Indholdsfortegnelse - ATV Jord og Grundvand

Indholdsfortegnelse Side 

Pejledata i det offentlige Danmark 

– hvem, hvad, hvorfor? 1 - 14 

Seniorrådgiver, hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 

Det nationale pejleprogram 15 - 22 

Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling, GEUS 

Geolog Mette Klemen Moser, Miljøcenter Roskilde 

Kommuners behov til planlægning og administration 23 - 26 

Anvendelse af pejledata og potentialekort i 

Hjørring og Odense Kommuner 

Miljøingeniør Jens Christian Roesen Nielsen, Hjørring Kommune 

Geolog Gert Laursen, Odense Kommune 

Hydrogeologi – hvad er det egentlig, vi måler? 27 - 40 

Civilingeniør Kim Sørensen, Region Hovedstaden 

Produktion, anvendelse og begrænsninger - ny geovejledning 41 - 48 

Geolog Henrik Olesen, Orbicon 

Produktion af pejledata 49 - 54 

Konsulent Torben Wandall, Miljøcenter Århus 

Databaser 

– Pejledata i den fællesoffentlige database Jupiter 55 - 66 

Seniorrådgiver, geolog Martin Hansen, GEUS 

Seniorrådgiver, geolog, ph.d. Claus Ditlefsen, GEUS 

Hvordan kommer vi videre? 67 - 72 

Konsulent, geolog, cand.scient. Gyrite Brandt 

Kontoret for Teknik og Miljø, Kommunernes Landsforening

PEJLEDATA I DET OFFENTLIGE DANMARK 

– HVEM, HVAD OG HVORFOR? 

Seniorrådgiver, hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 

Variationer af vandspejl og forvaltning 

Møde 30. september 2009 

Århus

RESUMÉ 

Tidligere var det amterne, der havde hovedrollen som vandressourcemyndighed. I dag er 

der mange flere aktører, som har ansvar for vandområdet. Hertil kommer, at der er kommet 

nye opgaver og ændrede vilkår, som indledningsvis beskrives i dette indlæg. Indlægget 

beskriver de forskellige nye aktørers opgaver med pejledata, og endelig indsamling af pejledata 

i forbindelse med eksisterende og nytilkomne opgaver i det offentlige Danmark. 

Der træffes store beslutninger og investeres mange penge på løsninger, som er baseret på 

pejledata. 

Genbrug af hinandens pejledata er en nødvendighed. Af beskrivelsen fremgår, hvordan 

myndighedernes løsning af deres forskellige opgaver er betinget af de andre aktørers forståelse 

og bidrag til etablering af data. Man er i dag dybt afhængige af hinandens indsats 

på et i øvrigt komplekst dataområde. 

BAGGRUND 

Det er over 20 år siden, at det første nationale pejlenet blev defineret i Danmark, og det er 

meget længere siden, at de første tiltag blev gjort til optegning af potentialekort i forbindelse 

hydrogeologiske undersøgelser. 

GEUS har i forbindelse med boredataarkivet samlet oplysninger ind om grundvandsstanden, 

og siden 1980érne har de tidligere amter indsamlet pejledata i forbindelse med deres 

planlægning og administration af vandressourcen indenfor områderne grundvand, natur og 

forurening. 

Inden for de seneste 3-5 år er der sket en ændring af disse opgaver og i arbejdsfordelingen. 

Der er kommet 

• et udvidet behov for overvågning af grundvandsstanden 

Overvågning af grundvandsstanden har i de sidste mange år overvejende været fokuseret 

på det regionale grundvandspotentiale, der som oftest også udgør en af rammerne for vores 

drikkevandsressource. Klimapåvirkninger har oveni øget behovet for at kende effekten 

på vandressourcen som helhed, og indførelsen af Vandrammedirektivet har givet et behov 

for at kende indvindingers og andre menneskeskabte påvirkninger af økosystemerne i vådområder 

og vandløb samt på drikkevandskvaliteten i grundvandsforekomsterne. 

• nye aktører på banen 

I forbindelse med kommunalreformen er amternes tidligere opgaver fordelt på miljøcentre, 

GEUS, kommuner og regioner. Disse nye aktører skal dels medvirke til at indsamle pejledata 

og skal dels selv stille krav til fremtidig dataindsamling. Da pejledata er væsentlige for

åde potentialekortlægning, overvågning og modellering, er der dukket et behov op, for at 

forstå hvordan denne dataindsamling indgår i en større sammenhæng. 

• en introduktion af nyere teknologi 

Det er vedtaget, at der skal bruges grundvandsmodeller til overvågningen, og der er således 

behov for at vurdere, hvordan eksisterende og nyindsamlede data skal indgå i den 

landsdækkende grundvandsmodel (DK-modellen). 

• en ændring af datalagring og behovet for kvalitetsvurdering 

Samtidig med kommunalreformen er situationen ændret i og med, at amternes pejledata 

ikke lagres decentralt ved amterne, men er blevet samlet i én database ved GEUS (Jupiterdatabasen). 

Ikke alle pejledata er lige gode, og databaserne har haft forskellige design og 

kvalitet. Der er således et behov for at kvalitetssikre databasen med pejledata inden brug, 

så man er bevidst om, hvad dataene viser. Både beliggenheden af målestationerne og kvaliteten 

af målingerne skal vurderes. 

Afslutningsvis er der sket udvikling af viden om dataindsamling, datakvalitet, dataadgang og 

datahåndtering, som skal inddrages i forhold til opgaven. 

Tilsammen gør disse forhold, at der er behov for få klarhed og synlighed i de krav, der skal 

stilles i de enkelte situationer, således at alle – i en større sammenhæng - ved hvem, der 

gør hvad og hvorfor. 

HVEM HAR HVILKE ARBEJDSOMRÅDER OG DATAANSVAR? 

Overordnet set er der i dag følgende hovedaktører i forbindelse med indsamlingen af pejledata: 

• GEUS 

• Miljøcentre 

• Kommuner 

• Vandforsyninger og enkeltindvindere 

• Brøndborere 

• Regioner 

• Rådgivere 

Deres ansvarsområder spænder fra planlægning til administrerende til rådgivende til udførende, 

og er listet i Tabel 2.1. 

Det bemærkes i tabellen, at ansvaret for tilvejebringelse og indberetning af boringsoplysninger 

er medtaget på lige fod med tilvejebringelse og indberetning af pejledataene, da det 

ikke giver mening at anvende pejledata uden også at kende til oplysningerne og kvaliteten 

af boringens indmåling, konstruktion samt filtersætning og det geologiske lag (magasin), 

som pejlingen er foretaget i.

Institution Ansvarsområder 

GEUS • Overordnet ansvarlig for GRUMO, samt overvågning af grundvandets 

kvantitet i det nationale pejlenet 

• Overordnet ansvarlig for DK-modelleringen, herunder dens udvikling i forhold 

til overvågningen 

• Overordnet fagdatacenteransvarlig i forhold til Den Nationale Grundvandskortlægning 

• Drift af Jupiter-databasen 

Miljøcentre • Ansvarlige for planlægning efter miljømålsloven 

• Ansvarlige for driften af stationsnet, måling og indberetning af pejledata og 

kvalitetssikring af det nationale overvågnings net, herunder LOOP og 

GRUMO 

• Ansvarlige for den detaljerede kortlægning af grundvandet i forbindelse 

med Den Nationale Grundvandskortlægning, herunder potentialekortlægning 

og indberetning af udførte detail-indmålinger af boringer og vandstand 

samt synkronpejlerunder 

Kommuner • Ansvarlige for tilladelser og tilsyn efter vandforsynings- og miljømålsloven, 

herunder indberetninger i forbindelse med etablering af nye boringer og 

indvindingstilladelser, samt indsamling af pejlinger i forbindelse med vandværker 

og vandforbrugende erhverv 

Vandforsyninger 

og enkeltindvindere 

• Ansvarlige for pejling af vandstand i forhold til tilladelser 

• Ansvarlige for indberetning af indvindingsmængder 

Brøndborere • Ansvarlige for etablering af nye boringer og lokaliseringer herunder indberetning 

af borings- og pejledata, der indsamles i den forbindelse 

Regioner • Ansvarlige for oprydning efter jordforureningsloven og kortlægning efter 

råstofloven. I den forbindelse er der tale om frivillig in dberetning af oplysninger 

om boringer og pejlinger 

Rådgivere • Ansvarlige for udførelse af rekvirerede undersøgelser, herunder for indberetning 

af borings- og pejledata, der indsamles i den forbindelse. Indberetningen 

skal som oftest aftales med rekvirent 

Tabel 2.1 Oversigt over aktører og deres ansvarsområder

I forbindelse med etableringen af det fællesoffentlige datasamarbejde er der fastlagt en 

aftale om dataansvar. Datasamarbejdsaftalen kan ses på (www.miljoeportal.dk). 

Aftalens bilag 3 på næste side viser ansvarsfordelingen for hvert arbejdsområde i forhold til 

indsamlingen af borings- og pejledata. Bemærk, der mangler opdatering af søjlen med lovgrundlag.

HVAD - INDSAMLES DER AF PEJLEDATA I DAG? 

Det eksisterende NOVANA-stationsnet 

Den eksisterende overvågning er hidtil udført ved hjælp af en række ældre pejleboringer, 

som oprindeligt er oprettet af GEUS, men som nu er overtaget – for de flestes vedkommende 

- af miljøcentrene, og hvor der gennem mange år er målt vandstand. 

NOVANA-overvågningsnettet udgøres pr. 1. september 2009 af 100 boringer med 148 indtag 

fordelt på 21% dybe, 73% regionale, og 6% lokale/terrænnære forekomster. Nettet er i 

dag under kvalitetsvurdering og revision. 

Miljøcentrenes stationsnet 

De tidligere amter har herudover i forbindelse med nedlæggelse af boringer og hydrogeologiske 

undersøgelser etableret en række pejlestationer, som er bevaret og pejlet jævnligt 

gennem årene. En del af dem er videreført i miljøcenterregi og nogle er overtaget af kommunerne. 

Andre indsamlede pejledata 

Til det beskrevne nye formål i Tabel 2.1 er der behov for at bruge langt flere data end de 

ovenfor nævnte. Derfor beskrives i det følgende, i hvilke andre sammenhænge, der i dag 

indsamles pejledata. 

Indsamling af pejletidsserier 

Den overvejende del af de indsamlede pejletidsserier (ud over dem GEUS og de 

tidligere amter har indsamlet i forbindelse med den overvågning, som er nævnt 

ovenfor) foretages af vandværkerne som led i deres vilkår for tilladelsen til indvinding. 

Mange af de større vandforsyninger (Københavns Energi, Odense Vandselskab 

m.v.) har desuden – gennem tiden - som led i deres egne ressourcevurderinger 

indsamlet betragtelige og værdifulde tidsserier. 

Amterne har hidtil indsamlet hovedparten af disse data, og de indsamlede data er 

nu overført til Jupiter-databasen. Fremover er det et kommunalt ansvar efter dataansvarsaftalen 

at indsamle og sikre disse data. 

Fælles for disse tidsserier er, at de som oftest - om ikke ligger inden for - så hvert 

fald i nærheden af vandværkernes indvindingsområder. 

Indsamling af pejledata i forbindelse med detailkortlægninger og forureningsundersøgelser 

I forbindelse med hydrogeologiske undersøgelser og forureningsundersøgelser 

indsamles pejledata, som bruges til mere eller mindre detaljerede vurderinger af

grundvandets strømningsretning. Ofte udføres pejlingerne synkront over større 

områder. 

I begge tilfælde opnås inden for et begrænset område og tid et relativt detaljeret 

billede af grundvandets strømning. 

Pejlinger i forbindelse med hydrogeologiske undersøgelser skal indberettes til Jupiter-databasen. 

Miljøcentrene er ansvarlige for at sikre indberetning efter dataansvarsaftalen 

(for eksempel via rådgiver), mens der ikke har været samme tradition 

i forbindelse med forureningsundersøgelserne. 

Indsamling af pejledata i forbindelse med overvågning i LOOP og GRUMO 

I forbindelse med GRUMO og LOOP er der, i udvalgte boringer sammen med prøvetagningen, 

indsamlet pejledata. Disse data bruges som led i den kvalitative 

overvågning i udvalgte områder. Fremover er det miljøcentrene, der ansvarlige for 

indberetning efter dataansvarsaftalen. 

Indsamling af enkeltstående pejlinger i forbindelse med etablering af boringer 

De enkeltstående pejledata indsamles hyppigst i forbindelse med etablering af boringer, 

for eksempel i forbindelse med indvindingsboringer til husholdning, markvanding, 

vandværksboringer, erhverv, eller lignende. Fremover er det brøndborerne, 

der er ansvarlige for indberetning til GEUS Jupiter-database af lokaliseringer 

og pejlinger i forbindelse med etablering af boringer. 

Mange af disse boringer pejles ved etableringen, og så her pejles vandspejlet kun 

sjældent herefter. Fremover er det kommunerne, der er ansvarlige for indberetning 

af senere pejlinger efter dataansvarsaftalen. 

HVAD - BRUGES DE INDSAMLEDE PEJLEDATA TIL? 

Generelt for brugen af pejledata er, at dataene oftest bruges sammen med andre pejledata 

og at tidspunktet for målingen indgår som en vigtig parameter ved anvendelsen af pejledataene. 

I det følgende beskrives, hvordan pejledatene bruges, og hvilke krav denne brug stiller til de 

enkelte data. 

Brug af pejledata i forbindelse med tidsserier 

Tidsserierne kan bruges til at vise, om der er langtidspåvirkninger, for eksempel 

som følge af ændringer i klima eller påvirkning fra anden indvinding.

Detaljerede tidsserier kan også bruges til at sige noget om variationer i vandstanden, 

for eksempel årstidssvingninger og påvirkning fra anden indvinding samt om 

ændringer i gradientforhold og sårbarhed. 

Tidsserier kan også bruges til kalibrering af grundvandsmodeller. 

Flere tidsserier med samme fluktuationsmønster tilkendegiver, at der er homogenitet 

og god datakvalitet. 

Da tidsserier, som navnet antyder, er indsamlet over – ofte lang - tid er der stor 

mulighed for at der sker skred i målingerne, som følge af menneskeskabte ændringer 

i og omkring målesituationen. Det er derfor vigtigt, at boringens konstruktion 

er velbeskyttet, og hver enkelt pejling bliver godt dokumenteret. 

