Download PDF - WebProof

pSykiatri
En brugbar tilgang til psykia
Phil Barkers tilgang, den forskningsbaserede Tidevandsmodel ”The Tidal Model” for psykiatrisk sygepleje, har givet gode
resultater for patienterne og øget arbejdsglæden hos specialuddannede sygeplejersker på Fyn.
af Mai-Britt nordenkjær og eliSaBeth Winkler pederSen, Specialuddannede pSykiatriSke SygeplejerSker
Hvordan kan de lovende resultater fra recovery- og resiliensforskning
blive en del af den daglige psykiatriske sygeplejepraksis?
Hvordan kan vi støtte de patienter, vi møder, til at komme sig
over alvorlige psykiatriske lidelser? Kan svarene fungere i dansk
hospitalspsykiatri, hvor Den Danske Kvalitetsmodel, pakkeforløb
og begrebet omkostningseffektivitet har en central plads?
Det forskningsbaserede svar er Phil Barkers Tidevandsmodel
”The Tidal Model” for psykiatrisk sygepleje. Teorien er baseret
på kvalitativ forskning, og evalueringerne er grundige og talrige.
I samarbejde udarbejdes der en plan ud
fra empowermentprincipper om så lidt hjælp
som muligt og så meget som nødvendigt.
Opsummerende peger evalueringerne på, at vold og aggressiv
adfærd, tvang og tæt personlig skærmning reduceres, og at modellen
tilfører personalet engagement og arbejdsglæde. (1,2,3,4).
De anvisninger, modellen bygger på, er baseret på svar fra pårørende,
patienter og sygeplejersker på, hvordan de oplever et
hjælpsomt møde med psykiatrien. Resultaterne af disse undersøgelser
er underbygget af systemisk og narrativ teori (1,2).
Kernen i sygeplejen i The Tidal Model bygger på 10 forpligtelser
som bærende grundholdning, se boks 1 side 69.
De 10 forpligtelser skal sikre, at sygeplejen retter sig imod at
løse de problemer, den psykiatriske lidelse afstedkommer for den
enkelte patient, og sikre den bedst tænkelige hjælp, så personen
igen kan orientere sig imod vigtige mål og drømme for livet.
Sygeplejersken kaster en livline
Tidevandsmodellen har taget navn med inspiration fra den foranderlighed,
vand repræsenterer. I metaforen placeres patienten
som en person, der har fået problemer på søen. Det kan være orkan,
skibbrud eller problemer med at finde en stabil kurs, der fører
til kontakt med psykiatrien. Sygeplejersken placeres som den
livredder, der med sin brede faglighed kan kaste en livline ud eller
hjælpe med at reparere båden (1).
Praktisk er livreddende sygepleje knyttet til at skabe en relation,
hvor der kan blive plads til at undersøge, hvordan patienten oplever
sit problem, plads til at undersøge, hvilke muligheder han har for at
ændre problemet, og plads til at sætte en ny kurs for livet imod sine
drømme og ønsker. Samarbejdet har form af strukturerede, assessment-orienterede
samtaler. En assessment-samtale betyder, at man
gennem semistrukturerede interview undersøger patientens opfattelse
af sundhed og sygdom, psykisk udvikling og personlighed.
68 SygeplejerSken 12.2012
Den første assessment-samtale er orienteret imod at skabe en
personlig sikkerhedsplan. Det overordnede spørgsmål er, hvordan
vi kan hjælpe hinanden med at skabe så tilstrækkelig sikkerhed
og tryghed, at patienten kan udholde sine psykiske problemer.
Samtalen lever op til standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel
(DDKM) og honorerer i særlig grad standarden for medinddragelse,
da den kun kan udvikle sig gennem et samarbejde omkring,
hvordan personen bedst kan hjælpes.
Når patientens personlige sikkerhed er etableret, er der basis
for at udarbejde en helhedsorienteret assessment af hans problemer,
se boks 2 side 70. Det er en samtale, der sikrer, at personen
får mulighed for at forklare sin situation. Hvordan han
oplever sin nuværende situation, hænger sammen med hans
historie, og hvordan han ønsker, at fremtiden skal forme sig,
hvilke erfaringer han har med at klare problemer, og hvordan
han kan bruge disse erfaringer. Den helhedsorienterede assessment
skaber sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid og
afklarer, hvilken psykiatrisk hjælp han lige nu og her har behov
for. I samarbejde udarbejdes der en plan ud fra empowermentprincipper
om så lidt hjælp som muligt og så meget som nødvendigt
(5,6).
Patienten er med til at planlægge
Arbejdet med Tidevandsmodellen er mere en holdning end en
model; en holdning til mødet med patienten som ligeværdig medspiller
og ekspert på egne problemer. Der kan således ikke foregå
sygepleje, som patienten ikke selv har været med til at planlægge.
At modellen er flydende, er blevet tydeligt på den måde, at den
er strømmet ind i praksis og har fået sin egen form afhængigt af
kontekst og patient.
Den personlige sikkerhedsplan kan have form af kulørte postits
på patientens opslagstavle eller en mere formel kontrakt om
aftaler for dagen, ugen eller weekenden.
Den holistiske assessment-samtale har taget form enten som
skriftligt narrativ eller som en tegnet livslinje med korte forklarende
sætninger. Begge dele har fungeret som gode samarbejdsredskaber,
der, fordi de er skriftlige, kan deles med alle. Det
skrevne er så tæt på patientens eget ordvalg som muligt, så det er
meningsfuldt for både patient, pårørende og kolleger.
På forsøgsbasis arbejder de sygeplejestuderende i afdelingerne
med dele af modellen gennem ugentlige workshopper af to timers
varighed. Her introduceres de kort til grundsynet på patient og
sygepleje, og der præsenteres udvalgte assessmentmetoder. Den
følgende uge skal de i samarbejde med vejlederne øve sig i at
bruge begreberne i refleksion og handling.