Sammenlignende fagdidaktik 2 - Institut for Uddannelse og ...

168
Peter Hobel
trollen med om det sker, skal virksomheden iværksætte et program, hvor unge
studerende fra forskellige fag besøger leverandører, virksomheden og aftagerne
og undersøger, om CSR-strategien overholdes. De påpeger, at virksomheden vil
styrke sit renommé, hvis de gennemfører forslaget.
En sidste gruppe mener, at det er vigtigt, at virksomheden respekterer og
anerkender lokalsamfundet. De foreslår derfor, at den lokale virksomhed etable-
rer et uddannelsesprogram for unge i lokalområde, hvor de bl.a. kan uddannes i
entreprenørskab. Videre foreslår gruppen, at virksomheden skal etablere en na-
turpark som en del af et naturgenopretningsprojekt i lokalområdet, og etablere et
bederum på virksomheden, hvor troende af alle trosretninger kan bede. Gruppen
peger på, at hvis disse forslag gennemføres, vil virksomheden styrke sit renommé
i området, og de vil derfor kunne rekruttere de unge nyuddannede.
Bemærk, at eleverne – specielt i de to første grupper – ikke blot foreslår for-
bedringer i forbindelse med arbejdsmiljø, miljø og uddannelse for deres indiske
kammerater, men også eksplicit påpeger, at det skal indgå i programmet, at de
skal være aktive i denne proces.
Kommunikation om fag
På et metaniveau ser jeg lærernes planlægning, gennemførelse og evaluering af
dette komplekse forløb – og for så vidt også elevernes forslag – som kommunika-
tion om fag. Hvorfor skal der undervises i fagene, hvad skal undervises i, hvordan
skal der undervises, og hvem skal inddrages i undervisningen? I næste afsnit vil
jeg analysere kommunikationen nærmere.
Fag og handlekompetence
Det reformpres, der er på skolen, konsumeres på flere niveauer. Det konsumeres
på skoleniveau, og det konsumeres på team- og lærerniveau. Det, der interesserer
mig her, er, hvordan innovations- og samspilsdiskursen er konsumeret på skolen.
Det undersøger jeg gennem en analyse af, hvordan skolen diskursivt profilerer sig
på dette spørgsmål på sin hjemmeside. Videre interesserer det mig, hvordan dis-
kursen konsumeres i CSR-forløbet. Det undersøger jeg ved at analysere de tekster
og interviews, der er baggrunden for forløbsbeskrivelsen i forrige afsnit. Derved
får jeg undersøgt den kontext, som kommunikationen om fag på XG foregår i,
og specielt den kontext kommunikationen om fag i CSR-projektet foregår på. Ad
den vej kommer jeg frem til at kunne sige noget om, hvordan fagene reagerer på
presset fra kravet om innovation og fagligt samspil, eller hvilke måder at tale om
innovation og fagligt samspil, der er privilegerede.