Et litteraturstudie om barfodsløb - Danske Fysioterapeuter

Nicolaj K. Hjelmroth Bacheloropgave UCL 2011
4.0 LØB
Har man nogensinde betragtet en flok motionsløbere, vil man hurtigt forstå, at løbestil er noget meget
individuelt. I visse tilfælde kan man nærmest komme i tvivl om, at det er løb, der udfolder sig foran en. Det
der er afgørende for hvorvidt, bevægelsen kan betegnes som værende løb, er, at der til forskel fra gang, som
indeholder en dobbelt standfase, optræder en svævefase, hvor ingen af fødderne har kontakt med
understøttelsesfladen. (9: 346)
4.1. Er mennesket designet til løb?
Med de mange skader der ses hos løbere (se kapitel om skader)kan man stille sig spørgsmålet om den
menneskelige krop overhovedet er bygget til løb? De to evolutionsforskere Dennis E. Bramble og Daniel E.
Lieberman (10) har behandlet emnet. De to forskere har set på menneskets i et adaptationsmæssigt
perspektiv, men også sammenlignet den menneskelige ydeevne i forhold til primater samt dyr, der betragtes
som værende gode løbere så som heste og hunde. De fremfører, at den menneskelige krop har sine klare
begrænsninger mht. maksimal løbe hastighed. Til gengæld er mennesket særdeles udholdende og i stand til at
holde en høj gennemsnitsfart over lange distancer. Viden om den kardiovaskulære og biomekaniske
adaptation, og studier der sammenligner nutidens mennesker/løbere med menneskets forfædre, tyder på, at
mennesket igennem de sidste 2 millioner år har udviklet egenskaber, der er hensigtsmæssige i forhold til løb.
At mennesket lader til grundlæggende at have egenskaber, der disponere dem til at være gode løbere, er ikke
ensbetydende med at alle mennesker er lige velegnede til at løbe. Arv, men også miljø spiller en væsentlig
rolle. Overvægtige dyr er en sjældenhed i naturen men er til gengæld ikke et særsyn blandt husdyr, og et
tydeligt resultat af en miljøpåvirkning. Et andet eksempel er papegøjen i buret. Den besidder som sine
artsfæller i det fri som udgangspunkt egenskaberne til at kunne flyve, men mangler både øvelse og styrke for,
at det kan lade sig gøre. På samme måde kan mennesket hurtigt modarbejde et ellers godt udgangspunkt.
4.1.1 Løb set fra et biomekanisk perspektiv.
Det kan gøre det vanskeligt at diskutere emnet løb, hvis der udover svævefasen, ikke er yderligere
retningslinjer for hvornår man afgør, om en bevægelse kan defineres som værende løb. Målet med det
følgende er derfor, at skitsere grundlæggende karakteristika, der kan give denne nødvendige baggrund for
forståelsen at emnet. Følgende er altså ikke, et forsøg på at komme med en komplet redegørelser for alle
biomekaniske forhold under løb. Gennemgangen er desuden afgrænset til forhold der vedrører mellem - og
langdistance løb og ikke sprint.