Vindmøller ved Lyngdrup, VVM-redegørelse og miljørapport, August ...

84
kuseret på forekomsten af sangsvane om vinteren. Undersøgelser
andre steder i landet på sangsvaner specifikt
samt undersøgelser på fugle generelt antyder, at der
næppe vil opstå problemer mellem møllerne og svanerne.
Allerhøjest vil svanernes fourageringsområde, som
i øvrigt er meget varierende fra år til år afhængigt af
især afgrøder, blive reduceret en smule.
Der er desuden ikke kendskab til forekomst af fredede
eller truede, rød- eller gullistede, plante- og dyrearter,
som ville kunne påvirkes, i området hvor møllerne
præcist placeres.
I nærområdet findes en række beskyttede småbiotoper,
som muligvis indeholder forskellige padder og
krybdyr, samt en række mere eller mindre sjældne plan-
Jerngitter bindes i vindmøllefundament.
ter. Det er væsentligt for beskyttelsen af disse dyr og
planter, at disse biotoper ikke berøres af projektet. Sikres
dette, vurderes projektet ikke at være i konflikt med
naturbeskyttelsesinteresser.
Den største effekt på miljøet, som dog i denne sammenhæng
ikke er lokal, men tværtimod global, vurderes
at være positiv i form af fortrængning af CO 2 fra
konventionelle kraftværker.
6.4 Ressourcer og affald
Energi- og ressourceforbrug
Under normal drift producerer en moderne vindmølle
på 3 – 4 måneder en energimængde, der svarer til, hvad
der er medgået til produktion og opførelse af møllen.
Med en forventet levetid på ca 20 år betyder det, at en
mølle i sin levetid vil producere ca 70 gange mere energi,
end der er brugt til produktion af møllen.
Til produktionen anvendes først og fremmest glasfiber
til vingerne, stål til nav og tårn, og beton, armeringsjern,
sand og grus til fundamentet. Til fundamentet
anvendes godt 500 m 3 armeret beton.
Affald
Efter opstilling og idriftsættelsen af vindmøllerne vil
alt materiel, som ikke er nødvendigt for møllens drift,
blive fjernet fra byggepladsen. Alt affald fra byggeprocessen
vil ligeledes blive fjernet og bortskaffet efter
gældende regler, og området omkring møllerne vil
blive reetableret.
Ved nedtagning af vindmøllerne efter endt drift forventes
det, at størsteparten af de anvendte materialer
kan adskilles og genanvendes. Fundamentet fjernes til
mindst en meter under terræn, så planteavl eventuelt
vil kunne genoptages.
Under nedtagningen skal der drages omsorg for at
beskyttede småbiotoper i nærområdet ikke belastes
unødigt.
Sparet produktion af slagger og flyveaske
Produktion af vindmøllestrøm fortrænger strøm produceret
hovedsagelig på basis af fossile brændsler, især
kul, og vil derfor også mindske produktionen af slagger
og aske, som ellers ville have forekommet. På baggrund
af fordelingen af produktionen af elektricitet fra
forskellige brændsler og vedvarende energikilder kan
det beregnes, at produktionen af slagger og flyveaske
vil blive reduceret med cirka 40 g pr produceret kWh.
Reference /1/
Sparet slagger og flyveaske udgør derfor godt 1.600 t pr
år eller godt 32.400 tons i møllernes samlede levetid.
6.5 Andre miljømæssige forhold
Rekreative interesser
Ud over anvendelse til planteavl anvendes nærområdet
ikke af offentligheden. Derimod anvendes markerne
til jagt af lodsejerne. Projektet vil ikke forringe disse
anvendelser.
Vibrationer
Vindmøllerne opstilles på et pladefundament. Skulle
nærmere undersøgelser vise, at fundering er nødvendig,
kan dette ske ved nedramning af spuns eller pæle.
Der er dog ingen bygninger i nærområdet, der eventuelt
ville kunne skades af de rystelser, der vil opstå i
den forbindelse.
6.6 Vurdering af øvrige miljøkonsekvenser
Luftforurening, klima og miljø
Projektet vil i sin levetid spare atmosfæren for en udledning
på i alt knap 504.000 tons CO2, eller ca 25.000
t/år. Det svarer til ca en promille af Danmarks Kyotoforpligtigelse.
Det vil sige, at der skal ca 1000 lignende
projekter til for at klare Danmarks samlede forpligtigelse
i forhold til at reducere emissionen af CO2. Projektets
bidrag er i sig selv således beskedent, om end målbart,
og vil som sådan ikke få nogen mærkbar indvirkning
på de klimaændringer med temperatur- og vandstandsstigning,
som er den sandsynlige konsekvens af
en fortsat emission af CO2 i uændret målestok. Set i
bredere perspektiv er projektets bidrag dog værdifuldt