Brug af pejledata fra enkeltstående pejlinger i forbindelse med kortlægning og modellering 

Enkeltstående pejlinger, der måles i forbindelse med etablering af boringer og synkronpejlinger, 

bruges typisk til optegning af potentialekort og til vurdering af strømningsretning. 

Enkeltstående pejlinger i forbindelse med etablering af boringer og synkronpejlinger 

bruges også til opstilling af modeller, fx ressourcevurdering, beregning af indvindingsstrategi, 

indvindings-oplande og risikovurderinger. 

Ganske få enkeltstående boringer får målt flere end 10 pejlinger af vandstanden 

gennem hele deres ”liv”. Til gengæld er der mange enkeltstående boringer, og de 

er spredt ud over landet og giver en værdifuld geografisk information. 

Flere boringer med samme værdi tilkendegiver, at der er homogenitet og god datakvalitet. 

Hvor boringerne i det åbne land ligger langt fra hinanden spiller nøjagtigheden af 

indmåling og aflæsning en stor rolle for vurdering af strømningshastigheden og 

retningen. Derfor er det vigtigt, at boringerne bliver præcist indmålt og dokumenteret. 

Som det ses af ovenstående afsnit, stilles der store krav til indsamlingen af bore- og pejledata 

for at imødekomme behovet for data. Beskrivelsen af kvalitetsvurderinger og krav til 

kvaliteten er et særskilt kapitel i brugen af dataene. Vejledninger herom findes på GEUS 

hjemmesider (www.geus.dk og www.grundvandskortlaegning.dk). 

HVORFOR ? - DET OVERORDNEDE FORMÅL 

Der er overordnet set 4 formål med anvendelse af pejledata:

• Der er behov for overvågning af hensyn til opgørelsen af vandressourcen 

• Der er behov for at kende ”uberørt” tilstand, det vil sige kunne vurdere klimaændringernes 

effekt 

• Der er behov for at kende indvindingens regionale påvirkning, det vil sige kunne 

vurdere større indvindingers regionale effekt på omgivelserne 

• Der er behov for at kende indvindingens lokale påvirkning, det vil sige kunne vurdere 

en indvindings påvirkning på et eller flere lokale områder. 

Ændringer i grundvandsstanden som følge af klimaændringer og indvinding af grundvand 

påvirker omgivelserne på to områder. Dels påvirkes økosystemerne ved en ændring af tilstrømningen 

af grundvand til vandløb og vådområder. Dels påvirkes drikkevandsressourcens 

størrelse, idet der sker en sænkning af selve grundvandsstanden og dermed en 

ændring af strømningsmønsteret i forhold til indvindingsboringerne. Herved kan kvaliteten 

af grundvandet ændres. 

For påvirkninger af lokalt omfang vil vurderinger og kontrol af påvirkningens effekt oftest 

skulle ske i forbindelse med tilladelsesmyndighedens sagsbehandling, mens påvirkninger af 

regionalt omfang vurderes af de planlæggende myndigheder. Uanset størrelsen, så er det 

vigtigt, at arbejdet med overvågning/kontrol og kortlægning/modellering støtter op om hinanden, 

således at myndigheden ved hvad der pejles/kontrolovervåges. 

I det følgende er der en uddybende overvejelser i forbindelse med overvågning/kontrol af 

grundvandsstanden i relation til Vandrammedirektivet: 

Påvirkning af vandressourcen og vurdering af referencetilstanden 

Det nationale pejlenets hovedopgave er dels at understøtte vurderingen af den samlede 

vandressource, og dels at kunne sætte de udefra kommende menneskeskabte påvirkninger 

i relief, således at det ved vurdering af en påvirkning kan sandsynliggøres, hvorfra den 

kommer. 

Det overordnede net skal blandt andet kunne afspejle den ”uberørte” tilstand, inklusive en 

vurdering af om den uberørte tilstand er klimapåvirket. Vurderingen af klimapåvirkningen er 

vigtig af hensyn til overvågningen af den samlede vandressource. 

Derfor vil det være oplagt fortrinsvist at foretage overvågning af referencetilstand i upåvirkede 

områder, eller hvor det helt klart er bevist for eksempel ved kortlægning, modellering 

og tidsserier, at der er helt styr på geologi, hydrologi og indvirkning. 

Det må umiddelbart kunne forventes, at de udpegede kortlægningsområder (OSD og vandværkernes 

indvindingsoplande) kan være påvirkede af indvinding. Hertil kommer områder,

hvor der foretages stor indvinding til landbrug og andet erhverv. Områder med dræning og 

afskæring af dræn/udretning af vandløb i stor målestok kan også være påvirkede. 

Opgørelsen af selve vandressourcen og vurderinger af ændringer i den skal understøttes af 

modellering. På nationalt plan sker det ved DK-modellen. 

Påvirkning af økosystemer 

Vandløb og vådområder er afhængige af tilstrømningen af vand. Specielt følsomme vådområder 

og vandløbsstrækninger forekommer i kontaktzonerne, hvor der sker skift mellem 

nedsivning og udstrømning af grundvand, og hvor selv en forholdsvis lille påvirkning af 

vandstanden kan få stor effekt på dyre- og planteliv. 

For vandløbenes vedkommende kendes vandløbenes vandføring på de eksisterende vandføringsstationer, 

hvor vandløbenes vandføring kan måles direkte og effekten sættes i relation 

til målsætningen. 

I forbindelse med arbejdet med vurderingen af vandløb og vådområder i Vandrammedirektivet 

er der i de senere år været stigende opmærksomhed på grundvandet i de højtliggende 

grundvandsforekomster (det vil sige øvre terrænnært grundvand). I disse forekomster er 

der ofte få indvindingsinteresser og derfor få filtersatte boringer, og derfor er der ringe viden 

om de geologiske variationer og årsfluktuationer i vandstanden, som spiller ind på vådområderne. 

Opstillingen af et overordnet pejle-stationsnet til denne opgave kan evt. håndteres 

på nationalt plan ved udpegning af et antal studieområder, hvor der i forvejen samles andre 

data ind. 

Vurderingen af påvirkningen af økosystemer bør understøttes af grundvandsmodellering og 

vandløbsdata, som naturligvis fordrer, at der er overensstemmelse mellem de overfladenære 

grundvandsmagasiner, der skal overvåges, og den opstillede model for området, således 

at den også kan simulere de lokale hydrologiske forhold. 

Modellerne kan også bruges til at understøtte udpegningen af pejlestationsnettet, det vil 

sige placering af pejlestationer der, hvor der kan forventes sænket/stigende vandstand i 

forhold vandløb eller vådområder. Modellen kan også bidrage til afklaring/forbedring af 

unøjagtigheder og dermed efterfølgende forbedring af stationsnettet. 

Påvirkning af drikkevandsressourcen 

Drikkevandsressourcen vil påvirkes, når indvindingen bliver stor i forhold til grundvandsdannelsen, 

og når indvindingen medfører en sænkning af grundvandets trykpotentiale, 

hvorved der kan ske en ændring af grundvandets strømningsretning og kemiske forhold. 

Påvirkning af drikkevandsressourcen forekommer som oftest i nærheden af indvindingsboringerne 

og medfører i disse tilfælde, at der sker en ændret strømning mod boringens indtag. 

Denne ændrede strømning, som kan komme både fra oven og fra siden og fra neden, 

kan medføre mere infiltration og kemiske reaktioner, som følge af iltning af overliggende 

jordlag (nitrat, nikkel mv.) samt tilstrømning af forurenet vand fra punktkilder eller vand fra

dele af et grundvandsmagasin af en kvalitet, der er uegnet til drikkevandsformål (klorid, 

fluorid mv.). 

I de fleste tilfælde vil påvirkningen af drikkevandsressourcen være lokal, men i tilfælde af 

kraftige indvindinger kan påvirkningen have regionalt omfang. I disse tilfælde kan grundvandsmodellen 

bidrage til at udpege områder, hvor der på forhånd kan forventes kontaminering 

af grundvandsmagasinerne. 

NYTTIGE LINKS OM 

Dataansvar: Danmarks Miljøportal: www.miljoeportal. 

Grundvandskortlægning: www.grundvandskortlaegning.dk 

Vejledninger i lokalisering og synkronpejlerunder: 

http://gk.geus.info/grundvandskortlaegning/kravspec/lokaliseringer_og_synkronpejlerunder/i 

ndex.html 

Vejledning i potentialekortlægning: 

http://gk.geus.info/grundvandskortlaegning/udgivelser/vejledninger.html

DET NATIONALE PEJLEPROGRAM 

Seniorrådgiver, geokemiker Lærke Thorling, GEUS 

Geolog Mette Klemen Moser, Miljøcenter Roskilde 



Århus

RESUME 

Der er udpeget 100-150 pejleboringer der indgår i Det nationale pejleprogram under NOVA- 

NA-programmet. Boringerne er af varierende kvalitet, og stationsnettet er endnu ikke færdigdesignet. 

Alle aktive boringer er udstyret med automatiske dataindsamlere og tryktransducere. 

Boringerne har til formål at overvåge grundvandets kvantitative tilstand og sikre opretholdelsen 

af et repræsentativt netværk af lange tidsserier for variationer i grundvandspejlet 

INDLEDNING 

Det nationale pejlenet er en del af ”Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og 

naturen” også kaldet NOVANA programmet, (se overvågningshjemmesiderne). Med implementering 

af Vandrammedirektivet er der kommet formelle krav til overvågningen af grundvandet, 

herunder at der skal være en systematisk kvantitativ overvågning med pejling af 

grundvandsstanden. I Danmark bygger den kvantitative overvågning på det nationale pejlenet 

og DK- modellen, der begge finansieres af NOVANA-programmet, samt supplerende 

pejlinger fra miljøcentre indsamlet især i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægningen 

og vandforsyningers pejleprogrammer. Dertil kommer indberetninger af 

oppumpede vandmængder fra vandindvindere og afstrømningsmålinger fra vandløbsprogrammet. 

FORMÅL 

Formålet med pejlenettet er at tilvejebringe data, der understøtter tilstandsvurderingen af 

grundvandsforekomsterne, specielt mht. den kvantitative tilstand. Den kvantitative tilstand er 

god, hvis 

• der indvindes vand i en grundvandsvandsforekomst i et sådant omfang, at der ikke er 

faldende grundvandstand, 

• der ikke sker indtrængning af saltvand, eller optrængning af fx brunt vand eller fluoridholdigt 

vand, således at kvaliteten af grundvandsforekomsten forringes, 

• grundvandsafhængige økosystemer ikke bliver påvirket i en sådan grad, at miljømålende 

for disse trues, 

• vandføringen i vandløbene ikke påvirkes i en sådan grad, at miljømålene for disse 

trues. 

Det eksisterende pejlenet har et omfang, hvor ovenstående ambitiøse formål ikke fuldt ud 

kan dækkes. Pejlenettet vil derfor i forbindelse med den igangværende revision af overvågningsprogrammet 

underkastes en grundig evaluering, så det fremadrettet tilpasses formålet i 

den takt de økonomiske rammer muliggør det. 

STATUS FOR UDBYGNING AF PEJLENETTET 

Det statslige/nationale pejleprogram, som blev drevet af GEUS gennem flere årtier, blev med 

opstarten af NOVANA i 2004 overført til amterne. Det nationale pejlenet skulle i den forbindelse 

suppleres af amternes regionale pejlenet. I forbindelse med kommunalreformen er Det

nationale pejlenet overført til de statslige miljøcentre, mens amternes regionale pejlenet er 

bortfaldet. Nogle miljøcentre har dog fundet ressourcer til at drive disse amtslige net videre. 

Antallet af pejleboringer i det nationale net under NOVANA er i første omgang fordelt efter 

miljøcentrenes areal og fordeler sig som anført i tabel 1. I en række af pejleboringerne pejles 

der i flere forskellige dybder, hvilket giver mulighed for det at overvåge gradienten af grundvandspotentialet, 

dels at indsamle viden fra flere grundvandslag på en gang. 

Miljøcenter Antal af nationale pejleboringer 

som fremgår af 

NOVANA- 

programbeskrivelse 

Totalt antal pejleboringer som 

miljøcentrene p.t. har i drift. 

MC Ålborg 18 21 

MC Ringkøbing 17 45 

MC Århus 14 15 

MC Ribe 20 23 

MC Odense 8 11 

MC Roskilde 12 18 

MC Nykøbing 11 15 

Total 100 148 

Tabel 1 Oversigt over pejleboringer i de enkelte miljøcentre pr. 1. september 2009 

Pejleboringerne er ikke som, det ses på figur 1, jævnt fordelt i landet og både 

miljøcentergrænserne og de gamle amtsgrænser skinner igennem.

Figur 1 Geografisk fordeling af boringerne i det nationale pejlenet 

Det nationale pejlenet er ikke placeret i alle grundvandsforekomster, se figur 2. Dette giver 

sig selv, idet der er flere grundvandsforekomster, nemlig i alt 387, mod de ca. 100-150 

pejleboringer i pejlenettet.

Figur 2 Fordeling af pejleboringerne i de enkelte grundvandsforekomster 

Ca.6 % af pejleboringerne ligger i terrænnære forekomster 

Ca. 73 % af pejleboringerne ligger i regionale forekomster 

Ca. 21 % af pejleboringerne ligger i dybe forekomster 

Ca. 7 % af pejle boringerne ligger uden for udpegede forekomster 

Boringerne der indgår i pejlenettet er blevet kvalitetsvurderet. Selve boringens kvalitet 

angives fra A til D, hvor A er den bedste kvalitet. Pejleserien for boringen vurderes ligeledes 

fra 1 til 7, hvor 7 er bedste kvalitet.

For at være en god pejleboring skal følgende være opfyldt: filterintervallet skal være kendt, 

jordprøverne skal være geologisk beskrevet og boringen skal være eksakt indmålt. For at en 

pejleserie er god skal den være længere end 20 år, med mere end 4 pejlinger om året og der 

skal være pejlinger indenfor de seneste 10 år. (Figur 3 og 4) 

Figur 3 Kvalitetsvurdering af eksisterende pejleboringer i det nationale pejleprogram 

25 % af pejleboringerne er i dag i Kvalitet A. Mange boringer mangler eksakte lokaliserings 

og indmålingsdata og for en del boringer er jordprøverne ikke geologisk beskrevet. 

