Buddha inspirerer Byen har tårne på Sig ordet: struktur - Elbo

More documents

Recommendations

Info

Jeg begyndte også at italesætte min sårbarhed og dilemmaerne forbundet med ikke at få en økonomisk anerkendelse for mit arbejde over for min supervisor, nærmeste leder og centerledelsen. Dette var en positiv oplevelse, og jeg mødte faktisk kun forståelse fra arbejdspladsen og et ønske om at være mere opmærksom i fremtiden. En investering i fremtiden Ved vejs ende var der igen et ledigt vikariat, og denne gang blev jeg opfordret til at søge. I stedet sagde jeg dog ja til en fastansættelse på et privat dagbehandlingstilbud i København, da jeg havde brug for nye udfordringer og større økonomisk tryghed. I det efterfølgende halve år viste min erfaring fra løntilskudsansættelsen og den faglige selvtillid, jeg opbyggede i forløbet, sig at være guld værd. Som eneste psykolog på en arbejdsplads i opstartsfasen blev jeg kastet ud i mange typer udfordringer og havde et stort behandlingsansvar for stedets børn og unge med psykiatriske diagnoser. Udfordringer, jeg bestemt ikke havde kunnet håndtere, hvis det ikke havde været for det foregående år i rammer, som kunne underbygges i teori såvel som i praksis, og som jeg, uden at det før var mig bevidst, havde internaliseret. Dog kom jeg hurtigt til at savne arbejdet i psykiatrien og psykologfaglige kolleger, og jeg begyndte derfor igen at søge nye veje. I dag er jeg fastansat i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden i en stilling og i et team, som jeg kan se mig selv i de næste mange år frem. Mine kolleger er alle meget mere erfarne end jeg med autorisation og en del også med specialistuddannelse, men på grund af min psykiatrierfaring og især den, jeg har inden for spiseforstyrrelsesområdet, kom jeg alligevel gennem nåleøjet. Nogle råd på vejen For tiden kritiseres den offentlige løntilskudsordning i medierne på SIDE 14 | PSYKOLOG NYT NR. 14 | 2011 baggrund af en rapport fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, der peger på, at ”… der blandt forsikrede ledige findes tegn på fastholdelse, og der er ikke tegn på, at det følges op af en forbedret beskæftigelsessituation efter afsluttet aktivering.” (1) Min egen rejse med aktivering i ’dagpengeland’ tegner dog et andet billede af ordningen, og jeg konkluderer, her to år efter at jeg dimitterede som cand.psych., at det i min situation har været det hele værd. Til ledige psykologer, som overvejer og måske endda ikke har et valg om at starte i løntilskud, vil jeg give følgende råd med på vejen: Opsøg selv en arbejdsplads, som kan give dig erfaring med noget, du brænder for og ønsker at bruge fremover i din karriere som psykolog. Gå ud fra, at du ikke bliver ansat på arbejdspladsen i forløbet, men at stillingen kan åbne deres og andres dør på sigt. Tag ekstra arbejdsopgaver, fordi det giver erfaring og tæller til autorisation, og ikke i den tro, at du vil blive ansat. Tal med din supervisor og nærmeste leder om den sårbarhed og de dilemmaer, der kan opstå i forløbet på baggrund af den lønforskel, der er mellem dig og dine kolleger. Fortæl også, hvad de kan gøre for, at det bliver lettere at være dig. Ud over at det kommer dig selv til gode, vil løntilskudspsykologer på arbejdspladsen fremover profitere af det. En god leder kan håndtere det og ønsker at blive bedre til sit job. w Signe Elisabeth Klifoth, cand.psych. (1) Michael Rosholm & Michael Svarer. Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2011.
Tvivlens etik V i lever i et samfund, hvor sikkerheden hyldes som aldrig før. Sikkerhed og vished er godt, usikkerhed og tvivl er dårligt. Vi udvikler alle mulige tiltag for at eliminere tvivlen og opnå sikkerheden. Det gælder alt fra politiske beslutninger, der i stigende omfang tages på baggrund af økonomiske kalkuler snarere end politiske ideer, over hverdagslivet, hvor borgerne forsikrer sig mod stadig flere forhold, og til udøvelsen af professioner, der skal være evidensbaseret. Der udvikles samtidig etiske regelsæt for det ene og andet for at mindske tvivlen og øge sikkerheden for, at man handler korrekt. Den tvivlende anses for at være tøvende, svag eller uvidende. Hvorfor er tvivlen og usikkerheden i så lav kurs? Måske fordi vi lever i det, sociologerne kalder et