Buddha inspirerer Byen har tårne på Sig ordet: struktur - Elbo

om hypokondri eller ”indbildt syge” hos de mennesker, der havde,
hvad man nu kalder Medicinsk Uforklarlige Sygdomme
(MUS). Betegnelsen indbildt sygdom er naturligvis stærkt nedsættende,
og den mere faglige betegnelse hypokondri har efterhånden
også fået en lidt nedsættende klang, så man taler i vore
dage i stedet for hypokondri om to mere specielle grupper af
psykiske problemer der kan ligge bag mange tilfælde af MUS:
1) Sygdomsangst (nosofobi) kan få patienter til at henvende
sig til lægen på grund af svær angst for at være syge. De har
behov for stadig beroligelse om, at de ikke har dårligt hjerte eller
tegn på kræft. Disse patienter opnår en vis lindring i deres sygdomsangst,
når de efter grundige undersøgelser får at vide, at de
faktisk ikke er spor syge, men snart efter vender angsten tilbage
med andre sygdomme, som de frygter så meget, at de nu insisterer
på nye undersøgelser. Sygdomsangst er i realiteten en almindelig
angstlidelse, der blot i særlig grad retter sig mod en mulig
fysisk sygdom som genstand for den lidelsesfulde angst.
2) Somatoforme lidelser vedrører en noget anderledes kategori
af psykiske problemer, der tilsyneladende også kan gemme
sig bag mange tilfælde af MUS. Det drejer sig om patienter, der
henvender sig til lægen ikke så meget på grund af frygt for at
være syge, men fordi de helt og fuldt er overbevist om, at de
faktisk er syge. Disse patienter bliver ikke lettede, snarere fornærmede,
når de efter prøverne får at vide, at de ikke er syge.
Her drejer det sig efter alt at dømme om personer, der søger at
flygte fra livets problemer ind i en sygerolle, hvor sygdommen fx
kan befri dem for skyldfølelser over at have fiasko i livet eller
befri dem fra pinefulde pligter eller andre vanskeligheder i tilværelsen.
Disse patienter kaldes nu somatoforme patienter, altså
mennesker, der former deres psykiske problemer på en somatisk
måde, i form af en (oplevet) fysisk sygdom.
Hvor mange af de omkring 300.000 patienter, der i Danmark
bliver undersøgt for MUS, der lider af henholdsvis sygdomsangst
og somatoforme forstyrrelser, vides næppe, men til
gengæld ved man, at begge problemer kan afhjælpes af moderne,
psykologiske behandlingsmetoder.
Men psykologisk behandling af op imod 300.000 patienter,
der lider af sygdomsangst eller somatoforme forstyrrelser? Det
er der vel hverken psykologer eller penge nok til! Derfor er det
interessant, at et andet svensk forskerhold for nylig har påvist, at
i hvert fald sygdomsangst kan behandles med netterapi, altså ved
at modtage psykologisk instruktion og rådgivning over nettet,
hvilket naturligvis er meget billigere end almindelig behandling
hos en psykolog. Men virker en sådan netterapi overhovedet på
sygdomsangst?
De svenske forskere tog udgangspunkt i, at tidligere undersøgelser
havde vist, at kognitiv adfærdsterapeutisk behandling
for sygdomsangst var mere effektiv end andre psykologiske behandlingsmetoder.
Derfor udformede de en særlig netterapi på
baggrund af almindelig, kognitiv adfærdsterapeutisk behandling
for sygdomsangst og gav denne netterapi til halvdelen af en
› FORSKNINGSNYT
gruppe på 80 personer med stærk sygdomsangst. Den anden
halvdel – som i begyndelsen af undersøgelsen havde lige så
stærk sygdomsangst – fik ingen behandling i de 12 uger, netterapien
foregik i behandlingsgruppen (men de fik alle tilbudt samme
behandling efter undersøgelsens afslutning).
Netterapien bestod især af fire elementer: For det første en selvhjælpsbog
om sygdomsangst på 118 sider, hvor patienterne fik
oplysning dels om sygdomsangst i almindelighed og dels om kognitiv
adfærdsterapi. For det andet havde hver uge sit særlige behandlingsmodul,
som blev sendt via e-mail til patienterne, og som hver
foreskrev en række øvelser og selv-undersøgelser, som patienterne
skulle foretage i den pågældende uge. For det tredje skulle patienterne
rapportere deres erfaringer med øvelsen og undersøgelsen tilbage
til en terapeut, der gav yderligere feedback og gode råd.
Endelig kunne hver patient for det fjerde, og når som helst i
forløbet, sende en e-mail med et særligt problem, som de fik
svar på senest 24 timer efter.
Blandt de øvelser, patienterne skulle udføre i forbindelse
med de forskellige moduler, var: 1) At øve sig i mental ro via
mindfulness-træning. 2) At undersøge deres egne tanker og
ideer vedrørende sygdomme og erstatte de uheldige tanker med
mere fornuftige og hensigtsmæssige tanker. 3) At vænne sig til at
tænke på og tale om sygdom uden at lade sig overvælde af angst
og uden at fare til læge for at blive undersøgt.
Effekten af behandlingsmetoden blev opgjort på basis af fire
spørgeskemaer, der blev udfyldt af både terapigruppen og kontrolgruppen
før og efter de tolv ugers behandling, samt i terapigruppen
efter yderligere et halvt års forløb.
På et mål for specielt sygdomsangst var terapigruppen faldet
fra 107 til 60, mens kontrolgruppen kun var faldet fra 106 til
102. På et mål for generel angsttilbøjelighed var terapigruppen
faldet fra 21,0 til 10,7, mens kontrolgruppen var steget en anelse
fra 21,3 til 21,9. Et tredje mål handlede om tendensen til depression,
og her var der også en klar fremgang i terapigruppen, nemlig
fra 12,3 til 5,6, mens kontrolgruppens tilsvarende tal var 21,3
og 21,2. Endelig benyttede man et fjerde spørge-skema til måling
af generel trivsel i tilværelsen, hvor terapigruppen viste en
stigning fra 54,8 til 71,7, mens kontrolgruppen kun steg en anelse
fra 55,0 til 58,7.
Allermest glædeligt: Ved efterundersøgelsen et halvt år senere
var alle de fremskridt, der var forekommet i terapigruppen,
enten opretholdt eller yderligere forbedrede.
De svenske forskere konstaterer på denne baggrund, at netterapi
kan være et egnet tilbud til de mange, der både ligger
sygdomsvæsenet til last og selv lider svært af alvorlig sygdomsangst.
tn
Kilde: Hedman, E., Andersson, Andersson, E., Ljótsson, B., Rück, C., Asmundson, G.J.G.
& Lindefors, N. (2011). Internet-based cognitive-behavioural therapy for severe health
anxiety: randomised controlled trial. The British Journal of Psychiatry, 198. 230-236.
PSYKOLOG NYT NR. 14 | 2011 | SIDE 25