Download gratis (pdf, 1.600 KB) - DIIS

More documents

Recommendations

Info

KAPITEL 5 · HVOR STORT ET SPILLERUM HAR DANMARK? 80 Det nationale spillerum Politikernes og embedsmændenes varetagelse af det nationale handlerum har meget store konsekvenser for den endelige udformning af den efterfølgende lovgivning i Danmark. Det gjorde sig gældende i forbindelse med alle de nationale lovgivningsprocesser, både ved købeloven, e-handelsloven og konkurrenceloven. Nationale politikere og embedsmænd brugte bl.a. EU som et input i den nationale politiske beslutningsproces. De gjorde også aktivt brug af henvisninger til EU som argument for dette eller hint. EU blev så at sige brugt som en brik i spillet på nationalt niveau. Det gjorde sig i nogen udstrækning gældende i forbindelse med købeloven, men i særdeleshed i forbindelse med ændringerne af konkurrenceloven i 1997, 2000 og 2002. Der var en udpræget brug af henvisninger til EU og til den europæiske integration som argument for gennemførelse af nationale ændringer. Også udelukkende nationalt initierede ændringer. I forbindelse med behandlingen af lovforslag, som ellers kun i mere begrænset omfang kunne siges at være påkrævet af EU, blev der, med forskellige politiske formål for øje, brugt henvisninger til EU. En kobling mellem EU-initierede ændringer og nationalt initierede ændringer af lovgivningen var udpræget i flere tilfælde. Et andet karakteristisk træk var de administrative myndigheders selvstændige rolle i processerne. Myndighedsinstitutionerne havde nemlig af og til væsentlige interesser på spil. Det var bl.a. tilfældet i forbindelse med fordelingen af konkurrencemyndighedernes kompetence i konkurrenceloven og opbakningen til EU-Kommissionens decentraliseringsbestræbelser. Der er meget, der tyder på, at EU-politikker er med til at komplicere lovgivningsprocessen og politikkens indhold på nationalt niveau. Når lovgivningsprocessen og -indholdet bliver for komplekst, kan det have den konsekvens, at politikerne resignerer og i vid udstrækning overlader forberedelsen
og udformningen af lovgivningen til embedsmændene. Det er ikke særlig gunstigt for tilliden til det demokratiske system. Det kan dog også tænkes, at politikernes passivitet ikke nødvendigvis skyldes EU-reguleringens kompleksitet. Det er måske snarere et resultat af, at reguleringens substans allerede har været diskuteret i specialudvalg, Europa-udvalg, fagudvalg mv. og derfor har været gennem en grundig politisk behandling. Måske betragtes gennemførelsen af EU-reguleringen som ren og skær implementering af allerede vedtagne beslutninger? Hvorvidt det gør sig gældende, kan ikke afgøres endeligt på baggrund af de data, vi i dag har til rådighed. I forlængelse af pointen om embedsmændenes selvstændige rolle spillede de administrative myndigheders lovforberedende metode også en vigtig rolle i lovgivningsprocessen. Et eksempel herpå var beslutningerne om, hvorvidt der i den lovforberedende proces skulle inddrages interesserepræsentanter eller nedsættes specialistudvalg i forbindelse med købeloven og konkurrencelovsreformerne. Udformningen af ansvarsfordelingen hos myndighedsinstitutionerne var ofte af helt afgørende vigtighed for interesseorganisationerne. Derfor var det et vedvarende forhandlingsemne i forbindelse med ændringerne af konkurrenceloven. Tildelingen af beføjelser til eksempelvis Forbrugerombudsmanden og Konkurrencestyrelsen, samt sammensætningen af Konkurrencerådet, tiltrak sig meget stor opmærksomhed. I mange tilfælde virkede det, som om opmærksomheden rettet mod myndighedernes udformning og ansvarsfordeling var noget større end den opmærksomhed, der blev rettet mod den substantielle lovgivning. De danske lovgivningsprocesser Hvor købeloven åbenlyst var påvirket af forbrugerkøbsdirektivets kontante krav om indførelse af en absolut reklamationsfrist på to år, var e-handelsloven i højere grad kendeteg- KAPITEL 5 · HVOR STORT ET SPILLERUM HAR DANMARK? Jeg er fuldstændig enig i, at det her er meget kompliceret stof, og jeg vil også gerne her fra talerstolen i dag tilkendegive, at vi i ministeriet er klar til at lave en teknisk gennemgang, så vi kan få belyst lovforslaget rigtigt. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, Det Konservative Folkeparti, under førstebehandling af Lovforslag L 61, den 19. februar 2002 81
Page 1:
DIIS · DANSK INSTITUT FOR INTERNAT
Page 4 and 5:
© København 2006 Dansk Institut f
Page 7 and 8:
Resume I Magtudredningens hovedrapp
Page 11 and 12:
FRA FOLKEAFSTEMNINGEN 1986 OM DEN F
Page 13 and 14:
forhold til at diskutere den EU-pol
Page 15 and 16:
pelvis et nyt EU-direktiv eller en
Page 17 and 18:
le studier af europæisk integratio
Page 19:
eel påvirkning vil først kunne m
Page 22 and 23:
KAPITEL 2 · DEN DANSKE KOORDINATIO
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 33 and 34: FRA FOLKEAFSTEMNINGEN 1998 OM AMSTE
Page 35 and 36: landene rent praktisk og/eller poli
Page 37 and 38: ikke nødvendigvis at blive gennemf
Page 39 and 40: De politiske former for pres, som i
Page 41 and 42: Figur 3.3 Gennemførelse af EU-regu
Page 43 and 44: EU-lovgivningen og det danske spill
Page 45: af ikkejuridiske forhold. Men her e
Page 48 and 49: KAPITEL 4 · LOVGIVNINGSPROCESSER I
Page 78: KAPITEL 4 · LOVGIVNINGSPROCESSER I
Page 84 and 85: KAPITEL 5 · HVOR STORT ET SPILLERU
Page 86 and 87: KAPITEL 5 · HVOR STORT ET SPILLERU
Page 88 and 89: Noter 86 1. Se bl.a. Togeby et al.
Page 90 and 91: NOTER 88 22. For en mere udførlig
Page 92 and 93: LITTERATUR 90 Europa-Kommissionen (
Page 94: LITTERATUR 92 Neergaard, Ulla B. &
show all

Download gratis (pdf, 1.600 KB) - DIIS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?