Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet
Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet
Dansk tidsskrift for teologi og kirke - Menighedsfakultetet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
26<br />
Biskop N.T. Wright<br />
17 Wright bruger her udtrykket “the saying material”.<br />
18 Det er ud fra den originale tekst svært at afgøre<br />
hvem “de” er.<br />
19 Ud fra dette punkt ville det være muligt at<br />
komme med en ny løsning på det problem,<br />
Sanders på side 222ff, behandler så tankevækkende.<br />
Jesus-ord-materialet synes ikke<br />
at passe ind i den overordnende “jødiske genoprettelseseskatol<strong>og</strong>i”,<br />
som Sanders mener er<br />
den korrekte matrix <strong>for</strong> at <strong>for</strong>stå Jesus. Det<br />
er der<strong>for</strong>, han argumenterer så længe <strong>for</strong>, at<br />
Jesus-ordene er det <strong>for</strong>kerte sted at begynde<br />
– en pointe jeg i øvrigt, af andre grunde, er<br />
enig i. Hvis vi <strong>for</strong>står Jesus-ordene, som jeg<br />
har <strong>for</strong>eslået, passer de til gengæld fint med<br />
temaet om Israels rekonstituering. Det videre<br />
spørgsmål, om hvorvidt Jesus mente, dommen<br />
var uundgåelig (Schweitzer) eller blot mulig<br />
(Borg, Caird and de fleste andre) er sværere<br />
at svare på, <strong>og</strong> må vente til senere.<br />
20 Forskere, som har <strong>for</strong>fulgt dette argument,<br />
tæller blandt andet Caird (<strong>for</strong> eksempel 1982),<br />
Manson <strong>og</strong> Moule.<br />
21 Se de grundige, men i sidste ende konklusionsløse<br />
diskussioner hos Sanders 1985, 321ff,<br />
333 <strong>og</strong> så videre.<br />
22 Se de velargumenterede artikler af George<br />
Caird (1982, 1983), som indarbejder indsigter<br />
fra Moule <strong>og</strong> andre. Afsnittet udelader bevidst<br />
at tage stilling til én bestemt side af spørgsmålet,<br />
som Sanders 1985 kapitel 6, kalder på<br />
at få identificeret, nemlig hvem “de udstødte”<br />
helt præcist var.<br />
23 Se særligt Harvey, hvis argument kan styrkes<br />
<strong>og</strong> klargøres adskillige steder ved at anerkende<br />
Israels betydning i Jesu tjeneste.<br />
24 Jeg anser dette <strong>for</strong> at være den primære betydning<br />
af udtrykket, men den diskussion<br />
har jeg ikke plads til at gå i detaljer med her<br />
(vi nærmer os den første betydning af “Guds<br />
rige” på Sanders’ liste side 141ff, selv om det<br />
ironisk nok ligger tættere på den betydning,<br />
Sanders identificerer som den rabbinske, snarere<br />
end den nytestamentlige.<br />
25 Se Caird 1983, 43-46; Wright 1980, 12f. Se<br />
<strong>og</strong>så Sanders 234ff <strong>for</strong> grunden til, disciplene<br />
troede, at Jesus var Messias.<br />
26 For eksempel Ex 4,22f; Jer 31,9; Vis 9,7;<br />
18,13; Sib. Or. 3,702; 4 Ezra 5,28; Jub. 1,25-<br />
28; 4QDibHam 3,4ff.<br />
<strong>Dansk</strong> Tidsskrift <strong>for</strong> Teol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> Kirke / 04 / 09<br />
27 I det mindste bliver det klart, hvordan Lukas<br />
læser Markus. Luk 21,7 lader spørgsmålet om<br />
disciplene referere utvetydigt til ødelæggelsen<br />
af templet <strong>og</strong> afbryder diskursen (21,33) der<br />
hvor afbrydelsen sker (mellem Mark 13,31<br />
<strong>og</strong> 320 mellem de apokalyptiske udsagn om<br />
templet <strong>og</strong> genoprejsningen af menneskesønnen,<br />
<strong>og</strong> advarslerne til disciplene om at holde<br />
sig rede, <strong>for</strong>di de ikke “kender dagen” (en<br />
ufuldstændig sætning er her undladt oversat).<br />
28 Se Segal 1977; <strong>og</strong> om retssagen generelt Meyer<br />
1979, 179f (Wright præciserer ikke hvad<br />
han mener med ”to magter”).<br />
39 [En ufuldstændig sætning er her undladt<br />
oversat] Jeg anser det <strong>for</strong> sikkert ud fra historiske<br />
argumenter, at de jødiske ledere <strong>for</strong>et<strong>og</strong><br />
<strong>for</strong>hør.<br />
30 Ikke at Kähler selv ville have sagt n<strong>og</strong>et sådant:<br />
Se Meyer 1979, 48f.<br />
31 Selvom Sanders ikke selv stiller spørgsmålet<br />
på denne måde, er mit spørgsmål et vigtigt<br />
sidestykke til de spørgsmål, han ofte stiller,<br />
<strong>for</strong> eksempel spørgsmålet om hvordan Jesu<br />
indstilling til Loven <strong>for</strong>holder sig til den tidlige<br />
<strong>kirke</strong>s. Historisk <strong>for</strong>klaring kræver, at<br />
der gives en redegørelse: Min redegørelse vil<br />
kunne supplere (<strong>for</strong> eksempel) Hengel 1981,<br />
særligt ved at give ekstra signifikans til idéen<br />
om martyriet.<br />
32 Schweitzer siger endda at “one might use it<br />
as a principle of division by which to classify<br />
the lives of Jesus, whether they make Him go<br />
to Jerusalem to work or to die” (Schweitzer<br />
1954, 389).<br />
33 Schweitzer (1925, 250f) kom omkring problemet<br />
ved at gøre Jesu “personlighed” til udgangspunkt<br />
(det var naturligvis dette Bultmann<br />
reagerede polemisk imod. Han stod selv<br />
i det samme problem, men fandt som bekendt<br />
en anden vej: Demytol<strong>og</strong>isering), selvom han<br />
ved b<strong>og</strong>ens tredie udgivelse understregede<br />
“Jesu ånd” som den universaliserbare faktor<br />
(1954, xv).<br />
34 Pointen er ofte blevet overset af dem, der har<br />
diskuteret Cairds udgivelser. Mig bekendt<br />
har Caird ikke selv uddybet denne <strong>for</strong>ståelse<br />
n<strong>og</strong>etsteds, men gennem en kort brevveksling<br />
med ham har han tidligere erklæret sig helt<br />
enig med den måde hvorpå jeg har udviklet<br />
hans idé.