarartikel - Fagdidaktiske relevanskriterier
pet alle fag. Når Kappels udsagn alligevel bringes på banen her, er det, fordi vi
inden for fagdidaktikken for en stor dels vedkommende hovedsageligt arbejder
med individuelle forskningsprojekter, selvom der naturligvis også er spændende
eksempler på det modsatt e. Overfører man nu Kappels tankegang til det fagdidaktiske
felt, bliver spørgsmålet om forskningens relevans og hermed forbundet
Kroghs videretænkning af Sigmund Ongstads analyse af sammenhængen mellem
fagdidaktikkens udvikling og den vidensøkonomiske uddannelsesdiskurs af
afgørende betydning. Krogh skriver:
”En hyperdynamiseret, globaliseret vidensøkonomi sætt er ifølge Ongstad i disse
år økonomisk konkurrenceevne på dagsordenen på en måde vi ikke har set før.
Formel og etableret faglighed er under pres for at give afk ast i vidensøkonomierne.
(...) Ongstads ærinde er at åbne vores øjne for hvad der kan være baggrunden for
at fagdidaktik er et voksende kundskabsfelt. Herigennem giver han en radikal analyse
af fagdidaktikkens aktuelle styrke, men viser også dens tætt e forbindelse med
udviklingen af fag og faglighed i vidensøkonomierne.”
For at kunne skabe et konsortium med fokus på sammenlignende fagdidaktik må
man nødvendigvis nøje overveje, hvilke presserende problemer man vil kunne
levere slagkraftige løsninger på.
De valgte forskningsspørgsmål vil selvsagt afh ænge af de enkelte projekters
særlige karakter og er derfor svære at beskrive i generelle termer. Et oplagt
udgangspunkt kunne dog være den udbredte erfaring blandt fagdidaktikere,
at man helt elementært kan lære meget om sit eget fag og dets fagdidaktik ved
at forstå forskelle og ligheder med andre fagdidaktikker. Som danskdidaktiker
har jeg fx haft stor gavn af at blive bare lidt klogere på matematikdidaktik. I et
lidt større perspektiv kunne man også spørge, hvilken betydning det vil have
for udforskningen af et givet fags didaktik, hvis det foregår inden for rammerne
af et SFD-projekt og dermed i tæt samspil med kortlægninger af andre fag. Det
er næppe muligt at give et entydigt svar på spørgsmålet, men personligt er jeg
ikke i tvivl om, at man i en systematisk koordineret forskningsproces vil kunne
afdække en række nye dimensioner af de enkelte fag, som ellers ville have været
vanskelige at få øje på. Det kunne så bidrage til konstruktive input og løsninger i
forbindelse med den nytænkning af fagene, som den vidensøkonomiske diskurs
vedvarende skubber fremad.
I forhold til den gymnasiale sektor kunne det fx være rigtig interessant at
sætt e ind med et projekt, som leverede solide og brugbare didaktiske løsningsmodeller
til undervisningen og eksaminationen i AT (Almen studieforberedelse),
der af mange undervisere opleves som en betydelig udfordring og af et mindretal
betragtes som et curriculært problembarn. Her ville et stærkt komparativt fagdi-
185