På sporet - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Som sagt af en erfaren lærer under en diskussion om de seneste lovændringer: Vi må væk fra det synspunkt, at vores kursister først skal lære dansk, og derefter kan de fortsætte med deres liv. Opgaven består i at knytte dansktilegnelsen sammen med deres hverdag, med deres ønsker og behov, uden at miste den pædagogiske tilgang til, hvordan dette skal foregå. Læreren udtrykker her en central problemstilling for danskundervisningen; på den ene side erkender hun, at tilegnelsen af et andetsprog hænger uløseligt sammen med forhold uden for klasseværelset, og at denne forbindelse bør præge undervisningen. På den anden side understreger hun, at der findes en særlig faglighed forbundet med danskundervisning, som betyder, at tilegnelsen foregår lettere og bedre der end “på gaden”. Ifølge dette synspunkt kan sprogundervisning altså ikke erstattes af hverdagskommunikation på arbejdspladsen eller i boligområdet eller for den sags skyld af en aktiveringsindsats uden pædagogisk fokus på det sproglige. Sprogundervisning og integration Det kan umiddelbart forekomme indlysende, at der skal undervisning til, for at man som voksen kan lære et andetsprog så godt, at man kan klare sig på det i hverdagen. Forholdet mellem sprogundervisning og integrationsproces er imidlertid ikke enkelt. Med de seneste lovændringer er danskundervisningen ganske vist blevet styrket, men den er også blevet knyttet tættere sammen med integrationsindsatsen, og der er lagt op til et noget ulige samarbejde mellem de to sider af den offentlige forpligtelse over for indvandrere og flygtninge. I integrationsloven (nr. 474 af 1. juli 1998) nævnes danskundervisning som element i en aktiveringsindsats (og ikke som en selvstændig aktivitet), og i bekendtgørelsen om sprogcentrenes virksomhed (nr. 941 af 15. december 1998) pålægges disse dels en række kontrol- og rapporteringsfunktioner til ledige kursisters bopælskommune eller til Arbejdsformidlingen og dels et samarbejde med samme instanser om pædagogisk begrundede beslutninger vedrørende kursisten (fx om omfanget af sprogundervisningen, om sporskift inden for undervisningsmodellen, om brug af 13
14 tolk og om kombinationen af sprogundervisning og aktivering) 5) . Det må forventes, at disse bindinger til kommunernes integrations- eller aktiveringsindsats vil få betydelig indvirken på sprogcentre med mange henviste kursister. I de større kommuner kan det desuden påvirke kursistsammensætningen og dermed sandsynligvis det enkelte sprogcenters faglige profil og samarbejdet mellem sprogcentrene, at bopælskommunen har fået ret til at fordele kursister på undervisningssteder. Alt i alt kan man fra sprogcentrenes side frygte, at danskundervisningen i højere grad vil blive reduceret til en støttefunktion for det sociale system (se Lindberg 1995, Skovholm 1996), og at denne udvikling vil modvirke Undervisningsministeriets intentioner om at give undervisningen et fagligt kvalitetsløft. Blandt sprogcentrenes samarbejdspartnere møder man ofte skepsis over for danskundervisningen. Nogle sagsbehandlere har svært ved at forstå, hvorfor det tager så lang tid at lære dansk, og de mistænker sprogcentrene for at holde på kursisterne i stedet for at sende dem “ud i det virkelige liv”. Andre er kritiske over for den overordnede rolle, som sprogundervisningen efter deres mening er kommet til at spille i den samlede integrationsdebat. I en analyse af integrationspolitikken i forhold til flygtninge taler Jens Skovholm fx om hypostaseringen af danskkravet (1998 p. 44), hvormed han ikke alene mener, at danskundervisningen er kommet til at brede sig ud over andre områder, men også, at der stilles urimeligt høje sproglige krav til flygtningene. Han fortsætter: Konsekvensen er, at det omgivende samfund nærmest pr. automatik ikke accepterer flygtningenes danskniveauer, og derfor kan heller ikke danskundervisningen siges at fungere integrerende (p. 44)… Det mest paradoksale er imidlertid, at man i integrationspolitikken - både i den måde politikken udformes på og ikke mindst i integrationsdebatten i offentligheden - vælter ansvaret for den manglende integration over på flygtningene: Den enkelte flygtnings evne til at lære dansk bliver til et mål for villigheden til at lade sig integrere i samfundet (p. 45). Skovholms kritik går først og fremmest på den dominerende 5) Ud over integrationsloven synes også lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik at være overordnet danskundervisningsloven.
Page 1 and 2: Logo retningslinjer - CMYK “På s
Page 3 and 4: På sporet - en antologi om undervi
Page 5 and 6: 4 ningsvejledninger vil udgøre et
Page 7 and 8: 6 Rineke Brouwer: 78 Lytteforståel
Page 9 and 10: Dansk som andetsprog - fag og fagli
Page 11 and 12: 10 giske diskurs om danskundervisni
Page 13: 12 dansksprogede hverdag. Samtidig
Page 17 and 18: 16 sprogundervisning i sig selv vil
Page 19 and 20: 18 udvikling hvad angår selve unde
Page 21 and 22: 20 Viderudvikling af andetsprogspæ
Page 23 and 24: 22 for emne-, register- og aktivite
Page 25 and 26: 24 Litteratur Brugertilfredshedsund
Page 27 and 28: 26 Spor 3, Undervisningsvejledning.
