Nye forside.psd - Dragter i Danmark

Vikinger i uld og guld. Speciale. Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet.
Charlotte Rimstad, kandidatordningen 1998.
blev kun ét skålspænde fundet. Dette lå på kvindens bryst og var omringet af 9 perler i en
halvcirkel (Brøndsted 1936, 204). Denne opsætning tyder på, at skålspændets modpart er
forsvundet, og at man derfor har fundet på en ny måde at bruge det resterende spænde på.
Skålspændet kan have været hæftet midt på brystet af en kjole uden stropper. Det er dog også
muligt, at placeringen i graven ikke afspejler den måde, spændet er blevet båret på i
virkeligheden.
At bruge skålspænder på stropløse kjoler ville imidlertid fratage spænderne deres praktiske
funktion fuldstændigt, og det er derfor mere sandsynligt, at skålspænderne har siddet på en
dragt med selefunktion – enten uden stropper eller med nu forsvundne stropper.
Dekorative elementer
Til kjolen med skålspænder har der af og til hørt dekorative elementer. Et silkefragment
findes kun i en enkelt grav, nemlig Fløjstrup-graven (id. 22), dateret til det 9. årh.
Fragmentets placering er desværre ukendt, så det vides ikke om stykket har siddet over eller
under skålspænderne. Ved Viborg Søndersø (id. 75) er der fundet et enkelt samitum-fragment,
hvis nærmere kontekst er ukendt. Brugen af silke er primært knyttet til det den yngre del af
vikingetiden, og Fløjstrup-graven fremviser med sin ældre datering derfor en interessant
kombination af skålspænder og silke. Den lader således til at have været ”forud for sin tid”,
når det gælder dragtdekorationer. Det kan ikke udelukkes, at Fløjstrup-kvinden har været af
særlig fin herkomst og muligvis beslægtet med kvinderne i de yngre rige grave fra samme egn
af Jylland, Hvilehøj (id. 59) og Hørning (id. 70). I sidstnævnte grav, blev der også fundet
mulige rester af en bluse med brikbånds-applikationer, som senere skal omtales.
Perler til skålspændedragten ses relativt sjældent både i det 9. og 10. årh.. I det 9. årh. findes
de mest på Bornholm, mens de i det 10. årh. synes fordelt over hele landet (Krag 1994, 34
ff.). Ofte er der i dette århundrede kun tale om et lille antal perler i graven, mellem to og otte,
men store fund findes også, som ved Lousgård, grav 28 (id. 11), der indeholdt en kæde med
hele 41 perler. Perlerne er ofte lavet af glas, dels ensfarvet glas og dels mosaikglas. De findes
også i agat, bjergkrystal, sølv, bronze, rav, ben og forskellige stenarter (Petersen 1928, 162).
At bruge perler mellem spændepar foran på brystet ses allerede i det 7. årh. (Jørgensen og
Nørgård Jørgensen 1997, 59) men fortsætter op gennem vikingetid og endda til
middelalderen, hvor parvise støbte spænder med kristne motiver og øskener menes at have
haft perlekæder mellem sig (Baastrup og Vang Petersen 2008, 8 ff.).
Selvom perler er relativt sjældne i vikingetidens skålspændegrave, ses brikbånd endnu
sjældnere. Kun i Køstrup-graven findes et sikkert brikbånd, der hører til en dragtdel med
32