Download gratis (pdf, 1.600 KB) - DIIS

FRA FOLKEAFSTEMNINGEN 1998 OM AMSTERDAM-TRAKTATEN. SCANPIX
KAPITEL 2
Den danske koordination forud
for vedtagelse af EU-regulering
Den danske politiske koordinationsproces forud for vedtagelse
af EU-lovgivning kaldes også den danske EU-beslutningsprocedure.
Proceduren har til formål at sikre en fælles
politisk koordination af dansk EU-politik. Koordinationsprocessen
involverer repræsentanter fra relevante ministerier
og interesseorganisationer. Endvidere involveres Folketingets
Europaudvalg og til dels Folketingets fagudvalg. Hensigten
er som nævnt, at regeringens EU-politik er afstemt med såvel
Folketingets partier som de berørte interessenter – inden
ministeren drager til forhandlinger i Bruxelles. I lyset af figur
1.1 er det altså den opadgående pil, der er i fokus (se også
figur 2.1).
Den danske EU-politiske koordinationsproces kan opdeles i
to faser. Indledningsvis finder der en koordination sted
mellem embedsmænd fra de relevante ministerier, samt
mellem embedsmænd og minister. Denne fase benævnes den
“interministerielle koordination i regeringen”. Den er i høj
grad en embedsmandsstyret proces. De relevante ministeriers
embedsmænd, eventuelt suppleret med repræsentanter fra
interesseorganisationerne, koordinerer en foreløbig politisk
indstilling til regeringen. På baggrund af den politiske indstilling
fastlægger regeringen sit eget forhandlingsoplæg.
I den anden fase gennemgår og vurderer Folketingets
Europaudvalg regeringens forhandlingsoplæg. Det sker som
en del af den parlamentariske kontrolprocedure i Folketinget.
På vegne af Folketinget fører Europaudvalget kontrol med
Danmark har normalt ry for at
befinde sig i førerfeltet blandt
EU-landene. En væsentlig begrundelse
for dette er formentlig den
meget konsensusprægede
EU-koordinationsproces, der
præger formuleringen af “danske
synspunkter” i den indledende
fase af EU-lovgivningens tilblivelse.
Folketingets EU-oplysning, 2005:101
19