Page 29 and 30: 28 blot at drøfte kvalitet i under
Page 31 and 32: 30 • Eleverne skal kunne bruge sp
Page 33 and 34: 32 tagelser, videooptagelser, under
Page 35 and 36: 34 Island Den mest kendte islanske
Page 37 and 38: 36 Står man fx som lærer over for
Page 39 and 40: 38 lyset af de øvrige områder i m
Page 41 and 42: 40 meget nær sammenhæng med det,
Page 43 and 44: 42 Jensen, I. & Løngreen, H. (red.
Page 45 and 46: 44 tendenser til igen mere helhedso
Page 47 and 48: 46 dukt. Hertil kommer mere præcis
Page 49 and 50: 48 Kursisterne er også tit modvill
Page 51 and 52: 50 Hvordan skal vi så undervise? E
Page 53 and 54: Sam-tale Af Michael Svendsen Peters
Page 55 and 56: 54 over kan en grundig viden om rel
Page 57 and 58: 56 nogle af deltagerne, som skal v
Page 59 and 60: 58 til sprogindlæringen, men tvær
Page 61 and 62: 60 udgangspunkt for arbejdet med de
Page 63 and 64: 62 buds- eller lokalavisen) eller s
Page 65 and 66:
Dansk med øjne og ører - om video
Page 67 and 68:
66 • Eventuel undertekst dækkes
Page 69 and 70:
68 ikke meget hjælp at hente i de
Page 71 and 72:
70 oversættelse, er der også det.
Page 73 and 74:
72 b) udtalefejl der irriterer og m
Page 75 and 76:
74 ytringen. I vestdansk har stærk
Page 77 and 78:
76 Diftonger: Diftonger (vokal + ha
Page 79 and 80:
Lytteforståelse og lytteprogressio
Page 81 and 82:
80 selv, der har gjort, at man opfa
Page 83 and 84:
82 der uden for klasseværelset fin
Page 85 and 86:
84 Hvor mange ord skal man kunne fo
Page 87 and 88:
86 (f.eks. konge og prins) og i for
Page 89 and 90:
88 relation til andre ord i ordforr
Page 91 and 92:
90 gaver (se også Henriksen, 1995,
Page 93 and 94:
92 Watcyn-Jones, P.: Bygg upp ditt
Page 95 and 96:
94 ikke i læsning. Også - og ikke
Page 97 and 98:
96 lyd (et fonem) hører et bogstav
Page 99 and 100:
98 de mundtlige færdigheder introd
Page 101 and 102:
100 Ekstensiv læsning En amerikans
Page 103 and 104:
102 forstyrret. Der er faktisk lave
Page 105 and 106:
104 udtryks- og indholdsside i spil
Page 107 and 108:
Skriftlig kompetence og metode Af P
Page 109 and 110:
108 ning (planlægger), skriver (ma
Page 111 and 112:
Sprogtyper og dansk som andetsprog
Page 113 and 114:
112 Stavelsesstruktur: Dansk kan ha
Page 115 and 116:
114 spansk, vietnamesisk og delvist
Page 117 and 118:
Grammatik og systembyggeri Af Karen
Page 119 and 120:
118 ger sammen, og de finder ud af
Page 121 and 122:
120 grammatikken der er bærere af
Page 123 and 124:
122 virring. Ja, men kun hvis vi an
Page 125 and 126:
124 struktur er, desto vanskeligere
Page 127 and 128:
Evaluering - et redskab i undervisn
Page 129 and 130:
128 denne. Det er i den forbindelse
Page 131 and 132:
130 den enkelte færdighed måles p
Page 133 and 134:
132 deres tilfredshed med indholdet
Page 135 and 136:
134 sammen. Portfolioen kan igen in
Page 137 and 138:
136 Hvis undervisningsmaterialet i
Page 139 and 140:
138 Ifølge det andet kognitive til
Page 141 and 142:
140 Graugaard, Nielsen & Parsons: B
Page 143 and 144:
142 Så langt bekendtgørelsen. Her
Page 145 and 146:
144 lyst og evne til at være infor
Page 147 and 148:
Hvad er der på spil? En pædagogis
Page 149 and 150:
148 disse kompetencer ikke slår ti
Page 151 and 152:
150 dingspunkt mellem “at blive s
Page 153 and 154:
152 gange det modsatte. Ved at bygg
Page 155 and 156:
Modersmålslærere og tolke som int
Page 157 and 158:
156 Inddragelse af modersmål i ind
Page 159 and 160:
158 Kursistindflydelse og fokus på
Page 161 and 162:
Undervisning af kursister med indl
Page 163 and 164:
162 På sprogcentret er kursisten o
Page 165 and 166:
164 Jeg har i denne gennemgang kun
Page 167 and 168:
Uddannelsesstyrelsens temahæfteser
Page 169:
168
show all

På sporet - Ministeriet for Børn - Undervisningsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?