Sammenlignende fagdidaktik 2 - Institut for Uddannelse og ...

undervisningsbrug i litterære metoder både til læreruddannelsen og til gymnasiet
er derfor stort set identiske med undervisningsbøger til universitetet, hvad angår
emner og opbygning (Jørgensen, 2012 3 , Jørgensen, 2010, Thurah, 2010). I forhold
til den faglige fremstilling er konsekvensen, at det didaktiske indhold i metoderne
kun fremdrages sporadisk.
Litteraturdidaktik er imidlertid mere end en didaktisk begrundelse af etab-
lerede metoder. Den kan overordnet bestemmes som det kategoriale læringspo-
tentiale, litteraturen besidder i sin helhed. Pointen er altså, at dette kategoriale
potentiale, såvel i forhold til litteraturen som i forhold til alle andre fag og faglige
elementer, er autonomt og skal afdækkes forud for den pædagogiske tilrettelæg-
gelse og begrundelse af undervisningen. Der er med andre ord et inkonditionelt
fagdidaktisk indhold, som begrunder de konkrete læringsmål og valg af stof og
metode.
Segmentering af indhold som semiotiske indsnit
I det foregående har der været fokus på fagdidaktikken som et selvstændigt fag-
ligt fænomen. Den fagdidaktiske autonomi betyder dog ikke, som berørt tidligere,
at det fagdidaktiske indhold er entydigt, hvilket Nielsens fagdidaktiske model
bevidner. Nielsen sondrer i sin model mellem Natura, Ars, Scientia, Didactica og
Practica som kilder til det fagdidaktiske indhold (Nielsen i denne publikation 4 ) og
peger hermed blandt andet på, at fagdidaktikken påvirkes fra mange kilder. Som
i modellens skolastiske forbillede lægger Nielsens model således op til en omhyg-
gelig og nuanceret begrebsdifferentiering, der netop fastholder, at fagdidaktikken
udgør en differentieret og mangfoldig faglighed.
Modellen viser på den ene side overordnet, at didaktikken bevæger sig fra
virkeligheden til videnskabsfaget til undervisningsfaget og til praksis. Modellen
angiver hermed, at det er faget (og fagets relation til virkeligheden), der skaber
didaktikken. På den anden side understreger modellen en kompleks gensidig
påvirkning mellem niveauerne (manifesteret i de forskellige fagsyn, jf. Nielsens
model i denne publikation).
Fagdidaktikkens autonomi
Sammenfattet fortolker jeg modellen således 5 , at den fremstiller fagdidaktik-
ken som en række valg, der skaber indsnit i den faglige grund. Disse forskellige
valg er blandt andet både en effekt af filosofiske forståelser af virkeligheden, vi-
denskabsteoretiske positioner, videnskabsfagenes segmentering af viden, almene
didaktiske forestillinger (med Nielsen didaktologiske grundforestillinger) og
forskellige bredere didaktiske og pædagogiske begrundelser for indsnit.
Modellen fastholder desuden fagdidaktik som en faglig segmentering, der
refererer til en virkelighed. Fagdidaktikkens fundering i virkeligheden er be-
239