STATUS FOR INDSAMLING AF DATA 

Pejleboringerne i det nationale pejleprogram er alle udstyrede med dataloggere, der 

indsamler pejlinger minimum 1 gange i døgnet. Dataloggerne tømmes 1-2 gange årligt, og 

data skal dernæst oploades til JUPITER databasen på GEUS. På den måde er data 

tilgængelige for alle aktører i Danmark, såvel Miljøcentrene der udfører pejlingerne som 

GEUS, rådgivere, kommuner eller andre der har brug for pejledata til deres opgaver. 

Ved hver tapning af data bliver der også udført enkeltpejlinger til kalibrering af pejleloggeren, 

med et håndpejl. Disse data kan også findes i JUPITER. 

Inden data indlæses i JUPITER, gennemses og sammenlignes de med tidligere målinger for 

at fjerne evt. upålidelige målinger. Loggerdata bliver herefter kompenseret for barometer 

variationer, hvorefter de omsættes til nedstikspejleværdier.

Figur 4 Kvalitetsvurdering af eksisterende pejletidsserier i det nationale pejleprogram 

31 % af pejleboringerne har kvaliteten 7 på pejleserien, hvilket skyldes, at kun få boringer har 

lange pejleserier indlæst i Jupiter. Endvidere mangler en række boringer lås, skiltning og 

tinglysninger samt oplysninger om ejerforhold. 

KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 

Der er etableret et nationalt pejlenet, hvorfra der indsamles data, der beskriver ændringer i 

grundvandstanden over året i frie grundvandsmagasiner, mens pejledata fra grundvandsmagasiner 

under tryk beskriver trykvariationen i magasinet over året. 

Pejledata anvendes til mange formål, f. eks. ved opstilling og kalibrering af grundvandsmodeller 

og optegning af potentialekort, der begge fortæller noget om grundvandets strømningsveje. 

Endvidere anvendes data lokalt f.eks. i forbindelse med byggesager, forureninger 

og nedsivning i det åbne land. Det er derfor vigtigt, at der indberettes pejledata, der supplerer 

det nationale pejlenet til JUPITER således, at disse data kan anvendes i fællesskab til de 

mange opgaver. 

REFERENCER 

Det nationale overvågningsprogram for vand og natur, programbeskrivelser mv : 

http://www.geus.dk/publications/grundvandsovervaagning/grundvandsovervaagning.htm 

http://www.dmu.dk/Myndighedsbetjening/Overvaagning/ 

http://www.blst.dk/Overvaagning/

KOMMUNERS BEHOV TIL PLANLÆGNING 

OG ADMINISTRATION 

ANVENDELSE AF PEJLEDATA OG POTENTIALEKORT 

I HJØRRING OG ODENSE KOMMUNER 

Miljøingeniør Jens Christian Roesen, Hjørring Kommune 

Geolog Gert Laursen, Odense Kommune 



Århus

RESUME 

Artiklen indeholder en kort beskrivelse af Hjørring og Odense Kommuners anvendelse af 

potentialekort og indsamling af pejledata. Potentialekortet anvendes bl.a. i sager vedrørende 

etablering af anlæg, der potentielt kan udgøre en risiko overfor grundvandet samt som 

grundlag for optegning af indvindingsoplande. Potentialekortet er typisk udarbejdet af 

amtet/miljøcentret i forbindelse med kortlægning af grundvandsressourcen og baseres på 

pejleserier af grundvandsstanden. De forskellige vandindvindingsanlæg er forpligtiget til at 

indberette pejledata til kommunerne, men der er stor variation både i mængden og kvaliteten 

af de indberettede data. Både Hjørring og Odense Kommune arbejder fremadrettet med at 

forbedre datamængde og kvalitet. 

ANVENDELSE AF DATA 

Kommunerne anvender i mange sager oplysninger omkring grundvandsforhold. Det kan 

være et potentialekort til vurdering af afstanden mellem terræn og grundvand, eller 

mulighederne/risikoen for nedsivning. I forbindelse med sagsbehandlingen af potentielt 

grundvandsforurenende anlæg såsom nedsivningsanlæg, jordvarmeanlæg, anvendelse af 

slagge, opbevaring af forurenet jord, eller sager vedr. oprydning efter jordforurening 

anvendes oplysninger om strømningsretningen for grundvandet. 

Potentialekortet anvendes også i forbindelse med vandindvindingssager, både ved fornyelse 

af tilladelser samt ved etablering af nye boringer, og det er ligeledes et vigtigt grundlag for 

optegning af indvindingsoplande til vandværker. 

Potentialekortet opdateres ofte i forbindelse med kortlægningen af grundvandsressourcer, 

som en del af forarbejdet til udarbejdelse af indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet. 

Generelt er det vigtigt at vide om potentialekortet viser trykniveauet i det primære eller 

sekundære grundvand (eller eventuelt dem begge). Kommunen har typisk brug for begge 

typer kort i forbindelse med sager, hvor der tages stilling til, om der kan ske forurening af 

grundvandet, mens potentialekortet for det primære magasin anvendes ved 

vandindvindingstilladelser samt optegning af indvindingsoplande og anvendelse i 

indsatsplaner. 

Hjørring Kommune anvender pt. et potentialekort, der er udarbejdet af miljøcenter Aalborg i 

efteråret 2007. Potentialekortet er udarbejdet på baggrund af de pejlerunder der er foretaget i 

forbindelse med kortlægning af grundvandsressourcen i Vendsyssel, og giver et overordnet 

billede af det primære grundvandsmagasin. Vel vidende at der foreligger et Aktivt 

Potentialekort, og magasin- eller lagspecifikke potentialekort for en lang række områder, er 

det i Odense Kommune fortsat amtets gamle potentialekort fra 1997 der anvendes. 

INDSAMLING AF DATA 

Kommunerne er ansvarlige for indsamling af data som f.eks. indvundne vandmængder og 

pejlinger af grundvandsstanden i de boringer der indvindes fra. 

Ifølge vandindvindingstilladelserne er ejeren af et indvindingsanlæg pålagt at pejle grundvandsstanden 

og indberette disse data sammen med oplysning om indvundne vandmængder. 

Kommunerne modtager disse data hvert år, men for Hjørring Kommunes 

vedkommende er det ofte kun indvindingsmængderne og ikke pejlingerne der indberettes.

Kun et fåtal af vandværkerne pejler jævnligt deres boringer som en del af deres overvågning, 

men disse data indberettes ikke, da der primært har været fokus på indvundne vandmænger. 

Ift. ressourcer er det pt. ikke en opgave, som Hjørring Kommune har fulgt op på, men der vil i 

forbindelse med indberetning for 2009 blive sat fokus på indberetning af pejledata overfor 

vandværkerne. 

I Odense Kommune er det næsten alle vandværker, der indberetter uden problemer, og 4/5 

af de enkeltindvindere, der er pålagt at skulle pejle, gør ligeså, mens resten skal ”nurses” i 

meget varierende omfang. Kvaliteten af de indkomne data er meget vekslende – noget kan 

desværre slet ikke bruges!! 

FREMADRETTET 

Hjørring Kommune arbejder på at få lavet en grundvandsmodel for hele kommunen, som kan 

anvendes som planlægningsværktøj samt vurdering af påvirkninger og ressourceproblemer 

som følge af vandindvinding. Modellen opstilles i samarbejde med Miljøcenter Aalborg og de 

to største vandforsyninger i Kommunen. I denne forbindelse diskuteres og vurderes datagrundlaget 

for en sådan model også, og det er kommunens klare holdning, at der skal være 

bedre vejledninger og krav til indsamling af data i form af pejlinger og indvindingsmængder. 

Kommunen har også brug for disse data samt modeller til beregning af indvindingsoplande 

og opdatering af potentialekort. Når miljøcentret har leveret data vedrørende kortlægning af 

grundvandsressourcen i forbindelse med indsatsplanerne, skal kommunerne selv sørge for 

at gentegne indvindingsoplande ved ændringer og/eller ved etablering af nye kildepladser. 

I Odense Kommune vurderes der pt. på kvaliteten af kemiske, geologiske og hydrogeologiske 

data i vores database (GE), herunder også pejledata. Meget er heldigvis af god 

kvalitet, men der forestår et stort udredningsarbejde i forbindelse med revidering/kvalitetssikring 

af pejledata fra mange anlæg. 

Det har desværre også vist sig, at der er i en række indvindingstilladelser (ældre naturligvis) 

er stillet krav om pejling i boringer/brønde med hydraulisk kortsluttede magasiner – men 

herom mere på mødet.

HYDROGEOLOGI 

- HVAD ER DET EGENTLIG, VI MÅLER? 

Civilingeniør Kim Sørensen, Region Hovedstaden 



Århus

INDLEDNING 

I efteråret 2008 fremstillede Region Hovedstaden et kort over grundvandspotentialet i kalkmagasinet. 

Potentialekortet dækker hele regionen, bortset fra Bornholm. Potentialekortet 

viser grundvandets trykniveau i kalkmagasinet. Potentialekortet kan umiddelbart bruges til at 

bestemme grundvandets strømningsretning og i flere tilfælde også til at bestemme beliggenheden 

af indvindingsoplande til vandværkernes kildepladser. 

Region Hovedstaden vil i sin egenskab af jordforureningsmyndighed bruge potentialekortet i 

forbindelse med risikovurdering af, om forurenede grunde truer vandkvaliteten i kalkmagasinet 

generelt og vandkvaliteten ved kildepladser i særdeleshed. Regionen skal også bruge 

potentialekortet ved gennemførelse af afværgeprojekter, hvor forurenet grundvand oppumpes 

og renses. Kommunerne og staten, som begge er vandressourcemyndighed, kan bruge 

potentialekortet i forbindelse med planlægnings-, undersøgelses- og myndighedsopgaver, 

/1/. I denne artikel gennemgås indledningsvis en række hydrogeologiske grundbegreber. 

Gennemgangen er inspireret af nogle af de bedste og mest udbredte dansksprogede præsentationer 

af grundlæggende hydrogeologiske begreber, /2, 3, 4/. Med afsæt i denne gennemgang 

beskrives efterfølgende potentialekortets tilblivelse, resultatet af potentialekortlægningen 

og en del af det kortmateriale, der er fremstillet i forbindelse med kortlægningen. 

HYDROGEOLOGISKE GRUNDBEGREBER 

Grundvandsmagasiner 

Et grundvandsmagasin udgøres af et sammenhængende vandmættet jordlag, hvor permeabiliteten 

er forholdsvis høj. Grundvandsmagasinet er ikke nødvendigvis vandmættet i hele sin 

tykkelse. Et grundvandsmagasin kan udgøres af et sandlag, der både over- og underlejres af 

lavpermeable lag bestående af eksempelvis moræneler, se figur 1. I det højpermeable sandlags 

vandmættede zone vil grundvandets strømning være horisontal, mens den i de lavpermeable 

morænelersaflejringer overvejende vil være vertikal. 

I denne artikel inddeles grundvandsmagasiner i tre typer afhængig af de lokale trykforhold i 

magasinet. Magasinerne inddeles i frie, spændte og artesiske magasiner. Denne inddeling er 

anvendt, fordi den også benyttes i en af de mest udbredte danske hydrogeologiske fremstillinger, 

/5/. De tre forskellige magasintyper er illustreret i figur 1. 

Figur 1 Oversigt over frie, spændte og artesiske forhold i et grundvandsmagasin. Modificeret efter /6/.

I den frie del af grundvandsmagasinet ligger potentialet lavere end magasinets overside. 

Under grundvandspotentialet er sandlaget vandmættet. Over grundvandspotentialet findes 

den umættede zone, hvor hulrummene i sandlaget er delvis luftfyldte og delvist fyldte med 

nedsivende regnvand. 

I de spændte områder af grundvandsmagasinet findes potentialet over magasinets overside, 

men lavere end terrænoverfladen. Det spændte grundvandsmagasin er vandmættet i hele 

sin tykkelse og der er overtryk i magasinet. Vandstanden i en boring i magasinet vil stå højere 

end magasinets overside, men under terræn. 

I de artesiske områder ligger grundvandspotentialet højere end terræn. Der er overtryk i magasinet, 

og vandstanden vil stige til over terænniveau, hvis der udføres en boring i magasinet. 

Artesiske grundvandsmagasiner findes ofte i dale tæt på vandløb. I kraft af de artesiske 

forhold vil der være en opad rettet strømning fra grundvandsmagasinet til vandløbet. Den 

opad rettede grundvandsstrømning bevirker, at der ikke forekommer grundvandsdannelse i 

de artesiske områder. 

Darcy’s lov 

I et grundvandsmagasin drives vandets strømning af en trykforskel over en afstand. Grundvandet 

strømmer fra højt trykniveau til lavere trykniveau. Dette udtrykkes med Darcy’s lov: 

v = Q/A = K * dh/dx, hvor: 

v = vandføringen pr. arealenhed (m/s) 

Q = vandmængden der transporteres gennem et areal (m 3 /s) 

A = arealet som vandføringen transporteres gennem (m 2 ) 

K = jordlagets hydrauliske ledningsevne (m/s) 

dh = trykforskellen oven en afstand (m) 

dx = afstanden som trykforskellen måles over (m) 

dh/dx = I, kaldet den hydrauliske gradient (dimensionsløs) 

Til illustration af Darcy’s lov er hans forsøgsopstilling vist i figur 2. 

Figur 2 Dracy’s forsøgsopstilling, modificeret efter, /7/

Darcy’s lov udtrykker, at der er en lineær sammenhæng mellem vandføringen i et grundvandsmagasin 

og gradienten på trykniveauet. Darcy’s lov gælder ikke for alle typer af grundvandsstrømning; 

eksempelvis kan det være forbundet med problemer at anvende formlen for 

bjergarter, hvor grundvandsstrømningen hovedsagelig foregår i sprækker, /4/. 

En oversigt over hydraulisk ledningsevne for forskellige jordarter ses i tabel 1. 

JORDART HYDRAULISK LEDNINGSEVNE 

(m/s) 

Ler 10 -11 – 10 -8 

Siltet, sandet silt, leret sand, moræneler 10 -8 – 10 -6 

Siltet sand, finsand 10 -7 – 10 -5 

Velsorteret sand, smeltevandssand 10 -5 – 10 -3 

Velsorteret grus 10 -4 – 10 -2 

Tabel 1 Oversigt over typiske værdier hydraulisk ledningsevne, efter /3/. Andre steder i litteraturen fx i 

/7/ kan ses andre værdier for hydraulisk ledningsevne for de samme jordarter 

Transmissivitet 

Ved en enkel prøvepumpning af et grundvandsmagasin er det væsentligste formål ofte at 

bestemme grundvandsmagasinets transmissivitet. 

