Download gratis (pdf, 1.600 KB) - DIIS

More documents

Recommendations

Info

KAPITEL 1 · INDLEDNING: EU OG DANSK POLITIK Tabel 1.1 Typologi over europæiseringsmekanismer Europæiseringsmekanisme Virkemåde Eksempler Regulering Europæisering gennem direkte EU-regulering (forordninger og beslutninger) og EU-krav til indretning og udformning af national regulering (direktiver og ikke-bindende regulering). Deregulering Europæisering gennem krav om liberalisering og nedbrydning af nationale barrierer for fri handel og bevægelighed. Påvirkning af forståelser (kognitiv påvirkning) Kilde: Knill og Lemkuhl (2002), Kallestrup (2005, 2006). 16 Europæisering gennem påvirkning af nationale politikeres, embedsmænds og organisationers forståelser og forventninger til politik og regulering. Direktiver inden for miljø-, forbrugerbeskyttelses- og fødevarelovgivningen. Liberaliseringslovgivning. Forsyningsdirektiver. Indre markeds-regulering. National konkurrencepolitik. National skattepolitik. National beskæftigelsespolitik mv. Den åbne koordinationsmetode. dog også være af mere strukturel eller processuel karakter. Ændringer af ministeriernes ansvarsområder (også kaldet ressortområder) kan eksempelvis være en direkte eller indirekte konsekvens af EU-regulering. Den anden model forudsætter, at EU-politikker har den konsekvens, at nationale beslutningstageres handlemuligheder og indbyrdes positioner og ressourcer udfordres og ændres. Muligheden for at varetage interesser kan ændres, både gennem ændrede repræsentationsmuligheder i den politiske proces og gennem ændrede “platforme” for at fremme egne interesser. Den tredje model orienterer sig mod det europæiske niveaus påvirkning af politikeres og embedsmænds forståelser og forventninger. Påvirkningen sker først og fremmest “i hovedet” på politikere og embedsmænd (kognitiv påvirkning). EUpåvirkningen er dermed mere indirekte. En konstaterbar og
eel påvirkning vil først kunne måles på et senere tidspunkt. Det vil sige når politikernes og embedsmændenes nye eller ændrede politiske forståelser og forventninger får konsekvenser i virkeligheden eksempelvis i form af ændringer af allerede eksisterende national politik og regulering. Disse modeller og mekanismer vil vi stifte nærmere bekendtskab med i det følgende, dog ikke i en teoretisk, men i en mere praktisk sammenhæng. Bogens struktur I kapitel 2 gennemgås den danske koordinationsproces forud for vedtagelse af EU-politik og -regulering. I kapitel 3 forklares gennemførelses- og implementeringsfasen efter vedtagelsen af den konkrete EU-regulering. I kapitel 4 redegøres der for en række konkrete eksempler på danske lovgivningsprocesser i forbindelse med gennemførelse af EU-regulering. Den danske købelov er et eksempel på, hvordan konkrete EUminimumskrav og -betingelser kan gennemføres i form af ændringer af allerede eksisterende national lovgivning. Ehandelsloven er et eksempel på, hvordan EU-regulering kan resultere i udformningen af helt ny national lovgivning. Det vises, hvordan dygtige danske embedsmænd faktisk kan oparbejde et stort spillerum i forhold til, hvordan EU-lovgivningen skal fortolkes. Konkurrenceloven er et eksempel på, hvordan ikkeretlige, men politisk uformelt virkende mekanismer, kan foranledige EU-relaterede ændringer (harmoniseringer) af dansk politik. Loven er et eksempel på, hvordan EU-regulering kan bruges som overbevisende argument i forbindelse med reformer af hidtidig national politik. Afslutningsvis konkluderes det, at det er vanskeligt fortsat at bevare en forestilling om, at EU som udgangspunkt dikterer dansk politik. Selv når EU stiller forholdsvis detaljerede krav til udformningen af den nationale politik, er der fortsat ofte et spillerum for nationale politiske aktører herunder ministre, embedsmænd og de folkevalgte politikere i Folketinget. KAPITEL 1 · INDLEDNING: EU OG DANSK POLITIK Europeanization is broadly defined as the effect of European integration on the member-states. Holzhacker and Haverland, 2006: 17 17
Page 1: DIIS · DANSK INSTITUT FOR INTERNAT
Page 4 and 5: © København 2006 Dansk Institut f
Page 7 and 8: Resume I Magtudredningens hovedrapp
Page 11 and 12: FRA FOLKEAFSTEMNINGEN 1986 OM DEN F
Page 13 and 14: forhold til at diskutere den EU-pol
Page 15 and 16: pelvis et nyt EU-direktiv eller en
Page 17: le studier af europæisk integratio
Page 22 and 23: KAPITEL 2 · DEN DANSKE KOORDINATIO
Page 33 and 34: FRA FOLKEAFSTEMNINGEN 1998 OM AMSTE
Page 35 and 36: landene rent praktisk og/eller poli
Page 37 and 38: ikke nødvendigvis at blive gennemf
Page 39 and 40: De politiske former for pres, som i
Page 41 and 42: Figur 3.3 Gennemførelse af EU-regu
Page 43 and 44: EU-lovgivningen og det danske spill
Page 45: af ikkejuridiske forhold. Men her e
Page 48 and 49: KAPITEL 4 · LOVGIVNINGSPROCESSER I
Page 68 and 69:
KAPITEL 4 · LOVGIVNINGSPROCESSER I
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78:
Page 82 and 83:
KAPITEL 5 · HVOR STORT ET SPILLERU
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Noter 86 1. Se bl.a. Togeby et al.
Page 90 and 91:
NOTER 88 22. For en mere udførlig
Page 92 and 93:
LITTERATUR 90 Europa-Kommissionen (
Page 94:
LITTERATUR 92 Neergaard, Ulla B. &
show all

Download gratis (pdf, 1.600 KB) - DIIS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?