Vindmøller ved Lyngdrup, VVM-redegørelse og miljørapport, August ...

størrelse, er lille, og den giver ikke umiddelbart grundlag
for bekymring om effekter på populationsniveau“.
Kun i ganske få tilfælde er der konstateret væsentlige
problemer, og da har det i al væsentlig omfang drejet
sig om store rovfugle, der uvist af hvilken årsag er kollideret
med vindmøllerne (USA og Tyskland).
Tilbage står forstyrrelseseffekten. Et tysk litteraturstudie,
der omfatter 127 relevante undersøgelser, konkluderer,
at den væsentligste effekt af vindmøller på
fugle er en forstyrrelseseffekt, der er artspecifik. Reference
/5/
Mange fuglearter bekymrer sig tilsyneladende ikke
væsentligt om møllerne, mens andre, f.eks. gæs og
ænder, i hovedsagen blot flyver uden om projektområdet.
Desuden vil en del arter med årene udvise en tilvænning
til møllerne, og enkelte arter, især spurvefugle,
kan sågar profitere af tilstedeværelsen.
Som tidligere nævnt er hele (stor)området et vigtigt
fourageringsområde for pibe- og især sangsvane.
Svanernes forstyrrelsesområde vurderes til ca 300 –
500 m.
Der er af DMU gennemført to store undersøgelser
af effekten af vindmøller på fugle hvor svaner indgår
som væsentlige arter. Reference /6 og 7/
Den første omhandler effekten på specielt sangsvane,
og en af konklusionerne er, at etablering af en vindmøllepark
- ved Overgaard gods - ikke vil få nogen
større negativ effekt på forekomsten af sangsvaner ud
over, at svanernes fourageringsareal vil blive indskrænket
en smule.
Den anden rapport gennemgår forekomsten af de arter,
som indgår i udpegelsesgrundlaget for det EF-fuglebeskyttelsesområde,
der undersøges, dvs skarv, knopsvane,
sangsvane, pibesvane, lysbuget knortegås, gravand,
bjergand, ederfugl, sortand, fløjlsand, stor skallesluger,
hjejle, klyde, havterne, fjordterne og dværgterne.
Rapporten konkluderer, at tre arter, sang- og pibesvane
samt hjejle, potentielt vil kunne blive påvirket
af en udvidelse af en eksisterende vindmøllepark.
For de øvrige 13 arter er vurderingen, at det ikke vil
få nogen negativ betydning for disses fremtidige forekomst
og status i området. En forudsætning for denne
konklusion er, særligt for de planteædende arters vedkommende,
dvs knopsvane og lysbuget knortegås, at
de behandlede arter ikke ændrer udbredelse-, føde- og
habitatvalg i området. For sangsvanens vedkommende
påvises - med baggrund i data fra 10 overvintringssæsoner
- at et mindre areal vil gå tabt som fødesøgningsareal
som følge af en udvidelse af vindmølleparken
ved Overgaard.
På baggrund af disse undersøgelser synes der ikke
at være grund til at frygte for sangsvanerne ved etablering
af en vindmøllepark ved Lyngdrup enge. I det
væsentligste vil svanerne blot miste et mindre fourageringsområde.
Ved at placere vindmøllerne langs en
mindre skov og i et hegn opnås, at dette tab mindskes,
idet svanerne i forvejen ikke er tilbøjelige til at opholde
sig tæt på hegn og skove, men derimod foretrækker
godt udsyn til alle sider.
Placeringen af møllerne i en øst – vestgående række
parallelt med svanernes trækretning ved fourageringstræk
mellem Store Vildmose og Bolle Enge vil i øvrigt
mindske den i forvejen meget lille kollisionsrisiko, der
eksisterer mellem møllerne og svanerne. Der er i øvrigt
ikke kendskab til, at de eksisterende vindmølleparker
ved Store Vildmose har voldt svanerne her problemer.
Andre dyr
Det må formodes, at der i nærområdet vil findes en række
større pattedyr, såsom rådyr, ræv etc, som næppe vil
blive påvirket af møllerne under driften. Det er sandsynligt,
at dyrene hurtigt vænner sig til installationerne
og herefter frit vil færdes i området som hidtil.
Ifølge EU’s Habitatsdirektiv skal det vurderes, hvorvidt
et projekt vil have negativ effekt på en særlig række
af truede dyr og planter - også uden for et udpeget habitatområde.
Listen omfatter en lang række arter, hvoraf
kun nogle få muligvis kan tænkes at findes i nærområdet
til det pågældende område.
Det drejer sig om odder, som er knyttet til vandløbene,
som i øvrigt ofte er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens
§ 3. Odderen påvirkes ikke af mølleprojektet,
hvis småbiotoperne beskyttes under etableringen.
Desuden findes i området muligvis spidssnudet frø
og butsnudet frø også tilknyttet vådområderne. Der
findes dog ingen konkrete oplysninger herom. Opstilling
af møllerne vil næppe være til ugunst for padderne.
Eventuelle ynglebiotoper i nærområdet er beskyttet
efter Naturbeskyttelseslovens §3.
Endelig kan det ikke udelukkes, at forskellige arter
småflagermus, f.eks vandflagermus, og diverse insekter
opført på habitatdirektivets liste vil kunne findes i
nærområdet og da særlig knyttet til beskyttede småbiotoper.
Der findes dog ingen konkrete oplysninger om
forekomst. I givet fald påvirkes dyrene i øvrigt næppe
af møllerne. Reference /8/
Området vides i øvrigt ikke at rumme andre arter
af dyr, som er opført som særligt beskyttelseskrævende,
rød- og gullistearter, og projektområdet indeholder
heller ikke småbiotoper, som kunne antyde en eventuel
tilstedeværelse af sådanne arter.
Flora
Der findes ingen beskyttede småbiotoper i selve projektområdet,
hvor beskyttede eller fredede planter evtentuelt
ville kunne findes, da det jo for en stor del er
intensivt opdyrket agerjord. Møllerne opstilles i skovkanten,
mølle 1 og 2, på opdyrket agerjord, p.t vinter- og
vårbyg, mølle 3 og 4, i et gammelt nåletræshegn (mølle
5 og 6) og på et mindre brakareal, mølle 7. Ingen af
stederne er der ved besigtigelse fundet plantearter med
særlig beskyttelsesstatus. Det er desuden klart, at floraen
på småbiotoperne i nærområdet ikke vil blive påvirket
af møllerne i driftsfasen.
Klimaforandring
Det er givet, at holder forudsigelserne om klimaforandringer
ved et stadigt stigende CO2-indhold i atmosfæren
stik, vil det få særdeles mærkbare konsekvenser for
plante- og dyrelivet generelt. Projektet kan derfor på
grund af sin CO2-fortrængning siges at bidrage til at
holde disse klimaændringer i ave, om end det eksakte
bidrag i den store sammenhæng er beskedent.
Konklusion
Det er samlet vurderet, at vindmølleprojektet ikke vil
få negative konsekvenser for fugle- og dyrelivet i området,
hverken i anlægs- eller driftsfasen. Særlig er fo-
83