Download gratis (pdf, 1.600 KB) - DIIS

i forhandlingerne. Det havde det også været ved den foregående
reform. Et tilnærmelsesvist status quo på dette område
var afgørende for de borgerlige partiers støtte til forliget, der
mundede ud i en ny konkurrencelov i 2000.
Der var således bred politisk opbakning bag konkurrencelovsændringen
på Christiansborg i 2000. Den politiske opbakning
var stor på Christiansborg på trods af industriorganisationernes
modstand imod at ændre konkurrenceloven og
indføre fusionskontrol så kort tid, efter at en helt ny konkurrencelov
var trådt i kraft. Erhvervsminister Pia Gjellerups
tilgang til forhandlingerne spillede nok også en rolle i den
forbindelse. Ministeren havde parlamentarisk manøvredygtighed
til begge sider i Folketinget. Ved at spille på “nødvendigheden”
af en tilpasning til EU kunne hun i forhandlingerne
samtidig legitimere over for de borgerlige partier, at det
ikke var nødvendigt at lave et forlig henover midten, som traditionen
for “erhvervslivets grundlove” ellers bød. Selv om
Socialistisk Folkeparti havde været med til at igangsætte lovændringsprocessen
med beslutningsforslaget i marts 1999,
endte partiet paradoksalt nok med at stemme imod lovforslaget.
Begrundelsen var, at det ikke var vidtgående nok.
Omvendt stemte de borgerlige partier for lovændringerne, på
trods af at det medførte stramninger af konkurrencelovgivningen.
De borgerlige partier fik til gengæld nogle indrømmelser:
Konkurrencerådets sammensætning forblev den
samme som tidligere på trods af den omfattende kritik af
erhvervsinteressernes repræsentation og indflydelse. OECD
havde bl.a. i flere år påpeget, at der kunne være uafhængighedsproblemer
som følge af sammensætningen af Konkurrencerådet,
fordi der var repræsentanter for erhvervsorganisationerne.
Omsætningstærsklerne ved fusionskontrol blev
endvidere slækket, og muligheden for bødeforlæg ved førstegangsmisbrug
af dominerende stilling blev udskudt et par år.
Lovændringerne i 2000 kunne alt i alt karakteriseres som en
fortsat række stramninger af konkurrencereguleringen i
KAPITEL 4 · LOVGIVNINGSPROCESSER I DANMARK – BESTEMMER EU DET HELE?
The [Competition] Council’s
broad basis might be good for
consensus building about policy,
but it is not clear that it has made
the Council more effective in
law enforcement and application.
Rather, the explicit designation
of interest group representatives
makes it appear that decisions are
reached by balancing of interests
and even bargaining about case
outcomes. Even if that is not the
case … the appearance and the
possibility may undermine the
Council’s reputation for impartiality
and expertise.
OECD, 2000: 36
69