Transmissiviteten er et udtryk for grundvandsmagasinets vandføringsevne. Transmissiviteten, 

T defineres som: 

T = K * b , hvor b er tykkelsen af det vandmættede lag (m) 

Ved oppumpning af vand fra grundvandsmagasiner med lille transmissivitet fås store sænkninger 

i pumpeboringen og en forholdsvis lille udbredelse af sænkningen. Hvis der pumpes 

fra et grundvandsmagasin med en høj transmissivitet fås derimod en lille sænkning i pumpeboringen 

og en større udbredelse af sænkningen. Den lille sænkning i pumpeboringen skyldes, 

at grundvandsmagasinet i kraft af den høje vandføringsevne kan føde pumpeboringen 

med vand forholdsvis hurtigt. 

Porøsitet 

I den mættede zone af et grundvandsmagasin er hulrummene helt fyldte med vand og 

grundvandsstrømningen foregår i hulrummene. Det samlede volumen af hulrummene i en 

jordart kaldes porøsiteten. Porøsiteten angives ofte i procent som i tabel 2, /3/. 

I eksempelvis kalkbjergarter underinddeles porøsiteten i primær og sekundær porøsitet. Den 

primære porøsitet findes i kalkmatrixen, altså mellem de enkelte små korn i den opknuste del 

af kalken, mens den sekundære porøsitet er knyttet til kalkens sprækker. I sedimentære aflejringer 

som sand og grus findes kun primær porøsitet. 

Hvis et vandmættet volumen af en jordart drænes, trækkes der mindre vand ud end svarende 

til porøsiteten. Det skyldes, at en del af vandet bliver hængende i jordartens hulrum. Den 

vandmængde, der trækkes ud ved fri dræning, kaldes jordartens specifikke ydelse. En oversigt 

over specifikke ydelser for forskellige jordarter ses i tabel 2.

Ikke alle hulrum i et jordlag bidrager effektivt til grundvandsstrømningen. Den andel af hulrummene 

- eller den andel af porøsiteten – hvor der sker en grundvandsstrømning, kaldes 

den effektive porøsitet. Den effektive porøsitet er, som det er vist i tabel 2, mindre end både 

porøsiteten og den specifikke ydelse. 

Den effektive porøsitet i et grundvandsmagasin er meget afgørende for grundvandets reelle 

strømningshastighed. Darcy-hastigheden, der er benævnt ”v” i afsnittet om Darcy’s lov, angiver 

grundvandets hastighed, hvis strømningen foregår over det samlede areal af en kontrolflade, 

dvs. hvis jordartens kornskelet slet ikke var til stede. Grundvandets reelle hastighed 

bestemmes derfor ved at dele darcy-hastigheden med den effektive porøsitet udtrykt som en 

brøk. Hvis darcy-hastigheden er beregnet for et sandmagasin med en lille effektiv porøsitet 

(5 %) bliver grundvandets reelle strømningshastighed altså 20 gange større end darcyhastigheden. 

Når den reelle strømningshastighed er beregnet, kan grundvandets transporttid 

fra et sted til et andet beregnes. 

JORDART PORØSITET 

(%) 

SPECIFIK 

YDELSE 

(%) 

EFFEKTIV 

PORØSITET 

(%) 

Velsorteret sand og grus 25-40 15-35 5-15 

Usorteret sand og grus 15-30 10-25 5-10 

Moræneler 10-20 3-10 2-5 

Silt 30-45 3-15 2-7 

Fed ler 30-60 2-5 1-4 

Opsprækket kalk 2-10 1-8 0,1-2 

Tabel 2 Oversigt over typiske værdier for porøsitet, specifik ydelse og effektiv porøsitet for almindeligt 

forekommende jordarter i Danmark. Efter /3/ 

Magasintal 

Magasintallet for et grundvandsmagasin defineres som det vandvolumen, der frigives fra en 

søjle med tværsnitsarealet 1 m 2 gennem hele det vandførende lags tykkelse, når grundvandspotentialet 

sænkes 1 m, /5/. 

Når der indvindes grundvand fra et spændt eller artesisk magasin, sker der en sammentrykning 

af jordlagets kornskelet, hvilket medfører en lille vandafgivelse. Det er denne ændring i 

trykniveauet, der forårsager potentialesænkningen i grundvandsmagasinet. Trykforplantningen 

foregår hurtigt og med stor udbredelse i magasinet. I tabel 3 ses en oversigt over magasintal 

for spændte og artesiske magasiner. 

JORDART MAGASINTAL 

(-) 

Sand 0,0002 – 0,005 

Kalk 0,00005 – 0,005 

Tabel 3 Oversigt over typiske magasintal for spændte og artesiske grundvandsmagasiner. Efter /3/

I et frit grundvandsmagasin foregår der derimod en dræning af grundvandsmagasinet, når 

der oppumpes grundvand. Dele af magasinet overgår fra at være vandmættet til at være 

umættet. Denne dræning af grundvandsmagasinet foregår langsommere og med mindre 

udbredelse end trykforplantningen i et spændt eller artesisk grundvandsmagasin. For et frit 

grundvandsmagasin svarer magasintallet til den specifikke ydelse i tabel 2. 

Ved oppumpning fra spændte eller artesiske grundvandsmagasiner fås både større sænkning 

i grundvandspotentiale i pumpeboringen og større udbredelse af sænkningen end ved 

oppumpning fra frie magasiner. De høje magasintal i frie grundvandsmagasiner betyder også, 

at de ved en sænkning på fx 1 m afgiver betydelig mere vand end spændte og artesiske 

magasiner med en tilsvarende sænkning af grundvandspotentialet. 

Pumpeboringers virkningsgrad 

Når der pumpes grundvand fra en boring, ses det ofte, at sænkningen i boringen er større 

end den sænkning, der kan beregnes ud fra teoretiske betragtninger, fx Theis’ eller Jacobs 

formel, /7/. Den observerede sænkning er større end den teoretiske, fordi der forekommer et 

tryktab henover boringens filterkonstruktion, som er større end tryktabet over en tilsvarende 

distance i formationen. 

Boringers virkningsgrad kan bestemmes som forholdet mellem den teoretisk beregnede 

sænkning og den observerede sænkning. Beregningerne foretages på baggrund af stigningsforsøg 

ved prøvepumpninger. Almindeligvis benyttes sænkningen efter 60 minutter som 

udgangspunkt for beregningerne. Metoden til bestemmelse af boringers virkningsgrad blev 

introduceret i 1977, /8/ og er senere blevet kommenteret i blandt andet 1994, /9/. 

Begrebet virkningsgrad illustrerer, at det i forbindelse med pejling af vandstanden i boringer 

kan være vanskeligt at bruge pejleresultaterne til et potentialekort, hvis der pumpes samtidig 

med, at der pejles. Når der pejles til et potentialekort, må moniteringsboringer beliggende tæt 

på indvindingsboringer derfor foretrækkes frem for indvindingsboringerne. Alternativt kan der 

pejles fra en indvindingsboring, hvor pumpen er standset. 

KORT OVER GRUNDVANDSPOTENTIALET I REGION HOVEDSTADEN 

Region Hovedstaden har fremstillet to potentialekort, der begge overvejende er baseret på 

pejledata indsamlet i oktober 2008. Potentialekortet for kalkmagasinet er fremstillet på grundlag 

af pejlinger foretaget i kalken eller i sand og gruslag beliggende direkte oven på kalken. 

Grundvandspotentialet for kalkmagasinet kan derfor betragtes som et sammenhængende 

billede, hvor grundvandet strømmer fra høje trykniveau mod lavere trykniveau. For området 

beliggende nord for Hillerød er der også fremstillet et potentialekort for sandmagasiner beliggende 

højere i lagserien. Disse sandmagasiner er adskilte fra kalkmagasinet af lavpermeable 

lerlag. Sandmagasinerne kan også være adskilte fra hinanden af lavpermeable lerlag, 

figur 3. Pejlingerne kan derfor repræsentere forskellige mindre sandmagasiner, og 

grundvandspotentialet kan ikke betragtes som sammenhængende i hele det kortlagte område. 

Potentialekortet for kalkmagasinet er med andre ord magasinspecifikt, mens det samme 

ikke gælder for potentialekortet for sandmagasinerne.

Figur 3 De sorte og hvide kasser på det geologiske profil illustrerer principielle eksempler på, hvor 

der er pejlet i forbindelse med potentialekortlægningen af hhv. det regionale kalkmagasin og de mere 

lokale sandmagasiner 

Metode ved potentialekortlægning 

Det tolkede potentialekort for kalkmagasinet er baseret på pejlinger foretaget i 1546 boringer. 

De 915 (59 %) boringer er pejlet i oktober 2008, de 272 (18 %) boringer er pejlet i perioden 

2003- 2008, og de resterende 359 boringer (23 %) er pejlet før 2003. Tilsvarende er potentialekortet 

for sandmagasinerne baseret på pejling af 152 boringer. 21 boringer (14 %) er pejlet 

i oktober 2008, de 129 (85 %) er pejlet i perioden 2003- 2008, og de resterende 2 boringer (1 

%) er pejlet før 2003. 

Pejleresultater fra oktober 2008 er indsamlet af Region Hovedstaden og af andre parter, der 

deltager i Store Pejledag. Pejleresultater fra før oktober 2008 er indhentet fra GEUS’ Jupiter 

database. 

Potentialekortet er udarbejdet ved anvendelse af værktøjet ”Det Aktive Potentialekort” og 

potentialelinjerne er optegnet ved brug af interpolationsrutinen Natural Neighbour. Der er 

indlagt støttepunkter ved søer og vandløb, hvor det vurderes, at der er samme trykniveau i 

grundvandsmagasinet som i overfladevandet. Derudover er der indlagt støttepunkter i kote 0 

langs med kystlinjen. Endelig er der ved kildepladser med stor geografisk udstrækning indlagt 

støttepunkter i boringer, der ikke er pejlet. Formålet har været at illustrere en sænkningstragt, 

der afspejler kildepladsens form.

Potentialekortet er forsynet med oplysninger om størrelsen af grundvandsindvindinger i 

2007. Oplysningerne er indhentet hos vandressourcemyndigheden; dvs. hos kommunerne. 

Resultat af potentialekortlægning: 

Forskudt grundvandsskel 

Et eksempel på, hvordan resultatet 

af potentialekortlægningen 

kan illustreres, er vist i figur 4. I 

originalversionen er figuren udarbejdet 

i farver med henblik på 

hurtigt at formidle et godt overblik 

over grundvandets trykforhold 

og dets strømningsretning, 

/10/. 

Det fremgår af figur 4, at højdepunktet 

for grundvandspotentialet 

findes i Allerød Kommune, 

hvor grundvandspotentialet udover 

at ligge højt også er forholdsvis 

fladt, når der sammenlignes 

med nabokommunerne. 

Det fremgår også af figur 4, at 

vandskellet mellem Øresund og 

Roskilde Fjord ligger langt mod 

øst, navnlig i den sydlige del af 

regionen. 

Figur 4 i kalkmagasinet, oktober 2008. Grundvandet 

strømmer fra de mørke områder i Allerød Kommune over 

de lyse områder til de mørkere områder ved kysten 

Resultat af potentialekortlægning: Stejl gradient 

I området vest for Allerød, hvor Københavns Energi indvinder store vandmængder, ses meget 

store gradienter i grundvandspotentialet på helt op til 16 promille. Grundvandspotentialet 

falder hele 20 m på blot 1,25 km. Ifølge Darcy’s ligning må en voksende gradient være en 

følge af en faldende transmissivitet, når det forudsættes, at den samme vandmængde passerer 

forskellige tværsnit i grundvandets strømningsretning; dvs. vandføringen er tilnærmelsesvis 

konstant i strømningsretningen. På figur 5 ses, at transmissiviteten er stærkt aftagende 

i det pågældende område ved Slangerup. Syd for området foregår grundvandsstrømningen 

i både et tykt sandlag og i toppen af kalken. Nord for området findes sandlaget ikke, og 

strømningen ”presses sammen” og foregår udelukkende i toppen af kalken; dvs. i et tyndere 

lag.

Figur 5 Nord syd gående geologisk profil med kraftigt faldende grundvandspotentiale i kalkmagasinet 

ved Slangerup. Efter /10/ 

Resultat af potentialekortlægning: Indvindingens 

betydning for grundvandspotentialet 

Oplysningerne om grundvandsindvinding fra 

kommunerne er afbildet på potentialekortet for 

kalkmagasinet. I forbindelse med afbildningen er 

der ikke taget stilling til om indvindingen helt, 

delvist eller slet ikke foretages fra kalkmagasinet. 

Det betyder, at ikke alle grundvandsindvindinger 

på potentialekortet giver anledning til en sænkningstragt 

i kalkmagasinet. Et af de tydeligste 

eksempler på dette forhold ses ved Frederiksværk, 

hvor en samlet årlig indvinding på 1,3 mio. 

m 3 grundvand fra et sandmagasin ikke giver anledning 

til en sænkning af grundvandspotentialet i 

kalkmagasinet, se figur 6. 

Figur 6 Eksempel på grundvandsindvin 

ding fra sandmagasin, der ikke giver anledning 

sænkning af grundvandspotentialet 

i kalkmagasinet

Resultat af potentialekortlægning: 

Usikkerhed på potentiale 

I forlængelse af potentialekortlægningen er 

der foretaget en vurdering af usikkerheden på 

det tolkede grundvandspotentiale. Usikkerheden 

er vurderet i forhold tætheden og alderen 

på pejleresultater, de geologiske forhold og 

gradienten på grundvandspotentialet. Usikkerheden 

vurderes at være størst, hvis der er 

få gamle pejlinger, hvis de geologiske forhold 

er komplekse og varierer meget over korte 

afstande, og hvis grundvandspotentialet har 

en stor gradient. 

Der er opstillet en algoritme til beregning af 

usikkerheden på potentialebilledet hidrørende 

fra pejleresultaternes tæthed og alder, se figur 

7. Usikkerheden som følge af varierende 

geologiske forhold og forskellige gradientforhold 

et vurderet ud fra mere subjektive kriterier. 

