Nye forside.psd - Dragter i Danmark

Vikinger i uld og guld. Speciale. Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet.
Charlotte Rimstad, kandidatordningen 1998.
fragmenterne er ganske små. Hägg kendes også for sit arbejde med tekstilerne fra Hedebys
havn, bopladsområde og grave (Hägg 1984 og 1991b).
Inden for nyere tids forskning har arkæolog og professor Lise Bender Jørgensen spillet en
vigtig rolle for indsamlingen af information om gravfundne tekstiler fra forhistorisk tid
(Bender Jørgensen 1986a). Arkæologen Anne Hedeager Krag har arbejdet med tekstiler fra
Danmarks yngre vikingetid og den frankiske indflydelse (Krag 1994, 2003). Konservatoren
Lise Ræder Knudsen har især beskæftiget sig med analyser og rekonstruktioner af brikvævede
bånd (Ræder Knudsen 1991, Krag og Ræder Knudsen 1999).
Siden 2005 har et tekstil-forskningscenter, Center for Tekstilforskning (CTR), været
oprettet i tilknytning til Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. De ledende forskere
Marie-Louise B. Nosch, Eva Andersson Strand, Margarita Gleba og Ulla Mannering, har stået
for analyser af forhistorisk tekstilmateriale, men også for forskning i tekstile
produktionsmetoder. For dansk tekstilforskning kan et sådant center, hvor er der tid og råd til
at gå i detaljer med materialet, ikke værdsættes nok.
Tekstiltekniske termer
Råmaterialet i tekstilproduktion er ofte uld- eller hørfibre, men også silke, nælde og andre
fibertyper kan bruges. Efter tilvirkningen af fibermaterialet, spindes fibrene til tråd på en ten i
enten Z- eller S-drejet retning (fig. 33). Spinderetningen angives vha. en brøkstreg, hvor
trenden nævnes først og islættet sidst, fx Z/S. Antallet af tekstilets tråde pr. cm i trend og islæt
skrives også med brøkstreg, fx 14/10. Ved små fragmenter er det dog ofte umuligt at skelne
mellem trend og islæt, og i stedet skrives den tætteste trådretning først (Bender Jørgensen
1976, 200).
Ved en klædning forstås en dragtdel, altså det enkelte stykke tøj. Ved dragt forstås derimod
det samlede dragtudstyr, bestående af flere forskellige klædninger eller dragtdele. Man har i
vikingetiden brugt den opretstående væv (Munksgaard 1974, 29 ff.) og gjort brug af mange
forskellige væveteknikker (se bilag 2 for forklaring af bindinger).
Det arkæologiske tekstilmateriale
I nærværende speciale er der, med ganske få undtagelser, kun medtaget tekstiler fra grave, da
det antages, at disse er fragmenter af vikingernes dragt. Tekstiler fundet i andre
sammenhænge kan have haft andre funktioner, som tæpper, sejl og køkkentekstiler. Omvendt
må man dog også regne med, at en del af tekstilerne fra gravene ikke stammer direkte fra
5