Ilt-hjemmebesøg tIl patIenter med svær kronIsk obstruktIv ...

Danielson skriver, bliver patienterne let stakåndede og mangler luft ved minimal fysisk
aktivitet og har derfor brug for lange og hyppige perioder med hvile for at genvinde
deres begrænsede iltreserver. At gøre tingene i deres eget tempo er derfor vigtigt. Men
det kan være problemfyldt, hvis nogen venter eller skynder på dem (88).
Som analysen viser, kan dette behov for selv at sætte tempoet genfindes blandt patienterne
i dette studie. Mange af patienterne påpeger ligeledes betydningen af de daglige
rutiner som en vigtig del af indholdet i tilværelsen. Mange af patienterne lægger stor
vægt på stille og roligt at kunne komme ud af sengen, i tøjet, få morgenkaffen etc.
I forhold til den psykiske mestring af sygdommen er der væsentlige forskelle på Ring
og Danielsons studie og resultaterne af vores analyse. Fælles for patienterne i begge studier
er det, at sygdommen har medført tydelige ændringer i livsstil såsom at opgive
visse aktiviteter. Ring og Danielsons patienter omtaler eksempelvis at fiske eller vandre
i bjergene som aktiviteter, der har måttet opgives. Disse livsstilsændringer kræver, at
patienterne også psykisk må tilpasse sig den nye livssituation. I Ring og Danielsons studie
tilskrives det især den udbredte ”lyst til livet” som udgangspunktet for at acceptere
tilstanden: ”The desire to go on living makes it necessary to tolerate the situation as there is
nothing else. As a consequence the individual has to change attitudes and become more
humble towards everything” (88). Især i forhold til fremtiden volder dette store problemer
for patienterne i Ring og Danielsons studie: ”Talking about the future aroused the
greatest amount of feelings. They found it difficult at first but when the patients had
thought about it for a while they expressed many thoughts and feelings. Some expressed anxiety
about what would happen to them and sometimes they did not dare to think ahead”
(88).
I dette studie forbindes accepten i langt højere grad med alderdom, end det beskrives i
Ring og Danielsons undersøgelse. Den udbredte accept af den fysiske tilstand, som vi
har fundet i dette studie, blev også forbundet med nødvendighed, som Ring og
Danielson beskriver. Men mere eksplicit blev accepten af mange af patienterne begrundet
med deres høje alder. På den ene side mente patienterne, at de allerede havde fået
så meget af livet og derfor måtte affinde sig med problemer til sidst, og på den anden
side begrundedes accepten med, at man i deres alder måtte forvente genvordigheder. På
denne måde naturaliseres den dårlige fysiske tilstand, og patienterne behøver ikke i
samme grad at føle sig som særligt besværlige og syge patienter, men nærmere som relativt
normale for deres aldersgruppe.
Særligt den angst og frygt for fremtiden, som patienterne i Ring og Danielsons studie
giver udtryk for, er det svært at genfinde i nærværende studie. Det skal understreges, at
vores analyse baseres på et ca. en time langt interview med patienten, og det kan ikke
forventes, at man kan komme i dybden med den psykiske tilstand hos en patient på
denne tid. En stor del af forklaringen på, at vi i vores studie ikke oplever den samme
grad af angst for fremtiden, kan derfor blandt andet skyldes, at patienterne ikke opnåede
den dybde og fortrolighed til at snakke om disse emner.
I hvert fald må det konstateres, at der blandt patienterne var et overraskende fravær af
angst for døden og fremtiden i samtalerne. Heller ikke et emne som den sidste tid før
døden, hvor mange patienter ligger helt immobile på et sygehus, blev berørt i nogle af
interviewene. Kun en enkelt patient nævner, at et af hans håb for fremtiden er at få en
værdig død. Men ellers berøres emnet ikke. Der forekommer at være en meget udbredt
accept af, at livet går på hæld, og at det naturligvis snart må slutte. Mange af patienter­
78 Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (kol)