Figur 7 Vurdering af usikkerhed på kort 

lagt grundvandspotentiale for kalkmagasinet 

baseret udelukkende på pejlingernes 

tæthed. I de lyse områder er usikkerheden 

stor, i de går moderat og i de mørke områder 

er usikkerheden lille 

Resultat af potentialekortlægning: Sammenligning med potentialekort fra 1999 

I forbindelse med potentialekortlægningen er der foretaget en sammenligning mellem grundvandspotentialets 

beliggenhed på Rambølls kort fra 1999, /11/ og regionens kort fra 2008, 

/10/. Sammenligningen viser, at der i store dele af regionen kan registreres stigninger i 

grundvandspotentialet i kalkmagasinet fra 1999 til 2008. I hovedparten af Vestegnsområdet 

er grundvandspotentialet steget med mere end 2 meter. 

Disse observationer stemmer overens med, at Vandplan Sjælland på baggrund af en omfattende 

statistisk analyse af pejletidsserier konkluderer, at grundvandspotentialet i hovedstadsområdet 

generelt er steget med 13-14 cm om året i perioden 1989-2003, /12/. I den 15 år 

lange periode er grundvandspotentialet således generelt steget omtrent 2 m i hovedstadsområdet. 

Den statistiske analyse viser dels, at potentialestigningen skyldes reduceret grundvandsindvinding, 

og dels, at der er sammenhæng mellem vinternedbøren (der forårsager 

nedsivningen til grundvandsmagasinerne) og potentialevariationerne fra år til år, /12/. 

ERFARINGER FRA REGION HOVEDSTADENS POTENTIALEKORTLÆGNING 

Allerede når arbejdet med et potentialekort planlægges, er det selvsagt meget væsentligt at 

holde sig formålet med kortet for øje. Formålet med regionens potentialekort har været at 

danne en del af grundlaget for konkrete risikovurderinger af, om forurenede grunde truer 

vandkvaliteten i grundvandsmagasinerne og ved kildepladser med en vis indvinding. Formålet 

med potentialekortet har ikke været at vurdere beliggenhed og udstrækning af indvin-

dingsoplande for samtlige kildepladser i regionen. Hvis det havde været tilfældet, skulle flere 

pejlinger have været gennemført, og det havde også været nødvendigt at udføre en lang 

række nye boringer og opstille en numerisk grundvandsmodel for hele regionen. 

En meget væsentlig erfaring fra regionens potentialekortlægning er, at arbejdet med at advisere 

og i det hele taget kommunikere med boringsejere er både mere omfattende og tidskrævende 

end forventet. 

Når der hentes oplysninger om grundvandspotentiale og grundvandsindvinding fra Jupiter, er 

det nødvendigt at foretage en nøje kvalitetssikring af data, idet databasen ikke nødvendigvis 

er opdateret med korrekte oplysninger. Opmærksomheden skal særligt rettes mod databasens 

og lokaliseringsskemaernes oplysninger om målepunktsbeskrivelse og –kote. Opmærksomheden 

skal også rettes mod indvindingsoplysningerne, da det kan være vanskeligt at 

vurdere, om de er komplette for et givent område. 

Når alle pejleresultater er indsamlet, og når den første konturering af potentialekortet er foretaget, 

bør der foretages en grundig kvalitetssikring. Navnlig når der fremstilles regionale potentialekort, 

som dækker store arealer, kan det være vanskeligt at overskue resultatet af en 

potentialekortlægning. For overskuelighedens skyld kan det derfor være en fordel at inddele 

det kortlagte område i mindre områder, og så foretage kvalitetssikringen i delområderne. Det 

skal dog sikres, at der også mellem delområderne er et hensigtsmæssigt forløb af potentialelinjerne. 

Ved kvalitetssikringen kan fokus særligt henledes på at kontrollere: i) om potentialelinjerne 

har bløde forløb uden knæk, ii) om potentialet forløber realistisk i områder med meget flade 

hhv. stejle gradienter, iii) om samtlige toppe og ”huller” kan forklares, iv) om alle indvindinger 

påvirker potentialebilledet som det må forventes, v) om potentialebilledet tillægger de enkelte 

kildepladser indvindingsoplande med passende beliggenhed og udstrækning, vi) om alle 

boringer, der indgår i tolkningen, har den forventede dybde (hvis dette ikke er tilfældet, gælder 

det pejlede potentialet måske for et andet magasin end forventet), vii) om der er mange 

isolerede ”øer” med højt potentiale, og om disse måske snarere udgør et samlet og større 

område med højt potentiale, viii) om potentialebilledet udtrykker de forventede sammenhænge 

med vandløb og søer. 

En sidste væsentlig erfaring fra potentialekortlægningen er, at usikkerheden på potentialeforløbet 

skal vurderes og derefter tages alvorligt. Det viser sig blandt andet, at udstrækningen 

af indvindingsoplande er vanskelig at bestemme i nogle af de områder, hvor usikkerheden på 

potentialeforløbet er stor eller moderat. Dette betyder ikke, at potentialekortet er uanvendeligt 

i forbindelse med bestemmelsen af indvindingsoplandenes udstrækning, men blot, at det 

ikke kan anvendes alene. Der skal med andre ord suppleres med flere pejledata - eventuelt 

nye boringer eller en grundvandsmodel eller blot med hydrogeologiske vurderinger. 

TAK TIL BIDRAGYDERE 

Orbicon har været Region Hovedstadens rådgiver ved potentialekortlægningen. Kortlægningen 

er hovedsagelig baseret på pejlinger foretaget af Orbicon for regionen. Til fremstilling af 

potentialekortet har regionen dog også modtaget pejleresultater fra følgende bidragydere, 

der alle har pejlet grundvandstanden i en række boringer i oktober 2008: Birkerød Vandforsyning, 

Egedal Kommune, Frederiksberg Kommune og NIRAS, Gentofte Kommune, Gladsa-

xe Kommune, Helsingør Kommune, Københavns Energi, Lyngby-Taarbæk Kommune, Metroselskabet 

og COWI, Rudersdal Vand samt Vestegns Vandsamarbejdet I/S og Rambøll. 

LITTERATURHENVISNINGER 

/1/ Sørensen, K. (2009), Nyt potentialekort for kalkmagasinet i Region Hovedstaden, 

DANSKvand, nr. 5 august 2009. 

/2/ Karlby, H., Sørensen, I. et al. (1998), Vandforsyning, Teknisk Forlag. 

/3/ Ambo, K. (2007), Kursus i analyse af prøvepumpningsdata, KAN miljø. 

/4/ Madsen, B. (1995), Grundvandsstrømning og stoftransport., i Danmarks geologi fra Kridt 

til i dag, redigeret af Ole Bjørslev Nielsen, pp. 171-191, Geologisk Institut, Århus Universitet. 

/5/ Sørensen, I. (1998), Grundbegreber om vandforekomster., i Vandforsyning redigeret af 

H. Karlby og I. Sørensen, pp. 65-82, Teknisk Forlag. 

/6/ Fetter, C. W. (1994), Applied Hydrogeology, third Edition, Prentice Hall. 

/7/ Bay, W. (1998), Grundvandets strømning, i Vandforsyning redigeret af H. Karlby og I. 

Sørensen, pp. 137-154, Teknisk Forlag. 

/8/ Sørensen, T. (1977), Boringers virkningsgrad, Vandteknik, nr. 4 august 1977. 

/9/ Kelstrup, N. (1994), Fejlkilder ved beregning af boringers virkningsgrad, Vandteknik nr. 9 

november 1994. 

/10/ Region Hovedstaden (2009), Potentialekort for kalkmagasinet, Udarbejdet af 

Orbicon A/S. 

/11/ Rambøll (1999), Potentialekort for kalkmagasinet. 

/12/ Vandplan Sjælland (2005), Statistisk analyse af pejletidsserier, Udarbejdet af 

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S.

PRODUKTION, ANVENDELSE OG BEGRÆNSNINGER 

– NY GEOVEJLEDNING 

Geolog Henrik Olesen, Orbicon 



Århus

RESUMÉ 

GEUS har udarbejdet en Geo-Vejledning i potentialekortlægning /1/ i forbindelse med den 

Nationale Grundvandskortlægning. 

Vejledningen opstiller en række forslag og anbefalinger til de valg, der skal træffes, og de 

forudsætninger, der skal opstilles, førend der kan udarbejdes et troværdigt potentialekort. 

Vejledningen henvender sig til de myndigheder og rådgivere, der anvender og udarbejder 

potentialekort. 

Vejledningen definerer en række potentialekorttyper og understreger vigtigheden af at 

anvende det rigtige potentialekort i forhold til den problemstilling, der skal løses. 

I vejledningen gennemgås databehandlingen, der skal ligger til grund for potentialekortet. 

Der gives forslag til klassificeringer af boringer og pejlinger, samt forslag til prioritering af 

pejlinger. Der redegøres for nødvendigheden af at optegne pejletidsserier, således at 

årstidsvariationer og længerevarende trends i vandspejlet kan opfanges. 

Det understreges i vejledningen, at optegning af et potentialekort nødvendigvis kræver 

kendskab til de hydrologiske og hydrogeologiske forhold i området. Vandløb med kontakt til 

grundvand, kysten, større indvindinger mv. har betydning for, og skal indarbejdes i, potentialekortet 

vha. pejle-støttepunkter. 

Ved optegning af potentialekort bør der ligeledes udarbejdes forslag til forbedringer af kortet, 

dvs. flere og nyere pejlinger samt til en fremtidig pejlerunde således, at potentialekortet altid 

repræsenterer det aktuelle vandspejl. 

Vejledningen lægger op til en ensartet navngivning og et ensartet indhold af de filer, der 

udarbejdes i forbindelse med optegningen af potentialekortet. Dermed kan data anvendes 

senere i en anden sammenhæng og på tværs af kortlægningsområder. 

INDLEDNING 

Dette indlæg gennemgår hovedtrækkene af Geo-Vejledningen og redegør for tankerne bag 

vejledningen. Vejledningens anvendelse og begrænsninger diskuteres. 

INDHOLD AF VEJLEDNINGEN 

Geo-Vejledningen nr. 4 om potentialekortlægning har 4 hovedemner, der kan sammenfattes i 

nedenstående overskrifter: 

Definition af potentialekort 

Fremstilling af potentialekort 

Vedligeholdelse af potentialekort 

Navngivning af potentialekort

Definition af et potentialekort 

Et af de væsentligste formål med vejledningen har været at få tydeliggjort kompleksiteten i 

optegning og anvendelse af potentialekort. Man skal forstå, hvilket grundvandsmagasin og 

vandspejl potentialekortet reelt repræsenterer. Et potentialekort kan repræsentere det dybe 

grundvandsmagasin, det overfladenære grundvandsmagasin, et lokalt udbredt grundvandsmagasin 

eller et vidt udbredt regionalt grundvandsmagasin osv. 

Vejledningen opstiller 4 overordnede potentialekorttyper: Regionalt potentialekort for 

primære grundvandsmagasiner, regionalt potentialekort for overfladenære magasiner, det 

magasinspecifikke potentialekort og det lagspecifikke potentialekort. 

Det regionale potentialekort for det primære grundvandsmagasin har ofte været anvendt i 

forbindelse med administration af vandforsynings- og miljøbeskyttelsesloven. Findes den 

primære grundvandsindvinding i magasiner i kvartære aflejringer, vil potentialekortet reelt 

repræsentere potentialet fra flere mere eller mindre sammenhængende grundvandsmagasiner. 

Ved anvendelsen af potentialekortet for regionale magasiner, er det vigtigt at være 

opmærksom på eventuelle hydrogeologiske variationer indenfor kortområdet. Der kan være 

hydrauliske barrierer eller forskellige magasiner. 

Det magasinspecifikke potentialekort anvendes ofte i forbindelse med administration efter 

vandforsynings-, miljømåls- eller jordforureningsloven. Det magasinspecifikke potentialekort 

repræsenterer potentialet i et veldefineret afgrænset grundvandsmagasin, som grundvandet 

flyder frit inden for. 

Kalkmagasiner er ofte store regionale forekomster og vil, som udgangspunkt, være et stort 

sammenhængende magasin, dvs. kalkmagasiner er ofte på én gang magasinspecifikke, 

lagspecifikke og regionale. 

Når man anvender et potentialekort i forhold til en given problemstilling (vurdering af et 

nedsivningsanlæg, en jordforurening osv.), er det nødvendigt at vide hvad og hvilket 

magasin, kortet reelt repræsenterer. På samme måde er det ved optegning af potentialekort 

nødvendigt at fastlægge hvad og hvilket magasin, kortet skal vise potentialet for. 

Fremstilling af potentialekort 

Af Geo-Vejledningen fremgår det, at der før fremstilling af et potentialekort skal foretages 

nogle indledende overvejelser. Disse omfatter følgende: 

Formålet klarlægges. Afgørende for hvordan og hvilke data der skal udvælges 

De geologiske, hydrologiske og indvindingsmæssig forhold i området gennemgås. 

Afgørende for hvordan eksempelvis vandløb og vandindvindinger skal indarbejdes i 

potentialekortet. 

Efterfølgende skal der udvælges boringer og pejlinger til potentialekortet. Der er i vejledningen 

et forslag til klassificering af boringer, ud fra hvorvidt de er GEUS beskrevne, indmålte 

osv. 

Der er ligeledes et forslag til klassificering af pejlinger ud fra pejlingens alder og længde af 

pejletidsserier. Disse klassificeringer kan ligge til grund for et fravalg af boringer og pejlinger, 

men klassificeringerne er ikke evigt gældende – boringen kan blive indmålt, pejlet osv. Det er

derfor vigtigt i datahåndteringen, at der ikke ”smides boringer ud”, men at det tydeligt 

fremgår, om og hvorfor en boring er fravalgt. Efter en eventuel indmåling af en boring, kan 

boringen tilvælges igen som grundlag for potentialekortet. Dette er et af hovedbudskaberne i 

vejledningen: Det skal hele tiden kunne dokumenteres, hvilke data der er valgt til og fra og 

på hvilken baggrund. Dette er essentielt for, at der kan arbejdes videre med potentialekortet i 

fremtiden. 

I vejledningen anbefales det at undersøge eventuelle årlige fluktuationer og længerevarende 

trends i vandspejlet ved at optegne pejletidsserier. Dette skal bl.a. gøres, fordi et potentialekort 

vil være et øjebliksbillede, der svarer til den periode, pejledata repræsenterer. Endvidere 

vil der ofte ikke være et tilstrækkeligt datagrundlag fra en synkron pejlerunde, og datagrundlaget 

for potentialekortet skal stykkes sammen af pejlinger fra forskellige år. Her er det vigtigt 

at vide, om der skal tages hensyn til årstidsvariationerne ved udvælgelsen af pejlinger. 

