Nye forside.psd - Dragter i Danmark

Vikinger i uld og guld. Speciale. Forhistorisk Arkæologi, Københavns Universitet.
Charlotte Rimstad, kandidatordningen 1998.
1. glimt af vikingedragten
Tøj har til alle tider haft stor indflydelse på, hvordan mennesker opfatter hinanden. En dragt
kan udtrykke alt, lige fra køn, alder og status til personlig smag, generel mode eller praktisk
funktion, og dette gælder såvel i dag som i de forhistoriske og historiske perioder.
Nogle perioder, som mesolitikum og neolitikum, ligger hen i et nærmest fuldstændigt
dragtmørke. Vi må regne med, at folk også dengang har haft tøj på, og skønt ganske få
tekstilrester af bast er fundet, kender vi ikke meget til andre materialer og snit (Bender
Jørgensen 1987a).
Fra andre perioder er vi heldige at have klare vidnesbyrd om dragtens udseende.
Bronzealderens gravhøje og jernalderens moser har bevaret hele dragter fra både mænd og
kvinder. Det er derfor muligt at analysere ikke blot tekstilernes produktionsmetoder, men
også deres anvendelse i dragten. Som udgangspunkt kan diskussionen om produktion og brug
af dragterne foregå på et helt andet niveau.
Vikingetiden er placeret mellem de to bevaringskategorier. Fra det danske område er der en
del tekstilfragmenter bevaret, men de er små og få og er indtil videre ikke blevet fuldt
udnyttet til at fortælle om dragternes udseende. I stedet har man ladet sig nøje med at beskrive
og katalogisere de smykker og bæltespænder, som har hørt til dragten, men ved at fravælge
tekstilerne som relevant arkæologisk kilde, går man glip af mange vigtige informationer. De
arkæologer og andre forskere, der har forsøgt at genskabe dragterne ud fra tekstilfund, har
især baseret rekonstruktionerne på svenske tekstilfund fra Birka-gravpladsen (Bender
Jørgensen 1986b, 187). Vikingerne i det danske og svenske område er dermed blevet regnet
for ens klædt, men denne antagelse kan ikke uden yderligere undersøgelser godtages.
Gennem analyser af tekstiler fra danske vikingetidsgrave skal det i nærværende speciale
forsøges at skabe et mere nuanceret billede af den danske vikingetidsdragt. Analyserne tager
udgangspunkt i tekstilstratigrafier omkring skålspænder og andre gravgenstande, hvorved
information om dragtens forskellige dele opnås. De tekniske data skal herefter indgå i en
diskussion om de enkelte dragtdele, således at rekonstruktionen af de danske dragter kan
sammenlignes med de svenske, og ikke længere skal være baseret på dem. To case studies af
hhv. en kvindegrav og en mandsgrav vil blive benyttet til at belyse analyseproblematikkerne i
detaljer. Det skal understreges, at der ikke er tale om et tekstilteknisk speciale, hvor hver
enkelt tekstilfragment gennemgås, men derimod om et dragtspeciale, hvor der lægges vægt på
de overordnede linier.
3