Nye forside.psd - Dragter i Danmark

Vikinger i uld og guld. Speciale. Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet.
Charlotte Rimstad, kandidatordningen 1998.
anden ende. Som Flemming Bau har demonstreret med stropperne fra Birka-fundet, er det
muligt at ”skæve” stropkombinationer blot er udtryk for specielle dragtdele (Bau 1981, 17).
Bau har dog ikke lavet en rekonstruktion med kun én strop pr. spænde.
Ser man på stroppernes placering, synes de at være ligeligt fordelt mellem nål, nålefæste og
nåleholder. Spørgsmålet i denne sammenhæng er dog, hvilket vej skålspænderne har vendt i
graven. Desværre er dette sjældent registreret, men i Birkas grave lå skålspænderne oftest
med nålefæstet nedad og nåleholdere opad. I Køstrup-graven var spænderne også placeret på
denne måde. Det vides ikke med sikkerhed, om alle de danske skålspænder – eller bare en
overvejende del – har vendt på denne måde, og spørgsmålet forbliver derfor åbent.
Man må gå ud fra, at såfremt der findes en strop i det ene skålspænde, har der også været en
tilsvarende strop i det andet skålspænde. Der findes dog en væsentlig fejlkilde, som man må
tage hensyn til. En enkelt strop i bare det ene skålspænde kan også stamme fra et
ophængningsbånd til redskaber, hvilket åbner for tolkningen af en overkjole helt uden
stropper. Forholdet mellem enlige stropper og fund af redskaber i gravene afkræfter dog
denne teori, som det ses på fig. 25. Kun i to ud af 11 grave ligger redskabet, i begge tilfælde
en kniv, således at det kunne have været forbundet med en strop til det ene skålspænde, og
placeringen synes ikke overbevisende. I to andre grave kendes redskabernes nøjagtige
placering ikke, og de resterende grave mangler helt redskaber. En enlig strop kan altså
sjældent bortforklares som ophængningsbånd, og man må derfor regne med, at en mindst én
strop også har eksisteret i det tilsvarende skålspænde.
I teorien kunne en kjole godt fungere med blot én strop i hvert skålspænde. Man ville da
sandsynligvis bruge stropper ved skålspændernes øverste del, da den største belastning af
tekstilerne findes her. Dette ville passe fint med, at skålspænderne har siddet med
nåleholderen opad, således at man let ville kunne hæfte stroppen fast foroven (fig. 44).
Stroppernes inkonsekvente placering tyder dog på, at de fleste kjoler har haft mindst en
strop i hver ende af begge skålspænder, således at dragten blev hægtet sammen med to
stropper for oven og to stropper for neden af skålspænderne. I Birka-materialet har mange af
skålspænderne endda indeholdt flere end disse stropper (Hägg 1974, 38). På grund af det
spinkle danske materiale, kan det dog ikke umiddelbart antages også at gælde her.
Stropperne synes ikke at have været synlige uden for skålspændets nederste kant. Der er ikke
registreret rester af stropper på forsiden eller ud fra randen, således som det kunne forventes,
hvis stropperne havde været lange nok. Dette stemmer godt overens med Häggs tolkning af
stropperne fra Birka, hvor tekstilet fra selve dragten i nogle tilfælde lader til at sidde under
26