Ilt-hjemmebesøg tIl patIenter med svær kronIsk obstruktIv ...

6
hvordan udvikles den organisatoriske
praksis?
Formålet med dette kapitel er at belyse, hvordan organiseringen af ilthjemmesygepleje
udviklede sig i tre udvalgte eksempler med opfølgende ilthjemmebesøg. Hensigten er at
belyse, hvordan en idé om en fremskudt indsats får forskellig form, når den anvendes
af iltsygeplejerskerne selv og deres ledelser. Hensigten er videre at identificere tendenser
i udviklingen med hensyn til ilthjemmesygeplejens organisering og funktion.
6.1
analytisk ramme for organisering af teknologien
Monitorering og regulering af ilt i hjemmet er ikke en teknologi, der kan defineres
entydigt, men et fænomen, der er dynamisk og skabes gennem den organisatoriske
praksis (40).
Med formålet in mente affødes følgende overordnede spørgsmål, der skal forsøges
besvaret gennem den organisatoriske del af den medicinske teknologivurdering:
■
Hvordan tolker aktørerne teknologien ind i praksis gennem tolkning af patienternes
behov og tolkning af den eksisterende praksis?
Spørgsmålet om, hvordan ordningerne er organiseret, indebærer først og fremmest en
beskrivelse af de tre ordningers baggrund, udvikling og nuværende form.
6.1.1 Analysefelt: Specialiserede udgående tilbud
Udviklingen af specialiserede udgående tilbud til KOL­patienterne kan ses som et
udtryk for en organisatorisk standard, som til lejligheden kan kaldes: ”Den fremskudte
indsats”. Standarden realiseres i lokale organisatoriske reformer (41) som en mere eller
mindre konkretiseret udviklingsidé. Der er tale om en normativ spredning af en ”organisatorisk
tendens” eller idé til et specifikt felt, hvor feltet primært kan defineres som
sundhedsvæsenet og evt. sekundært som specialet lungemedicin eller lignende. Ideen
optages i en organisation, hvis de relevante aktører tolker ideen som en mulig løsning
på et problem inden for et afgrænset område. Området kan i denne sammenhæng defineres
som et klinisk område, som feltet for iltbehandling af kronisk syge patientgrupper.
Da organisatoriske standarder netop skal ses som udviklingsideer, skal der foregå en
tolkning af idé og praksis i en organisation, for at den kan finde anvendelse.
Eksistensen af en organisatorisk standard (eller tendens) garanterer derfor langt fra, at
den implementeres eller følges i relevante organisationer (41). Set i dette perspektiv er
”den fremskudte indsats” ikke noget naturgivent udviklingstræk i monitoreringen og
reguleringen af iltforbruget hos KOL­patienter. I stedet er det en idé, som kan optages
og bruges af de relevante sygehusafdelinger og ­ambulatorier ud fra en opfattelse af, at
de er stødt på en relevant løsning, der bevæger sig inden for de normer, der gælder for
god klinisk praksis.
Indholdet i arbejdet i den fremskudte indsats spænder fra hjemmebesøg hos alvorligt
syge mennesker til varetagelse af samarbejdsrelationer til primærkommuner, praktiserende
læger og ikke mindst sygehusafdelinger. Dette medfører, at der løbende vil blive
stillet ændrede krav til medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer, og dette vil
sammen med udviklingen og kompleksiteten af arbejds­ og samarbejdsrelationer være
55 Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (kol)