Nye forside.psd - Dragter i Danmark

Vikinger i uld og guld. Speciale. Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet.
Charlotte Rimstad, kandidatordningen 1998.
fundet rester af en slags sælskinds-bind med et lag uld, mos og hamp, spændt fast med
uldsnore (Oksen 2005, 15), men om det er brugt i forbindelse med menstruation eller sygdom
vides ikke. Lignende foranstaltninger kan man dog forestille sig, har eksisteret i vikingetiden,
og brug af små bukser til kvinder har dermed ikke været nødvendigt.
Det vides med sikkerhed, at man har brugt sko. Disse findes i en overflod af forskellige
former fra byudgravninger ved Ribe og Hedeby (Nielsen 1991, Groenman-van Waateringe
1984, 25 ff.), men har ikke efterladt sig mange spor i gravene. En lædersål stammer fra
Skindbjerg-graven (id. 58) og de løse læderremme, som ses i en del grave, kan ligeledes
stamme fra fodtøj. Man bør i det hele taget være opmærksom på det manglende læder, der
sandsynligvis har spillet en langt større rolle i dragten, end det umiddelbare billede viser. En
kontinuitet fra ældre jernalders skindkapper synes oplagt, og med tanke for, hvor
tidskrævende tekstilproduktionen har været, har man højst sandsynligt gjort brug af skind til
mange flere dragtformål. I Grimstrup-graven (id. 86) fandtes spor efter et bemalet lag af
organisk materiale, der sandsynligvis er læder, skind eller træ (Stoumann 2009, 38). Der kan
være tale om et skjold eller vægtæppe, der er blevet medgivet som gravgave.
I gravene findes heller ikke mange spor af hovedbeklædninger. Hjelme med horn er som før
nævnt slet ikke fundet. Enkelte brikbånd fra Hørning-graven antyder tilstedeværelsen af et
slør/tørklæde, og en del eksemplarer af det tredje spænde har muligvis fæstnet et tørklæde på
brystet. Ved både Hedebys boplads og på Birka-gravpladsen er der derimod påvist flere typer
hovedbeklædninger (Hägg 1991b, 55 ff. og 1986, 70 ff.). I Hedeby er der fundet fragmenter
af en ulden strudhætte i fint 2/2 kiper, mens lignende og andre huetyper fra Birka er lavet af
silke med sølv- og guldtrådsornamenter. I det danske område må man i hvert fald have gjort
brug af huer eller hætter om vinteren, ligesom vanter eller armviklere synes nødvendige.
Selvom dragtopbygningen i sin grundform har været ens for kvinder og mænd
(særk/skjorte, overklædning, kappe), synes dragterne alligevel at have været meget
kønsopdelte. Kvinder gik i kjoler med seler og skålspænder, mens mænd gjorde brug af
bukser og korte kjortler. Denne kønspecifikke opdeling ses allerede på guldgubberne og andre
ikonografiske kilder fra yngre germansk jernalder, og den fortsætter ind i middelalderen. Her
afslører skriftlige kilder, at det kunne være skilsmissegrund, hvis man gik i det modsatte køns
tøj (Nørlund 1941, 54). At både kvinder og mænd er gået op i deres udseende ses ikke alene
ved den generelle æstetik omkring dragter og smykker, men også på et stort antal fund af
kamme fra vikingetidsgrave og –byer (Grøn og Krag 1994, 133 og Ambrosiani 1981).
Hvad angår ligsvøb, har jeg undervejs i de foregående afsnit forsøgt at udpege de tekstiler,
der muligvis kunne stamme herfra. En særlig gruppe af tekstiler benævner Hägg
56