Vejledningen ligger ikke op til en statistisk analyse af pejletidsserier, dels fordi pejledata ofte 

er af meget varierende kvalitet og dels fordi en visuel gennemgang ofte vil være mere relevant 

i forhold til optegning af potentialekort. 

Efter udvælgelsen af pejlinger til potentialekortet, skal viden fra den indledende gennemgang 

af de geologiske, hydrologiske og indvindingsmæssige forhold inddrages. For at ”styre” 

potentialebilledet vil det ofte være nødvendigt at tilføje pejle-støttepunkter. Det kan f.eks. 

være: 

Støttepunkter langs med kysten 

Støttepunkter langs vandløb 

Støttepunkter langs geologiske strukturer 

Støttepunkter langs større kildepladser 

Der er ikke i vejledningen nogen fast procedure for optegning af støttepunkter, da dette er 

meget komplekst og vil være varierende fra område til område, men vejledningen understreger, 

at det er nødvendigt med nogle hydrogeologiske vurderinger før end, der kan 

optegnes et potentialekort med nogle troværdige kurveforløb. 

Optegningen af et potentialekort vil ofte være en iterativ proces, hvor der gentagne gange 

skal suppleres med eller fjernes pejlepunkter og støttepunkter, før end potentialebillede er 

tilfredsstillende. Selve optegningen anbefales i vejledning at foregå vha. interpolationsrutinerne 

Kriging eller Natural Neighbourhood. Valg af metode er dog helt afhængig af data 

og ikke mindst datatæthed. En anden interpolationsrutine er også en mulighed eller alternativt 

en håndkonturering. Så længe den bagvedliggende dataudvælgelse (og -fravælgelse) er 

entydig og veldokumenteret, således at potentialekortet kan genskabes, kan der anvendes 

den interpolationsrutine og konturering, som findes mest hensigtsmæssig i forhold til data. 

Vedligeholdelse af potentialekort 

At kunne genskabe potentialekortet har også betydning for at kunne forbedre potentialekortet. 

I Geo-vejledningen anbefales, at der i forbindelse med optegning af potentialekort 

også gives forslag til forbedringer af kortet i datatynde områder, dvs. forslag til nye pejlinger

og f.eks. boringer, der skal indmåles. Områder af potentialekortet kan være datasvagt af flere 

årsager: 

Der mangler boringer 

Der er boringer, men ingen pejlinger 

Boringerne er ikke indmålt, og pejlingerne er utroværdige 

Pejlingerne er gamle og/eller utroværdige 

Der er i vejledningen ligeledes anbefalinger til at foreslå et fremtidigt pejleprogram, således 

at potentialekortet kan holdes ajour og afspejle den aktuelle vandstand og strømningsretning. 

Da det sjældent vil være overkommeligt at pejle alle boringer indenfor et magasin, anbefaler 

vejledningen, at udvælgelsen til det fremtidige pejleprogram dels sikrer en jævn fordeling af 

pejleboringer i grundvandsmagasinet, dels også sikrer, at der er pejleboringer ved fokusområder, 

som f.eks. områder med stejl gradient, områder med stor indvinding, områder nær 

vandløb osv. Hvor ofte, der skal pejles, afhænger af de forventede fluktuationer af 

vandpejlet. 

Navngivning 

Et af formålene med vejledningen har været at ensrette det digitale slutprodukt og ikke 

mindst navngivningen af de filer, dvs. primært GIS filer og pdf filer, der kommer ud af 

fremstillingen af et potentialekort. En ensartet filstruktur og navngivning giver mulighed for at 

lave en indberetning af potentialekortene a la modeldatabasen. Der er i vejledningen angivet 

nogle filer, der som minimum skal udarbejdes, og der er foreslået en konkret navngivning af 

filerne, se nedenstående tabel 1. 

Produkt-type 

Anvendt 

forkortelse 

Eksempel på navn 

Rapport rap KS2_rap_Magasin8 

Metadata met KS2_met_Magasin8 

Boringsdokumentation bor KS2_bor_Magasin8 

Pejledokumentation pej KS2_pej_Magasin8 

Støttepunkter stp KS2_stp_Magasin8 

Vandspejlskoter samlet vsk KS2_vsk_Magasin8 

Tidsserier korte aar KS2_aar Magasin8 

Tidsserier lange ltu KS2_ltu Magasin8 

Potentialelinier pot KS2_pot_Magasin8 

Grids grd KS2_grd_Magasin8 

Gridpunkter grp KS2_grp_Magasin8 

Grundvandsskel gsk KS2_gsk_Magasin8 

Strømpile pil KS2_pil_Magasin8 

Forslag til supplerende data sup KS2_sup_Magasin8 

Forslag til pejleprogram ppr KS2_ppr_Magasin8 

Tabel 1 Forslag til navngivning af filer

For at sikre at GIS tabellerne kan genbruges i andre – senere – sammenhænge, anbefales 

det i vejledningen, at GIS tabellerne indeholder en række gennemgående nøglefelter samt 

en række felter, der bl.a. dokumenterer de valg, der er gjort under dataudvælgelsen. Der er i 

vejledning forslag til indholdet af de enkelte GIS tabeller. 

KONKLUSION 

Geo-Vejledningen i potentialekortlægning opstiller en række definitioner for potentialekorttyper, 

angiver forslag til databehandling og dataudvælgelse samt forslår en ensartet navngivning 

af filer og GIS tabeller. Vejledningen understreger behovet for hydrogeologisk viden 

og input, før end der kan optegnes et troværdigt potentialebillede, men vejledningen uddyber 

ikke, hvordan de hydrogeologiske forhold påvirker potentialet. En vis indsigt i hydrogeologi er 

således nødvendig for at anvende vejledningen. 

Vejledningen ligger op til, at potentialekort bør forbedres og opdateres med passende 

mellemrum, således at potentialebilledet repræsenterer det aktuelle vandspejl. Indsamling af 

pejledata i fremtiden er et vigtigt element heri. Både de tætte serier, men også de 

enkeltstående pejlinger ude i terrænet. 

LITTERATURHENVISNINGER 

/1/ Potentialekortlægning, Vejledning i udarbejdelse af potentialekort, Geo-Vejledning nr. 4, 

GEUS 2009

PRODUKTION AF PEJLEDATA 

- 

PRAKTISKE FORHOLD VED REGISTRERING 

AF TRYKNIVEAUER I GRUNDVAND 

ELLER GODE RÅD OM PEJLEOPGAVER I BORINGER 

Konsulent Torben Wandall, Miljøcenter Århus 



Århus

RESUMÉ 

Et godt forløb med pejling af grundvandsspejl betinger et positivt samarbejde med boringsejerne. 

Forberedelsen af fejlarbejdet med udvælgelse af boringer og fremskaffelse af tidligere 

lokaliserings- og boringsdata er afgørende bl.a. for at sikre at pejlingen foretages i den rigtige 

boring. 

Særlige magasinforhold kan nødvendiggøre ekstra pejlinger, evt. ved anvendelse af vandspejlsloggere. 

Det kommunale tilsyn med boringernes tekniske tilstand har en stor opgave med at sikre 

tætte forerørsforseglinger med pejlemulighed, ligesom mærkning af indtagne med DGU nr. 

bør prioriteres. 

Moderne vandspejlsloggere findes som absolut og relativt registrerende, de mest robuste er 

de relativt registrerende, hvor data efterfølgende kompenseres for atmosfærens trykvariationer. 

INDLEDNING OG BAGGRUND 

En væsentlig faktor ved tilsyn og registrering af boringer er kontakten til boringsejeren eller 

den ansvarlige for boringen, det gælder jo om i praksis at demonstrere at forholdene omkring 

en boring i et grundvandsmagasin er vigtige. Dette bør den primære interessent til den enkelte 

boring se afspejlet i den måde vi som myndigheder, eller vores rådgivere agerer, når en 

boring lokaliseres og pejles, således at ejeren understøttes i sit ansvar, - dette vil samtidigt 

understøtter en smidig arbejdsgang. 

Næsten alle kan pejle en boring og det kan syntes svært at pejle et vandspejl forkert, men 

hvis målingen skal kunne bruges som en absolut værdi i potentialekortlægning i en lidt større 

sammenhæng, er der på den praktiske side tre afgørende emner at forholde sig til ved planlægning 

af arbejdet, herunder valg af relevante, repræsentative boringer og det nødvendige 

værktøj. 

- Særlige magasinforhold 

- Installaionstype 

- Pejleudstyr 

SÆRLIGE MAGASINFORHOLD 

Ideelt set ønskes pejlinger til potentialekortlægning udført som ro-pejlinger, men f.eks. ved et 

kig på Danmarks Miljøportals temakort med Områder med Særlige Drikkevandsinteresser 

(OSD) ses, at store områder af landets tættest befolkede og tørreste(østlige) del, faktisk hovedparten 

af Sjælland, er OSD. Dette indikerer, at det i store områder også uden for egentlige 

kildepladser kan være umuligt at foretage egentlige jomfruelige rovands pejlinger af 

grundvandsmagasinerne, som især tæt ved byerne i større områder vil være mere eller mindre 

permanent afsænket. Dette må håndteres henholdsvis ved udvælgelsen af boringer og 

anvendelsen af pejledata og hertil må det ved registrering af vandspejlet altid samtidigt registreres 

hvor længe den aktuelle boring har været fri for oppumpning. Dette kan selvsagt kun 

ske i samarbejde med boringsejer og registreres i Jupiter´s WATLEVEL tabel

`HOURSNOPUM´, ligesom der bør være fokus på at oppumpningsdata for den relevante 

periode er opdateret i Jupiter. 

Naturgivne særlige magasinforhold kan være tidevandspåvirkede magasiner i nærheden af 

kystområder, f.eks. mindre øer, hvilket igen må afklares f.eks. ved anvendelse af vandspejlsloggere 

eller flere omgange pejlinger. 

En anden svær pejlesituation er de tilfælde hvor grundvandsmagasinet er `spændt´, især 

hvis den samme sandaflejring strækker sig over vandspejlet, men uden at nå terræn. I et 

sådan spændt magasin kan vandspejlet i en boring balancere sig over niveauet for den 

sandaflejring hvor boringen er filtersat og i tilfælde som før beskrevet kan den luftpude der 

har kontakt med vandspejlet, men ikke med atmosfæren, virke som en fjeder(hydrofor), som 

kan give betydelige variationer i boringens vandspejl, afhængig af det aktuelle lufttryk i atmosfæren. 

Denne variation vil være individuel for den enkelte boring, idet graden af hydroforvirkning 

er meget forskellig, afhængig af udbredelse og tætheden i de forbundne geologiske 

aflejringer. 

Et ekstremt spændt grundvandsmagasin kan i visse steder være artesisk, forstået som et 

trykniveau der kan presse vandet over toppen af boringens forerør, hvilket selvsagt kan give 

meget `interessante´ situationer, hvis man uforberedt fjerner en prop i en pejlestuds. I sådanne 

tilfælde bør der kunne tilsluttes et stigrør på pejlestudsen, således at vandets rejsning 

over pejlepunktet kan registreres. 

INSTALLATIONSTYPER 

Der findes rigtig mange variationer over temaet boringsinstallationer, også et stort udviklingspotentiale, 

som bør forfølges selvom det kræver nogen ressourcer, ikke mindst i lyset af 

den seneste tids pressehistorier om coliforme bakterier i drikkevandet. 

”Bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land” fastslår i § 11 at 

alle `kategori A´(udbyggede) boringer skal have mulighed for manuel pejling gennem et 25 

mm rør. Samme sted stilles endvidere krav om at boringen er påsat ”…et blivende kotemærke 

(boringsfikspunkt), der entydigt angiver, hvor indmåling af koten for boringen foretages, 

….. Kotemærket anvendes desuden til bestemmelse af pejledybde fra kotemærket til grundvandsspejl.” 

Her har det kommunale tilsyn en stor opgave, ikke mindst hvis man tager bekendtgørelsens 

bilag 2, afsnit 1.1 bogstaveligt, idet denne samtidig stille krav om indberetning til GEUS af en 

kotesætning med 5 cm nøjagtighed ! 

Denne nøjagtighed gennemføres ved Miljøcentrenes kortlægningsarbejde inden for OSD, 

men der er nok, realistisk set, et stykke tid til at alle `kategori A´ boringer lever op til dette 

krav. Dog er det værd at bemærke og når kravet er opfyldt vil det understøtte et betydeligt 

bedre datagrundlag for den kvantitative overvågning af grundvandet. På den korte bane bør 

det kommunale tilsyn fokusere på at stille krav om den entydige angivelse ved montering af 

GEUS´s boringsskilt og forberedelse af boringsejeren på at indvindingstilladelsens krav om 

opsamling af pejledata skal prioriteres. Til dette formål bør Danmarks Miljø Portal oprette en 

brugerrolle for boringsejere i Jupiter, således at disse selv kan opdatere deres pejleresultater, 

såvel som oppumpede vandmængder på boringsniveau. Disse data er vigtige for poten-

tialekortlægningen og vil kunne understøtte vidensgrundlaget til glæde for både vandforsyning 

og myndigheder. 

Udgangspunktet for alle registreringer af vandspejl i boringer er pejling af vandspejlet – altså 

i praksis nedstik med et målebånd, som enten med elektrode eller fløjte kan afgøre det eksakte 

vandspejl. Efterfølgende kan der monteres forskellige andre aggregater, som kan registrere 

vandspejlets placering, men grundlaget er en manuel pejling og til dette fastlægger 

GEUS´s lokaliseringsvejledning de forskellige målepunkters relationer, samt hvorledes de 

skal registreres. 

PEJLEUDSTYR 

Ud over de velkendte 7 eller 12 mm pejlemålebånd med bip eller fløjt har man i mange år 

anvendt automatisk registrerende pejleudstyr, først med urværk og skriver, men i de senere 

år elektroniske tryktransducere med logfunktion. De elektroniske vandspejlsloggere falder i to 

grupper, henholdsvis absolut registrerende, som i sin konstruktion kompenserer for lufttryksvariationer 

og relativt registrerende, som kun måler i ét punkt i grundvandet og således må 

korrigeres for atmosfærens varierende tryk på vandsøjlen. 

