Cursiv 7.indd - DPU

202
Bettina Dahl
Til udvikling af en tværfaglig fagdidaktik?
SFD kunne også udvikle en eller fl ere fagdidakker beregnet på forskellige typer
af tværfagligt arbejde, eksempelvis studieretningsprojekterne (SRP) i det almene
gymnasium. En elektronisk søgning på google og Statsbiblioteket på ”tværfaglig
fagdidaktik” giver dog 0 hits. Det vil indebære, at en tværfaglig fagdidaktik i
modus 2 omhandler, hvad læreren skal vide og kunne gøre i undervisningen, så
eleverne lærer den tilsigtede tværfaglige viden og opnår tilsigtede færdigheder
og kompetencer. Jævnfør Niss' fi gur og beskrivelse af matematikdidaktikken.
Denne fagdidaktik vil selvsagt være forskellig, afh ængigt af hvilke fag der er i
spil. Det betyder imidlertid ikke, at der er tale om en almen didaktik, da problemet
er bestemt af og rett et mod det tværfaglige område, som den konkrete opgave
omhandler.
Kaspersen skriver, at SFDs empiriske objektfelt først og fremmest må være
fagdidaktikkerne. Jeg mener dog, at dett e ikke er nok, hvis SFD skal være modus
2 og bl.a. være en tværfaglig fagdidaktik. Her må det empiriske objektfelt primært
være undervisning og læring i de pågældende tværfaglige projekter. Som
eksempel vil jeg nævne et speciale, jeg var vejleder på (Antonsen, 2009), som
omhandlede studieretningsprojekter i matematik og samfundsfag ift. forskellige
typer af tværfaglighed. Antonsen konkluderer, at matematiks tværfaglige rolle i
SRP med samfundsfag ofte er som støtt e- eller redskabsfag, hvor der kun bliver
aktiveret en lille og instrumentel del af matematikken og ikke alle de ott e1 matematiske
kompetencer (Niss et al., 2002).
Antonsens undersøgelse viste dog, at enkelte SRP gav eleverne mulighed for
at bruge alle kompetencerne. Et eksempel var et mellemfagligt projekt om økonomi
og priselasticitet. Kompetencerne blev bl.a. aktiveret vha. symbolsk udregning
af diff erentialkvotienter. En tværfaglig fagdidaktik kunne i den forbindelse
bidrage til at hjælpe læreren med at udforme SRP i emner inden for samfundsfags
pensum, som giver eleverne mulighed for at arbejde med alle matematikkens
kompetencer. Herunder må det også afk lares, hvilken type tværfaglighed, der
sigtes mod. Antonsen opstillede tre typer: Parallelfaglighed, støtt efaglighed og
mellemfaglighed. Det empiriske objektfelt er her således ikke alene, hvad henholdsvis
matematik- og samfundsfagsdidakken hver især siger om læring, men en
viden om, hvordan der undervises og læres inden for sådanne projekter, herunder
deres resultater og konsekvenser. Der er både deskriptive og normative elementer.
Konklusion
SFD kan have fl ere formål, hvoraf jeg vil anbefale, at man ser på, om der kunne
udvikles en række tværfaglige fagdidaktikker, der kunne være til hjælp for lærere,