Ilt-hjemmebesøg tIl patIenter med svær kronIsk obstruktIv ...

Iltsygeplejersken som sparringspartner: Endelig var der en gruppe af patienterne,
som oplevede, at de kunne bruge iltsygeplejerskerne som en vigtig sparringspartner i
forhold til deres sygdom. For enkelte af patienterne var iltsygeplejersken den absolut
foretrukne informations­ og vejledningskilde. I denne gruppe var besøgene således ikke
primært et spørgsmål om kontrol, selvom det nok var den oprindelige anledning. Her
handlede besøgene om at få talt om alt, hvad der vedrørte sygdommen og patientens
tanker omkring den.
7.1.4.2 Sygeplejersken som menneske
Kendetegnene for næsten alle patienternes oplevelse – uagtet hvordan de oplevede
besøgenes funktion – var, at de så besøgene som behagelige og hyggelige. Et emne, som
gik igen i flertallet af interviewene, var, hvordan sygeplejerskerne opførte sig som medmenneske.
I forskellige vendinger var det et flertal af patienterne, som fremhævede
nogle meget positive menneskelige egenskaber hos sygeplejerskerne.
7.1.4.3 Hjemmebesøg vs. ambulatoriebesøg
Patienterne blev også bedt om at forholde sig til hjemmebesøget som alternativ til
ambulatoriebesøg. Flertallet af patienterne havde prøvet begge dele, og af dem der
havde prøvet det, var det ca. halvdelen, som havde negative oplevelser med ambulatoriebesøgene.
Alle patienterne tilkendegav, at de foretrak at få besøg i hjemmet. Det gjaldt også de
patienter, som ikke havde noget negativt at sige om ambulatoriebesøgene. Dette skyldtes
flere forhold. For det første slap de for transporten, og for det andet fandt de det
mere behageligt at få tjekket deres ilt i eget miljø. Endelig fremkom det væsentlige
argument, at monitoreringen af patientens situation og iltforbrug er af en højere kvalitet,
når den foregår i det miljø, hvor patienten tilbringer sin daglige tilværelse.
Patienternes situation er stærkt påvirkelig over for stress, transport og andre ændringer i
den daglige adfærd. Derfor er situationen under ambulatoriebesøgene ofte langt fra
repræsentativ for patientens tilstand i det daglige.
7.2
kol-patienterne og deres mestring – hvilke konsekvenser kan
drages?
En analyse af KOL­patienters mestring af livet med sygdommen medfører en række
indsigter, som med fordel kan inddrages, når behandlingen af patienter med KOL
planlægges. Mestringsanalysen indgår i rapporten som bilag 8. Det var ideelt set formålet
med denne analyse, at den skulle munde ud i en beskrivelse af en række idealtypiske
mestringsstrategier, som kunne danne udgangspunkt for en diskussion af den sygeplejefaglige
indsats. Materialet har dog vist sig at indeholde en så mangfoldig og varieret
form for mestring, at vi ikke har ment det forsvarligt på denne baggrund at klassificere
patienterne i særlige typer. Dette må dog i sig selv siges at være et interessant resultat.
Blandt andet kan man således ikke konkludere, at specifikke fysiske mestringsstrategier
hænger sammen med den måde, hvorpå patienten psykisk forstår og giver mening til
sygdommen. Det fører videre til en antagelse om, at behandlerne bør have en åben tilgang
til hver enkelt patient og forholde sig konkret til, hvordan patienten forstår de
forskellige aspekter af sygdommen.
Når vi anskuer patienternes mestring mere tematisk, tegner der sig til gengæld mere
klare tendenser i analysen, selv om det er klart gennem hele materialet, at der er en tæt
forbindelse mellem de enkelte mestringstemaer. De enkelte aspekter i mestringen
afspejler hinanden, men den gensidige afspejling synes at være unik for hver af de
71 Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (kol)