Sammenlignende fagdidaktik 2 - Institut for Uddannelse og ...
Sammenlignende fagdidaktik 2 - Institut for Uddannelse og ...
Sammenlignende fagdidaktik 2 - Institut for Uddannelse og ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
64<br />
Ellen Kr<strong>og</strong>h<br />
riety or action taken in connection with a disciplined inquiry”. De henviser særligt<br />
til Kuhn (1962) hvis paradigmebegreb på den ene side refererer til de kommuni-<br />
kationsstrukturer som producerer et fagfællesskab af <strong>for</strong>skere med fælles mål, <strong>og</strong><br />
på den anden side til disse måls indhold, de faglige matricer <strong>og</strong> symbolske gene-<br />
raliseringer som konstituerer <strong>for</strong>skerfællesskabets faglige engagement (Sawyer &<br />
Van de Ven, 2006: 8). Med det Kuhnske paradigmebegreb sættes således fokus på<br />
de skift i ’ejerskaber’ eller interesser der udmønter sig i paradigmatisk dominans<br />
af bestemte fagsyn. Sawyers & Van de Vens grundspørgsmål er således ”Hvem<br />
ejer egentlig modersmålsfaget?”. De lokaliserer fire paradigmer:<br />
• 1800-tallets akademiske paradigme blev understøttet af lærere der havde<br />
fået deres akademiske uddannelse i en filol<strong>og</strong>isk tilgang til spr<strong>og</strong> <strong>og</strong> lit-<br />
teratur. Paradigmet konstitueres af kombinationen af nationallitteratur<br />
<strong>og</strong> grammatik. Læreren er fagekspert.<br />
• Det tidlige 1900-tals barnecentrerede udviklingsparadigme blev under-<br />
støttet af tilhængere af re<strong>for</strong>mpædag<strong>og</strong>ik der med basis i empirisk<br />
spr<strong>og</strong><strong>for</strong>skning satte fokus på udviklingen af det enkelte barns spr<strong>og</strong>.<br />
Læreren er i dette paradigme ekspert i pædag<strong>og</strong>ik.<br />
• Det kommunikative paradigme som sl<strong>og</strong> igennem i 1960’erne <strong>og</strong> 70’erne,<br />
repræsenterer en social vending i modersmålsfagene <strong>og</strong> blev støttet af<br />
den samfundskritiske <strong>og</strong> emancipatoriske bevægelse i læreruddan-<br />
nelser <strong>og</strong> i skolen. Der er <strong>og</strong>så et meritokratisk aspekt i dette para-<br />
digme. Det faglige fokus er på funktionel kommunikation i autentiske<br />
situationer <strong>og</strong> kritisk refleksion over tekster <strong>og</strong> spr<strong>og</strong>brug. Læreren<br />
tilrettelægger dial<strong>og</strong>isk undervisning <strong>og</strong> stimulerer elevers spr<strong>og</strong>brug<br />
<strong>og</strong> erfaringsdannelse.<br />
• Det utilitaristiske paradigme vandt dominans i 1980’erne med vægt på<br />
det meritokratiske aspekt i det kommunikative paradigme. Det utilita-<br />
ristiske paradigme har base i institutioner som udvikler psykometriske<br />
studier af spr<strong>og</strong>lig læring <strong>og</strong> tests, <strong>og</strong> som er indfældet i et teknisk-<br />
rationelt vidensregime. Læreren er <strong>for</strong>valter af samfundsøkonomisk<br />
rationalitet.<br />
Ligesom Nielsen understreger <strong>og</strong>så Sawyer & Van de Ven at de fire paradigmer<br />
ikke bare er historiske fænomener, men kan findes i varierende bland<strong>for</strong>mer <strong>og</strong>så<br />
i samtidens læreplaner <strong>og</strong> i læreres undervisning. De karakteriserer således mo-<br />
dersmålsfaget som polyparadigmatisk.<br />
Selv om Sawyer & Van de Vens studie spænder over et videre historisk tids-<br />
rum end Nielsens, er der bemærkelsesværdige overensstemmelser mellem de tre
Change language