Sammenlignende fagdidaktik 2 - Institut for Uddannelse og ...

236
Helle Munkholm Davidsen
indhold og reduceres til pædagogik. ”Uden et fast greb om den faglige indholds-
dimension” bliver fagdidaktikken, som Nielsen bemærker, til et luftigt begreb og
svækker fagligheden (Nielsen i denne publikation).
En styrkelse af den faglige indholdsdimension er altså afgørende, men for at
fagdidaktikken hermed ikke blot bliver en ’dimension’ i det pædagogiske, synes
det nødvendigt, at den begribes som et selvstændigt fænomen, der er givet uaf-
hængig af pædagogikken. I modsætning til Nielsen mener jeg derfor, at det er
hensigtsmæssigt at løsrive fagdidaktikken fra pædagogikken og i stedet anskue
den i forhold til faget selv. Når den faglige indholdsdimension anskues som en re-
lation mellem faget og fagdidaktikken, træder faget frem som en realistisk grund
i Perices forstand. Det vil sige, at faget udgør en realistisk grund, der både er en
virtuel potentialitet for og en realistisk binding af fagdidaktikken. Fagdidaktik-
ken udgør på sin side en række valg eller mulige repræsentationer, der hver især
realiserer det faglige læringspotentiale, som faget som grund muliggør. Fagdi-
daktikken drejer sig i denne forståelse primært om udvælgelse af indhold. Hvad
man mener, elever skal lære af fx. historie, matematik eller af dansk angår således
fagenes læringspotentiale og realiserer uanset begrundelse fagets faglige grund.
Fagdidaktikkens autonomi
Fagdidaktikkens faglige grund dannes ikke blot af forskningsfagene, men refere-
rer også til en håndværkmæssig, teknisk og kunstnerisk realitet, hvilket Nielsens
tredimensionelle basisbegreb i øvrigt indfanger. Fagdidaktikken fremtræder
derfor i min optik af to grunde som en autonom faglighed, som hverken udtøm-
mende lader sig bestemme i relation til pædagogikken eller forskningsfaget. Den
har for det første en relation til sin faglige grund, som eksisterer uafhængig af
pædagogikken, og dens faglige grund er for det andet skabt af en kompleks fag-
lighed, der overskrider forskningsfagenes grænsedragninger.
Når fagdidaktikken anskues som en selvstændig faglighed, bliver det desuden
tydeligere, at der er givet en mangfoldig faglig grund, som påvirker fagdidaktik-
ken, og implicerer en række fagdidaktiske valg forud for den pædagogiske tilret-
telæggelse af undervisningen. Disse fagligt begrundede valg kan man komme til
at overse, hvis man opfatter dem alene som begrundet i den pædagogiske tilret-
telæggelse af undervisningen. Den faglige grunds mangesidige læringspotentiale
underbetones hermed, og følgelig udviskes den fagdidaktiske mangfoldighed og
differentialitet. En effekt af dette er, at det fagdidaktiske indhold fejlagtigt frem-
står som entydigt og homogent. Det er det ikke, fordi fagdidaktikkens faglige
grund grundlæggende udgør et heterogent vidensfelt, men derudover kan det
yderligere differentieres i forhold til læringsindholdet, således som Wolfgang