Nye forside.psd - Dragter i Danmark

Vikinger i uld og guld. Speciale. Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet.
Charlotte Rimstad, kandidatordningen 1998.
kvalitet (fig. 41). Det ser ud til at være to stykker stof, der her samles af jernnålen, der er
stukket igennem og rynker stoffet sammen (Demant 2005, 2). Stoffet på oversiden kunne ikke
analyseres, men det var grovere end det på undersiden og muligvis også af hør. De små runde
spænder i Birka-gravene er blevet tolket som spænder til lukning af en halsslids i særken
(Hägg 1974, 18). Dette er i overensstemmelse med det fra Haldum Kirke stammende spænde,
som jo netop samler to stykker stof – en fra hver side af halsslidsen – i en lukning. Jens
Jeppesen, der udgravede Haldum-graven, har dog placeret spændet som lukketøj til en jakke
på sin rekonstruktionstegning af graven (fig. 42) (Jeppesen 2005, 74). Med denne
rekonstruktion antages stoffet oven på spændet at stamme fra et ligklæde eller –tæppe.
Generelt synes overtøj imidlertid sjældent at være af lærred, og slet ikke af hørlærred. Hvis
man antager, at spændet i stedet er blevet brugt ved en halsslids, kan det fine stof på
undersiden stamme fra særken, mens det grovere på oversiden kan stamme fra et tørklæde, et
ligklæde eller en anden type overdel, over spændet.
Fra Stengade grav BØ (id. 45) stammer også et lille rundt spænde. Bender Jørgensen tolker
lagrækkefølgen således, at en forholdsvis grov 2/2 kiper-vævning hører til særken, mens den
finere lærredsvævning tolkes som overkjolen (Bender Jørgensen 1976, 209). Stratigrafien
passer umiddelbart, men sammenlignet med resten af materialet, er det mærkeligt, at det her
er kipervævningen og ikke lærredsvævningen, der stammer fra særken. Igen kan
kiperfragmentet dog stamme fra bagsiden af en dragt eller et ligtæppe, således at særken
forbliver af lærred. Denne tolkning giver umiddelbart mere mening i forhold til særkens
normalkendte udseende.
Interessant nok synes der at være en tendens til, at netop de små runde spænder findes i
grave uden skålspænder. Tre ud af de fire små spænder fra databasen er fundet i sådanne
grave (fig. 23), og dette ses også i det øvrige Sydskandinavien (Krag 1994, 43). Undtagelsen
er spændet fra Ødsted By (id. 27). Forklaringen kan være, at enten de små runde spænder,
eller selve brugen af en halsslids i særken, fortrinsvist blev brugt ved dragter uden
skålspænder. I Birkas grave findes de små runde spænder oftest i grave med skålspænder
(Hägg 1974, 18). Her placeres spændet fortrinsvist under hagen, mens det i gravene uden
skålspænder for det meste findes midt på brystet. Traditionerne for brugen af halsspændet har
således været forskellige i Birka og i det nudanske område.
Ser man overordnet på kvaliteten af sikre hørfragmenter fra danske kvindegrave, både
med og uden skålspænder, har de et trådtal på mellem 16-25 tråde/ cm i trenden og 16/22
tråde/cm i islættet. De er altså af mellemfin til fin kvalitet og relativt balancerede, hvilket
stemmer godt overens med hørstofferne fra Birka. Med fundene fra Køstrup, Mejlby og
22