De absolut registrerende har hidtil været mest sårbare, grundet deres nødvendige forbindelse 

over og under vandspejlet. Udviklingen ser derfor ud til at gå imod relativt registrerende, 

forseglede trykloggere med internt batteri, som opsættes og tappes via en optisk forbindelse, 

således at de ikke behøver at have nogen potentielt utætte stik- eller slangeforbindelser. De 

tilhørende samtidige logninger af atmosfæretrykket giver samtidig en fordel i situationer hvor 

vandspejlet har store variationer, idet den registrerede lufttryksvariation f.eks. kan afklare om 

årsagen er et spændt grundvandsmagasin. 

Der udestår dog at fastslå hvor tæt det er nødvendigt at registrere atmosfærens trykvariation, 

idet man godt kan anvende én barometerlogger til korrektion af flere vandspejlsloggere. Dette 

forsøges afklaret i samarbejde med DMI, som i deres database ligger inde med det nødvendige 

datagrundlag. 

Endvidere arbejder BLST på at samle alle automatisk registrerende sensorer i et fælles system, 

på linje med DMI og vejdirektoratets netværk, som bl.a. understøtter glatførevarsling 

og –bekæmpelse.

DATABASER 

PEJLEDATA I DEN FÆLLESOFFENTLIGE DATABASE 

JUPITER 

Seniorrådgiver, geolog Martin Hansen, GEUS 

Seniorrådgiver, geolog, ph.d. Claus Ditlefsen, GEUS 



Århus

RESUMÉ 

Kommunalreformen resulterede i etableringen af en fællesoffentlig database for geologi, 

grundvand og drikkevand baseret på Jupiter databasen hos GEUS. Overførslen af amternes 

data til denne database startede et halvt år før kommunalreformens ikrafttræden og har over 

flere trin løbet frem til foråret 2009. I denne periode er de fleste data overført til Jupiter 

databasen. Ikke alle data fra amternes databaser har dog kunnet overføres. GEUS har derfor 

bibeholdt kopier af amternes databaser (ultimo 2006), og det vil i særlige tilfælde fortsat vil 

være muligt at finde frem til eventuelt manglende data i disse databaser. 

Data fra Jupiter stilles gratis til rådighed for alle over internettet, og der er i forbindelse med 

kommunalreformen udviklet en række nye faciliteter til inddatering, visualiserings- og udtræk 

af bl.a. pejledata. Dette omfatter bl.a. tilgang til pejledata i felten ved hjælp af mobil teknologi 

samt mulighed for udtræk af større datamængder til lokalt brug. Når man lokalt skal arbejde 

videre med data udtrukket fra Jupiter, er det vigtig at have kendskab til tabeller og 

datastruktur i udtræksformatet PCJupiter(XL). 

INDLEDNING 

I forbindelse med kommunalreformen blev det besluttet, at Jupiter skulle være den nationale 

database for geologi, grundvand og drikkevand. I den forbindelse blev store mængder 

væsentlige data indlæst fra amterne databaser. Data omfattede primært nye lokaliseringer, 

pejlinger, grundvandskemi samt drikkevandsdata. Overførslerne omfattede desuden 

hovedparten af de papirarkiver med borejournaler, som amterne og GEUS hver for sig 

vedligeholdte samt i en vis udstrækning hydrologiske rapporter. For at imødekomme de nye 

behov for tilgang til data, blev der desuden udviklet en række nye faciliteter til inddatering, 

visualiserings- og udtræk af bl.a. pejledata. 

RESULTATER 

De overordnede resultater af det udførte arbejde beskrives nedenstående, og der gives en 

oversigt over de nuværende muligheder for at tilgå pejledata. 

Fællesoffetlig database for geologi, grundvand og drikkevand 

I december 2006 blev datamodel og snitflade til de webservices, som de eksterne fagsystemer 

skulle benytte ved kommunikation med Jupiter, lagt fast. Der blev i løbet af 2006 – 

2007 oprettet en dataansvarsaftale, der angiver, hvem der er ansvarlig for de forskellige 

datatyper. Således var det før kommunalreformen endnu ikke helt klart, hvem der skulle 

have lov til at redigere de forskellige datatyper. Efter at snitfladen var lagt fast, blev det 

bestemt, at ”kun en administrativ enhed måtte redigere de enkelte poster i Jupiter”. Dette 

medførte, at det fra starten ikke var muligt for andre end GEUS at indtaste boringskoordinater, 

boringsanvendelse, pejlinger og pejlepunkter, da det ikke var muligt at sige, hvem der 

skulle have ansvaret over de forskellige boringer. I 2008 blev snitfladen opdateret og problemet 

med pejlinger blev løst ved, at der på hver enkelt pejling nu er angivet, hvem der 

”ejer” målingen og dermed har lov til at ændre / slette den. Det er derimod i henhold til 

dataansvarsaftalen p.t. kun GEUS, der kan ændre boringernes koordinater og anvendelse 

samt oprette / ændre pejlepunkter, hvilket kan være upraktisk, da det normalt er kommuner, 

regioner og miljøcentre der indsamler disse data.

GEUS er fagdatacenter for geologi og grundvand og driver den fællesoffentlige del af Jupiter 

for Danmarks Miljøportal. Den fællesoffentlige del af Jupiter består af en datamodel 

(PCJupiterXL), en række webservices, der kan bruges til at læse og skrive i Jupiter, samt 

nogle web-formularer, der kan bruges til at godkende analysedata fra laboratorierne. 

Udviklingen af datamodel, webservices og web-formularer styres af Jupiter følgegruppen, 

som igen får input fra Jupiter arbejdsgruppen, /1/. 

Da datamodellen og snitfladen hænger tæt sammen med de fagapplikationer, der bruges til 

at opdatere Jupiter fra kommuner, miljøcentre og regioner, kan disse ikke ændres uden at 

fagapplikationerne også skal ændres. Datamodel og webservices er ændret én gang siden 

kommunalreformen og en ny version er under forberedelse. Adgangen til at se og redigere 

data styres via Miljøportalens brugerstyring, hvor forskellige roller angiver hvilke privilegier 

den enkelte bruger har. Da Jupiter data, stort set, alle er offentlige, kan alle data på nær 

personfølsomme data ses af alle uanset roller. De eneste data, der kræves privilegier for at 

kunne læse, er oplysninger om ejere af vandforsyninger, hvor der f.eks. for private indvindere 

er lagret CPR-nummer samt evt. telefon og e-mail adresse. 

Det er den enkelte administrative enhed, der tildeler medarbejderne de forskellige roller, de 

har brug for, for at kunne varetage deres arbejde. Når f.eks. en kommune tildeler en 

medarbejder en rolle, vil denne medarbejder automatisk få de privilegier i Jupiter, som rollen 

berettiger til. 

Redning af data fra amternes databaser 

Selv om amternes databaser i princippet kun forelå på to databaseformater (GeoGIS2000 og 

GeoEnviron), var der i praksis stor forskel på, hvordan amterne brugte deres databaser. 

Dette medførte, at man i løbet af 2007 måtte erkende, at der i den første automatiserede 

overførsel i høj grad manglede data især indenfor grundvandskemi og pejledata. Det viste 

sig bl.a., at forskelle i den måde, pejlepunkter repræsenteres hhv. i Jupiter og i amternes 

databaser, vanskeliggjorde overførsler af pejlinger fra nogle amter. På grund af disse forskelle 

var det i anden omgang nødvendigt at gennemgå og udtrække manglende data fra de 

enkelte amtsdatabaser med individuelt tilpassede forespørgsler. Endvidere viste det sig i 

nogle tilfælde ikke praktisk muligt at repræsentere pejlinger foretaget med skiftevis brug af 

forskellige pejlepunkter. I disse tilfælde måtte pejlingerne alene overføres som målte vandspejlskoter 

uden reference til et pejlepunkt. Da ikke alle data kunne overføres til Jupiter 

hverken direkte eller ved en entydig omformatering, har GEUS bibeholdt kopier af amternes 

databaser (ultimo 2006), og det vil i særlige tilfælde fortsat i de kommende år være muligt at 

finde frem til eventuelt manglende data i disse. 

Dataindholdet i Jupiter er pr. august 2009: 

736.000 Dokumenter 

2.523.000 Pejlinger 

5.375.000 Drikkevandsanalyser (stoffer) 

5.104.000 Grundvandsanalyser (stoffer) 

67.000 Vandforsyninger

Inddatering af nye pejlinger 

Indberetning af nye pejlinger kan dels ske via indtastningsformular på hjemmesiden, dels 

gennem indtastning fra eksterne fagsystemer. Et af de eksisterende fagsystemer kan endvidere 

indlæse større mængder pejledata en bloc fra regneark. Ved samlet indlæsning af 

større datamængder, er det særlig vigtig at kvalitetssikre data og bl.a. kontrollere, at de 

anvendte pejlepunkter i forvejen er indlæst i Jupiter, jf. nedenstående. 

Brug af oprjledate 

Pejledata stilles gratis til rådighed for alle over nettet på http://www.geus.dk/jupiter 

Man kan her dels se pejledata og pejleserier direkte på nettet, dels kan man downloade 

Jupiter-data fra overordnede geografiske områder som miljøcenterområder, regioner og 

kommuner. 

Pejledata kan ses på Jupiters hjemmeside ved at opsøge enkeltboringer enten fra 

søgeformular eller kort. På den enkelte boring kan man under afsnittet grundvand vælge 

tidsserie, se figur 1. 

Figur 1 Tidsserier fra boring med 4 indtag vist på Jupiters hjemmeside 

Jupiter i felten 

Alternativt kan man vælge at se pejledata ved hjælp af den nye facilitet Jupiter i felten, der er 

web-sider tilpasset visning på nyere mobil-displays, pda og lignende. 

Fra Jupiter i felten kan man dels se eksisterende pejledata og tidsserier samt oplysninger om 

de anvendte pejlepunkter, se figur 2. Endvidere kan man mobilt fra felten indtaste nye pejlinger, 

hvis man logger på via Miljøportalens brugerstyring og har de rigtige datarettigheder. 

Da man via Jupiter i felten desuden har adgang til oversigtskort samt oplysninger om tidligere 

pejlinger foretaget i en boring, har man bedre mulighed for at kvalitetssikre nye 

pejlinger, inden de tastes ind.

Figur 2 Skærmbillede fra Jupiter i felten 

Man skal ved pejling være særlig opmærksom på hvilket pejlepunkt, der er aktivt i Jupiter. 

Findes der ikke et sådant, eller kan det ikke stedfæstes i felten, kan det være nødvendigt at 

indmåle et nyt pejlepunkt. Nye pejlepunkter skal iflg. dataansvarsaftalen indtastes af GEUS. 

Har man indmålt et nyt pejlepunkt kan man underrette GEUS ved at sende en mail til 

GEUSBOREARKIV@GEUS.dk 

Man skal her oplyse: 

• DGU-nr 

• Nr. på indtag (hvis der er flere) 

• Målepunktskote 

• Kotesystem

• Indmålingsmetode, 

• Meter over terræn (eller under, negativt) 

Når det nye pejlepunkt er indtastet hos GEUS, kan de tilhørende pejlinger inddateres. 

Pejledata på PCJupiter-format 

Ønsker man at arbejde med større mængder pejledata, kan disse downloades på PCJupiter- 

eller PCJupiterXL format. PCJupiter indeholder boringer, geologi og pejlinger, mens 

PCJupiterXL også indeholder grund- og drikkevandkemi samt data om vandindvindingstilladelser. 

Inden man begynder at arbejde med digitale data, er det imidlertid en god ide at orientere sig 

om tabeller og datastrukturen i datamodellen for PCJupiter. Data, der er relaterede til 

pejlinger, findes i nedestående data-tabeller, se tabel I. 

BOREHOLE Lokalisering og boringstekniske oplysninger 

INTAKE Indtag, hvorfra der kan pejles / hentes vand 

SCREEN Filtre med åbninger til formationen 

WATLEVMP Pejlepunkter 

WATLEVEL Pejlinger 

Tabel I Datatabeller med oplysninger relateret til pejledata i PCJupiter(XL) 

Tabellerne i PCJupiter er indbyrdes relaterede således, at der til hver boring kan findes flere 

indtag, ligesom der til hver indtag kan findes flere filtre, flere pejlepunkter og flere pejlinger. 

DGU-nr (Boreholeno) samt indtagsnummer (intakeno) er gennemgående data-nøgler, se 

relationsdiagram figur 3.

Figur 3 Relationsdiagram for de væsentligste tabeller relateret til pejledata.

Oplysninger om de enkelte pejlinger findes i tabellen WATLEVEL. Hvordan data er angivet 

her, afhænger af hvad pejlingen refererer til (til terræn, til et pejlepunkt eller vandspejlskote 

uden reference). En nærmere beskrivelse af datafelterne i WATLEVEL findes i tabel II. 

Feltnavn Forklaring 

BOREHOLENO DGU nr. 

INTAKENO Indtags nr. 

TIMEOFMEAS Pejletidspunkt (dato inkl. Klokkeslet) 

PROJECT Hvilket projekt pejlingerne stammer fra 

REFPOINT Referencepunkt. T=terræn, M=målpunkt, K=vandspejlskote 

WATERLEVEL 

Vandspejl angivet som meter under terræn, meter under 

målepunkt eller som vandspejlskote afhængig af REFPOINT 

WATLEVGRSU Vandspejl, meter under terræn (beregnet felt) 

WATLEVMP Vandspejl meter under gældende målepunkt (beregnet felt) 

WATLEVMSL Vandspejlskote (beregnet felt) 

HOURSNOPUM Tid i ro inden pejling (timer) 

CATEGORY 

Kode for hvem der har pejlet. Eks: B=brøndborer, K=kommune, 

E=ejer, V=vandforsyning, Å=Rådgiver m.fl. 

METHOD 

Kode for pejlemetode. Eks: N=nedstik, M=manometer, 

T=transducer/ datalogger, U=ultralyd m.f.l. 

QUALITY Kode for kvalitet af pejlingen. G:god, M:middel og D: dårlig. 

REMARK Bemærkning til pejling 

VERTICAREF 

Kotesystem, DNN eller DVR90. Bestemmes af brugeren ved 

dataudtræk 

SITUATION Kode for pejleforhold. 0=pumpe i ro, 1=pumpe i drift 

ATMOSPRESSHPA Barometerstanden under pejlingen målt i Hpa. 

