Sammenlignende fagdidaktik 2 - Institut for Uddannelse og ...

” … die Kunst eine Weihe und ein Hort, worin das Wirkliche seinen bislang
verborgenen Glanz jedesmal neu dem Menschen verschenkt, damit er in
solcher Helle reiner schaue und klarer höre, was sich seinem Wesen zus-
pricht” (Heidegger, 1954: 41).
Dette er smukke, poetiske ord, og dermed kan de synes at leve deres eget liv i en
håbløs distance fra virkelighedens verden. Men er dette hele sandheden? Måske er
man tværtimod med dette citat inde og røre ved kernen i spørgsmålet om, hvorfor
det netop er de sanselig-æstetiske fag, der i helt særlig grad er blevet ramt i forbin-
delse med de mange transnationalt orkestrerede, tekniske accountability-reformer.
Reformer af hele uddannelsesfeltet, der særlig har taget til i styrke de sidste 10-15
år (Se hertil Rosendal, 2007: 77-87). Dette leder til den erfaring, at kunstarterne i
deres frembringende, poietiske afdækning i højeste grad er truet af den moderne
tekniks væsen (Wrathall & Dreyfus, 2002: 10-11).
Springer man fra dette filosofiske niveau ned til det fagdidaktiske niveau, så
reproducerer problematikken sig. Man står i dag i en principiel situation, der iflg.
Ehrenforth medfører en
” … Dominanz des Zweckdenkens auch im Bildungsbereich []. Dies hat
unmittelbare Auswirkungen auf die argumentative Durchsetungsfähigkeit
musikpädagogischer Bildungsansprüche” (Ehrenforth, 1986: 269).
En skole med musik som et nedtonet, rekreativt fag kan måske på kort sigt åbne
for en besparelse. På lang sigt vil dette imidlertid frembringe en kommende
menneske-generation, hvor langt størstedelen (allerede fra deres opvækstmæs-
sige udgangspunkt) vil stå fremmedgjorte over for en essentiel værdi-dimension
i livet (her tænker jeg på det digteriske, det skabende, det kreative, det sanselige,
det imaginative). 14 En sådan slægt af mennesker, der mere eller mindre unddrages
denne imaginative dimension i deres skolegang, vil med andre ord blive blændet
af overfor den livsfylde, der er båret af en sanseligt-æstetisk erfaring af verden.
Hvis elevens møde med sange og musikværker i deres spejling af verden fortsat
bliver sparet ud på sidelinien af skolen - med et blivende statustab til følge, - da
risikerer en sådan skoleudvikling at bringe sig ind i en nærhed af det 20. århund-
redes kybernetiske tænkning (jf. Cederstrøm, Qvortrup, Rasmussen, 1997: 155). I en
antologi Luhmann og skolen (1997) ser man denne kybernetiske vending udmøntet
i et systemisk dannelsesideal:
Musikfaget mellem læring og forældelsespres
” … ikke blot som vidensbaserede systemer skal børn ’lukkes’. Det skal de
også som socialt interagerende væsener. Et menneske kan først fungere
125