risikosamfund, der konstant producerer risici gennem sin teknologiske udvikling. Miljø-, klima- og finanskriser følger i kølvandet. Som konsekvens hyldes ”sikkerhedens etik”, ifølge hvilken det gælder om at have et fast fundament af viden at stå på i den ustyrlige verden. Forskning og videnskab bliver brugt på alle mulige måder til at etablere det fundament, hvad enten vi taler om økonomi, sundhed, pædagogik eller psykologi. I risikosamfundet skal man være skråsikker for at blive hørt. Man skal bruge kLummEN (lat. columna) vendinger som ”Forskning viser, at serotoninmangel i hjernen er årsag til depression” – ”Vi ved, at børn lærer på fire forskellige måder!” – ”Vi har nu endelig et diagnosesystem, der fanger de psykisk syge op!” Slår et slag for tvivlen Som kontrast hertil vil jeg gerne slå et slag for tvivlen! I bund og grund er visheden jo dogmatisk, mens tvivlen indeholder en væsentlig etisk værdi. Hvordan det? Jo, vishedens ”jeg ved” fører let til blindhed, mens tvivlen kan føre til åbenhed over for andre handlemåder og forståelser af verden. Hvis jeg ved, behøver jeg ikke at lytte. Hvis jeg er i tvivl, betyder andres perspektiver pludselig noget. Hvis jeg ved, at sandheden er åbenbaret i Bibelen, DSM-IV eller American Psychologist, har jeg ikke brug for at tænke selv. Vi har brug for både forskere og praktikere, der fx siger ”Vi ved faktisk ikke, hvad psykisk sygdom er!” Problemet er, at vi fra folkeskole til universitet kun lærer at vide. Efter min mening bør vi også lære at tvivle! Det gør man først og fremmest ved at kende til det, der er anderledes end én selv. Der er fx en mangfoldighed af folkepsykologier, sygdomsopfattelser, moralsystemer og metafysikker rundt omkring i verden. Hvem siger, at vores er de eneste brugba- › KLUMME re? For det andet ved at stille de ubekvemme spørgsmål, også til vores eget fundament. Er psykologiens primitive kausalitetsbegreb fra 1600-tallet, som ligger bag størstedelen af videnskaben, virkelig tilstrækkeligt i dag? Vi har brug for en tvivlens etik. Hvor sikkerhedens etik søger at eliminere tvivl og usikkerhed og fejrer den aktive, udfarende og skråsikre, vil tvivlens etik hylde den tvivlende, den søgende, den tøvende, den besværlige og den forsigtige – den, som insisterer på altid at stille flere spørgsmål. Det er vigtigt at slå fast, at tvivlens etik ikke er anti-videnskabelig. Ægte videnskab opfatter sig selv som fejlbarlig og parat til at revidere sig selv, når det er påkrævet. Ægte videnskab kender sin egen begrænsning og er konstant i tvivl om sig selv. Desværre er psykologien ofte uvidenskabelig, når den ud fra sikkerhedens ”vi ved” excellerer i generaliseringer fra aber til mennesker, fra populationer til individer og fra amerikanske førsteårsstuderende til homo sapiens. Det giver avisoverskrifter, men ikke indsigt. Et hovedærinde for psykologer bør i dag være at sige: Vi er i tvivl! Svend Brinkmann, cand.psych. professor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR. 14 | 2011 | SIDE 15
Page 1 and 2: Buddha inspirerer Vestlig psykologi
Page 3 and 4: Psykolog: Skræmmekampagner virker
Page 5 and 6: D et er ikke altid lige let at vær
Page 7 and 8: Atle Dyregrov: › Børn og traumer
Page 9 and 10: Fx har den såkaldte ’tredje bøl
Page 11 and 12: af ‘Naturen’, dvs. at den Vandr
Page 13: LØNtiLSkud På to mådER Offentlig
Page 17 and 18: › URAFSTEMNING VALG PÅ EN HELT N
Page 19 and 20: dEBataftEN om it-tERaPi DPSP afhold
Page 21 and 22: Gratis behandling: bliver det misbr
Page 23 and 24: en anden måde, ved at veksle melle
Page 25 and 26: om hypokondri eller ”indbildt syg
Page 27 and 28: eksperimenter Kendte begreber som B
Page 29 and 30: de strategiske og procesorienterede
Page 31 and 32: Funktionelle lidelser er et fagligt
Page 33 and 34: Dansk Psykolog Forenings Kurser 5.2
Page 35 and 36: Psykologhuset Sdr. Palæ v/Lone Kæ
Page 37 and 38: Kreds København-Frederiksberg Supe
Page 39 and 40: › RUBRIKANNONCER NARRATIVEPERSPEK
Page 41 and 42: Dansk Psykoterapeutisk Selskab for
Page 43 and 44: PSYKOLOGVIKAR TIL PPR I SYDDJURS Da
Page 45 and 46: DANSK PSYKOLOG FORENING Undervisere
Page 47 and 48: Cand.psych. Anne-Sofie Olesen Neuro

Buddha inspirerer Byen har tårne på Sig ordet: struktur - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?