EXSTREMES Kode for ekstreme pejleforhold: O: overløb eller T: tør 

DATAOWNER Kode for hvem der ”ejer” data. Eks. GE=GEUS 

Tabel II Datafelter i pejletabellen WATLEVEL 

Hvis en pejling er udført i forhold til et eksisterende pejlepunkt, vil oplysninger om dette 

findes i datatabellen WATLEVMP, se tabel III.

Feltnavn Forklaring 

BOREHOLENO DGU nr. 

WATLEVMPMO Nummer på pejlepunkt 

INTAKENO Indtags nr. 

STARTDATE Startdato for perioden hvor pejlepunktet er aktivt 

ENDDATE 

Slutdato for perioden hvor pejlepunktet er aktivt, (sættes når et nyt 

pejlepunkt bliver det aktive) 

ELEVATION Kote af pejlepunkt 

DESCRIPTIO Beskrivelse af målepunkt 

VERTICALREF Højdesystem 

HEIGHT Højden i meter over havniveau af PEJLINGSMÅLEPUNKTET 

MUNDERCTRP Pejlepunktets placering i meter under boringsfikspunkt 

LEVPRECIS Nøjagtighed af kotebestemmelse 

Tabel III Datafelter i pejlepunktstabellen WATLEVMP 

For at se hvilket pejlemålepunkt, der har været gyldigt på et bestemt tidspunkt, skal man 

blandt de mulige pejlepunkter opsøge det pejlepunkt, hvor pejletidspunktet (TIMEOFMEAS) i 

pejletabellen er yngre end pejlepunktets STARTDATE og ældre end ENDDATE i pejlepunktstabellen. 

For at udnytte data på JupiterXL-format optimalt, må man konstruere egne forespørgsler ud 

fra det områderelaterede udtræk, man har downloaded fra Jupiter. Dette kan f.eks. gøres 

med MS-Access eller ved hjælp at tabelværktøjerne i de almindeligt brugte GIS-programmer. 

Man kan således ved at joine tabellerne, BOREHOLE, INTAKE og SCREEN lave en forespørgsel, 

der viser,i hvilke niveauer der sidder filtre, se figur 3. I GIS kan man endvidere 

sætte boringerne på kort ud fra koordinaterne i tabellen BOREHOLE og herefter udvælge 

boringer inden for et lokalt område som f.eks. et OSD. 

Andre muligheder 

GEUS arbejder løbende på at forbedre udtræksmulighederne fra de nationale databaser. 

Dette gælder også pejledata. En oplagt mulighed til udvikling ville være at stille forskellige 

prædefinerede pejletemaer til rådighed som hhv. WMS og WFS tjenester, så man kan åbne 

disse som GIS-temaer over nettet i ens eget lokale GIS. Mulige temakort kunne omfatte 

vandspejlskote ved seneste pejling inkl. dybde til filtrene i boringen, kort over boringer med 

lange pejletidsserier samt evt. kort over boringer med tætte pejleserie indsamlet med 

dataloggere. 

GEUS går gerne i dialog med brugerne om at udvikle temakort efter ønske.

NÆSTE OPDATERING AF JUPITER 

Opdateret datamodel og interface omkring forventes klar omkring nytår, og en ny version af 

Jupiter webservices forventes klar til brug til foråret. Når de nye webservices er implementeret 

i fagsystemerne, vil de kunne tages i brug. 

Datamodellen vil være opdateret, så den bedre kan håndtere de krav, der er til brugen af 

databasen. Da der fortsat skal være én administrativ enhed, der skal være ansvarlig for alle 

poster i Jupiter, vil de øvrige enheders behov for at kunne opdatere anvendelse af boringer, 

koordinater og pejlepunkter blive løst ved, at kommuner, regioner og miljøcentre hver for sig 

kan inddatere disse data til Borearkivet på GEUS, som derefter vil kvalitetssikre / godkende 

data. Først når data er godkendt af Borearkivet, vil de opdaterede data være tilgængelige via 

GEUS’ hjemmeside og de webservices, som fagsystemerne kommunikerer med Jupiter via. 

KONKLUSION 

Der er i forbindelse med kommunalreformen oprettet en fællesoffentlig database for geologi, 

grundvand og drikkevand baseret på Jupiter databasen. Data fra Jupiter stilles gratis til rådighed 

for alle over internettet, og der i forbindelse med kommunalreformen udviklet en række 

nye faciliteter til inddatering, visualiserings- og udtræk af bl.a. pejledata. Således er der på 

trods af startvanskeligheder (både tekniske og logistiske) nu etableret ét centralt system, 

hvor alle data er tilgængelige på tværs af administrative skel. Det videre arbejde med den 

fællesoffentlige database koordineres af Miljøportalen via arbejds- og følgegrupper. 

REFERENCE 

/1/ http://www.geus.dk/jupiter

HVORDAN KOMMER VI VIDERE? 

Konsulent, geolog, cand.cient. Gyrite Brandt, 

Kontoret for Teknik og Miljø, Kommunernes Landsforening 



Århus

RESUMÉ 

Formålet med at udarbejde potentialekort er at få et overblik over grundvandsstanden, 

grundvandets bevægelse, påvirkning af grundvandsspejlet mv. I disse år er det ikke mindst 

vigtigt, at der er et så godt og detaljeret grundlag for kommunernes administration af grundvandsressourcen 

som overhovedet muligt. 

Her tænkes ikke mindst på udstedelsen af nye indvindingstilladelser og sammenhængen 

mellem grundvand og overfladevand i opnåelsen af den gode økologiske kvalitet i vandløb 

og søer i medfør af Miljømålsloven. 

Potentialekort har været anvendt i rigtig mange år til netop at kigge på grundvandsressourcens 

størrelse, forundersøgelser i forbindelse med etablering af nye kildepladser, forureningsundersøgelser 

mv. 

INDLEDNING 

Kommunernes Landsforening (KL) har en rådgivende funktion overfor de 98 kommuner der 

er i landet. Kommunerne har efter kommunalreformen fået de fleste opgaver på grundvandsområdet 

undtaget prioritering og undersøgelser af jordforureninger samt planlægning og udstedelse 

af indvindingstilladelser på råstofområdet. 

Hertil kommer, at kommunerne også har opgaverne på naturområdet (blandt andet administrationen 

af § 3 områder efter naturbeskyttelsesloven), administration af vandløbsloven, 

miljøgodkendelser af landbrug mv. Med andre ord står kommunerne nu for administrationen 

af det åbne land, og hertil kommer indenfor den nærmeste fremtid udarbejdelse af kommunale 

handlingsplaner jf. Miljømålsloven, som jo omfatter hele vandkredsløbet. 

Kommunerne står også for udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse efter 

vandforsyningsloven samt implementering af disse i samarbejde med interessenter indenfor 

indsatsplanernes geografiske område. 

Figur 1 Skitsetegning af potentialeforhold i jorden (GEUS, 2009) 

HVAD KAN POTENTIALEKORT BRUGES TIL? OG HVEM BRUGER DEM? 

De tre myndigheds lag; Staten, kommunerne og regionerne har specielt brug for gode og 

anvendelige potentialekort i forbindelse med planlægningsopgaver og den daglige sagsbe-

handling. De aktører, der specielt har behov for potentialekort og anvender dem hyppigt, er 

angivet nedenfor. 

Kommunerne: 

- Udstedelse og fornyelse af indvindingstilladelser, hvor der skal tages hensyn til naturværdier 

og i nogle tilfælde udarbejdes VVM redegørelser 

- Indsatsplanlægning til beskyttelse af grundvandsressourcer 

- Udstedelse af tilladelse til ændring af arealanvendelse og opførelse af byggeri på forurenede 

grunde 

- Placering af nedsivningsanlæg, jordvarmeanlæg og grundvandskøling 

- Udarbejdelse af kommunale handleplaner efter Miljømålsloven 

Statens Miljøcentre: 

- Samarbejde med regionerne om prioritering af regionens undersøgelses- 

og oprydningsaktiviter i indsatsområder 

- Indsatskortlægning af grundvandsressourcer 

- Vandplanlægning efter Miljømålsloven 

Regionerne: 

- Risikovurdering af forurenede grunde overfor grundvand 

- Prioritering af undersøgelses- og afværgeindsats i forskellige indsatsområder 

- Projektering af afværgeanlæg 

Vandselskaber: 

- Ansøgning om eller fornyelse af indvindingstilladelse 

- Planlægning af indvindingsstrategi 

- Placering af moniterings- og pejleboringer 

Rådgivere: 

- Rådgivning af stat, region og kommuner inden for deres respektive 

myndighedsområder 

- Rådgivning af vandselskaber 

- Rådgivning af bygherrer, der opfører byggeri på forurenede 

grunde 

- Naturgenopretningsprojekter 

- Rådgivning af bygherrer i forbindelse med geotekniske undersøgelser 

og grundvandssænkning ved anlægsprojekter 

- Rådgivning af bygherrer i forbindelse med større anlægsprojekter, 

der kræver VVM redegørelse 

Nedenfor er gennemgået nogle af de ovenstående temaer: 

Afgrænsning af oplandsgrænser 

Som bekendt påvirker grundvandsindvinding potentialebilledet i nærområdet. Det er yderst 

vigtigt, at man har mindst tre pejleboringer, således at man kan få et godt billede af sænkningstragten. 

Hertil kommer en god afgrænsning af indvindingsoplandet.

Vurdering af forureningstrusler/optimering af afværgestrategier 

Potentialekort kan bruges i forbindelse med risikovurdering af, om forurenede grunde truer 

vandkvaliteten i magasinet generelt og vandkvaliteten ved kildepladser i særdeleshed. Potentialekort 

kan også bruges til gennemførelse af afværgeprojekter, hvor forurenet 

grundvand oppumpes og renses. 

Indvindingsstrategi 

Overoppumpning kan som bekendt resultere i en forringet grundvandskvalitet, som f.eks. 

frigivelse af nikkel, indtrængning af saltvand mv. Mange steder forsøger man at lave om på 

indvindingsstrategier, således at man på sigt kan afhjælpe vandkvalitetsproblemer. Kontinuerlig 

pejling af grundvandsspejlet og udarbejdelse af data herfra kan give et godt billede af, 

hvilken indvirkning en ændret indvindingsstrategi har på grundvandsspejlet. 

Placering af moniteringsboringer og pejleboringer 

Potentialekort kan også bruges til at optimere placeringen af nye moniteringsboringer til at 

følge vandkvaliteten. Hertil kommer placering af nye pejleboringer. Dette kan både være horisontalt 

som vertikalt. 

Indvindingstilladelser 

Inden for de næste få år skal kommunerne enten give eller forny en lang række indvindingstilladelser. 

I denne forbindelse skal der tages særligt hensyn til naturværdier, og i flere tilfælde 

skal der udarbejdes VVM-redegørelser, hvor vandindvindingens påvirkning på miljøet skal 

vurderes. 

I denne forbindelse vil både kommunerne som myndighed og vandforsyningerne som ansøgere 

have behov for opdaterede og pålidelige oplysninger om grundvandets trykniveau 

og strømningsretning. 

KL har iværksat et projekt, der skal give mulighed for kommunerne at gå ind og on-line bestille 

forskellige indvindingsscenarier. Outputtet her vil være modelbaserede potentialekort med 

indtegnede indvindingsoplande etc. 

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 

Potentialekort er utrolig vigtige i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. 

Potentialekortene er med til at afgrænse hvilke arealer der er omfattet af 

planen, og dette er som oftest være indvindingsoplandet til vandværkets boringer, men det 

kan også være det grundvandsdannende opland. 

Grundvandsbeskyttende tiltag 

Boringsnære beskyttelsesområder er de områder der kræver en speciel beskyttelse på grund 

den fysiske påvirkning som indvindingen fra en boring har på grundvandets hældning og 

hastighed. Placering og størrelsen af BNBO’ere (boringsnære beskyttelsesområder) kan 

godt i simple tilfælde baseres på potentialekort. Hvor der ellers er behov for grundvandsbeskyttende 

tiltag såsom skov mm., kan også i første omgang baseres på potentialekort. 

Spildevandsplanlægning (nedsivning) og grundvandsplanlægning/sagsbehandling 

Potentialekort er i øvrigt også relevante på spildevandsområdet - bl.a. i forbindelse med lokalisering 

af nedsivningsområder til lokal afledning af regnvand. Kommunerne burde jo se samlet 

på, hvor der kan nedsives, og hvor det ikke kan lade sig gøre af fysiske årsager eller pga.

konflikt med andre interesser. Også placering af jordvarmeanlæg og grundvandskølingsanlæg 

har brug for gode potentialekort. 

HVORDAN KOMMER VI VIDERE? 

Et tæt samarbejde mellem de tre myndighedslag: Stat, regioner og kommuner er et af de 

vigtigste tiltag, der skal til, for at der sker en optimal udnyttelse af de data og den viden, der 

ligger hos den enkelte myndighed. 

Derfor er det nødvendigt, at der bliver forhandlet en aftale på plads mellem staten og KL om 

aflevering af resultaterne af statens grundvandskortlægning. Det er vigtigt, at f.eks. de indvindingsoplande, 

der er designeret i statens kortlægningsresultater, er tilstrækkeligt dokumenteret, 

således at man efterfølgende ved, på hvilket grundlag oplandene er tegnet op 

(indvindingsmænger, indvindingsperiode etc.), således at det er soleklart for alle parter, om 

afgrænsningen stadigværk holder den dag, der skal tages stilling til nye indvindingstilladelser, 

oprydninger mm. 

Hvor nyttige potentialekort og hvor og hvornår man kan anvende dem, afhænger selvsagt af, 

hvilket skalatrin man bevæger sig på. 

FREMTIDEN 

Flere vandselskaber er i disse år i gang med at få etableret kontinuerlige pejlere i deres pejleboringer. 

Dette betyder, at man kan følge grundvandsstanden i den enkelte boring, men 

også på sigt et ”øjebliksbillede” af grundvandsstanden i et givet geografisk område. 

LITTERATUR 

/1/ Potentialekortlægning. Vejledning i udarbejdelse af potentialekort udarbejdet af Susie 

Mielby, Claus Ditlefsen og Henrik Olesen. Geo-vejledning 4, GEUS, 2009 

/2/ Region Hovedstaden 2009: Potentialekort for kalkmagasinet, oktober 

2008. Udarbejdet af Orbicon A/S. 

/3/ Rambøll 1999: Potentialekort for kalkmagasinet, oktober 1999.

Indholdsfortegnelse - ATV Jord og Grundvand

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?