Ilt-hjemmebesøg tIl patIenter med svær kronIsk obstruktIv ...

effektivt alternativ til indlæggelse. Ordningen reducerede patientgruppens indlæggelsesdage
fra 8,06 til 2,6. Burton beskriver udviklingen af Leicester’s Respiratory Early
Discharge Scheme, hvor en selekteret gruppe af KOL­patienter indlagt med eksacerbation
kan blive udskrevet tidligt (56). Tilbuddet er ikke systematisk undersøgt, men det
vurderes, at det forkorter indlæggelsestiden for patienterne, og at de generelt er glade
for at blive behandlet i hjemmet. Cotton et al.’s undersøgelse er særlig relevant, eftersom
sundhedsvæsenet i Skotland ligner det danske (49). Det konkluderes, at en selekteret
gruppe af KOL­patienter med akut eksacerbation kan udskrives tidligere, hvis der
er mulighed for støtte fra lungesygeplejerske i hjemmet. Hertil kan tilføjes et lignende
kontrolleret studie foretaget samme sted med data fra 1993­1997, der dog ikke var
randomiseret (57). Det vurderes, at mange patienter med eksacerbation kan modtage
og ønsker behandling i hjemmet.
Det samlede indtryk er, at der p.t. er gode udenlandske erfaringer med assisteret
udskrivelse af KOL­patienter (indlagt) med eksacerbation, ligesom der anbefales rapportering
fra H:S.
6.3.4.2 Erfaringer fra Skive og Århus med følge-hjem-funktion
Skive Sygehus har fra 2003 udvidet deres funktion med et følge­hjem­tilbud. Tilbuddet
består i, at KOL­patienter indlagt med eksacerbation efter udskrivelse følges intensivt
op i hjemmet af iltsygeplejerske med 1­3 besøg inden for 14 dage. Patienter, som kommer
akut ind med eksacerbation, bliver vurderet i et døgns tid i det medicinske visitationsafsnit.
Herefter er iltsygeplejerskerne med til at vurdere, om patienten kan udskrives
på baggrund af deres tilbud om følge­hjem­ordningen. Ordningen er således også indført
for at reducere indlæggelsestiden for patientgruppen. I Århus har udvidelsen af iltsygeplejerskernes
tilbud med en følge­hjem­funktion betydet reorganisering af deres
arbejde. Således er de nu ikke længere tilknyttet lungeambulatoriet, men derimod det
medicinske visitationsafsnit, altså dagafsnittet og sengeafdelingen. Denne organisatoriske
reorganisering opleves af iltsygeplejerskerne som en klar fordel i forhold til følgehjem­funktionen,
fordi de herved har mulighed for at følge patienterne fra første indlæggelsesdag.
6.3.4.3 Sammenfatning om følge-hjem-funktionen
Alt i alt kan det konkluderes, at det synes at være en konstruktiv udvidelse af iltsygeplejerskernes
funktion at tilføje en form for følge­hjem­funktion. Erfaringer fra udlandet
tyder således på, at følge­hjem­funktioner til KOL­patienter, som er indlagt med
eksacerbation, kan være med til at reducere deres indlæggelsestid og måske også være
med til, at indlæggelser undgås. Dette er dog ikke undersøgt nærmere i de danske ordninger.
At etablere følge­hjem­funktioner vil dog ofte betyde, at iltsygeplejerskernes
arbejde skal reorganiseres, da nogle funktioner nødvendiggør, at de har deres gang på
sengeafdelingerne. Til trods for udfordringen giver det også gevinster for både iltsygeplejersker
og patienter, da det bliver muligt at give patienterne et mere sammenhængende
forløb i relation til antal kontakter med sundhedspersonale.
6.3.5 Rehabilitering
I nogle tilfælde er tilbud om rehabilitering knyttet til sundhedspersonale med udgående
funktion, hvor rehabiliteringen foregår i hjemmet (58­61) – altså den samme type
af tilbud, som vi her undersøger. Området er derfor medtaget som et perifert tiltag
eller muligt supplement til iltsygeplejerskernes tilbud.
To metaanalyser konkluderer, at det er vigtigt, at KOL­patienter modtager rehabilitering
(62, 63), og der synes da også at være solid dokumentation for, at rehabilitering er
60 Ilt-hjemmebesøg til patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (kol)